SPROG

Når vejledere og censorer skal læse din opgave, er det vigtigt, at den er skrevet i et flydende og præcist sprog. Selv de mest relevante og skarpsindige faglige pointer og iagttagelser kan blive ødelagt, hvis de ikke formuleres sådan, at din læser forstår præcis, hvad du mener. Desuden skal din læser kunne følge med i, hvilke sider og passager i dit materiale du bruger i både analyse og redegørelse. Så har du nemlig sikret, at du dokumenterer de iagttagelser og påstande, du kommer med i opgaven. Brug derfor energi på både at arbejde med det rent sproglige i din opgave og at sørge for, at den lever op til kravene for opgavens formalia. Nedenfor kan du se, hvad der skal til for at din opgave bliver velformuleret, samtidig med at den lever op til kravene for den akademiske skrivegenre.

Alle retter deres tekster. Professionelle skribenter som forfattere, journalister, forskere og dansk- og historielærere bliver også nødt til at genlæse deres tekst, efter de har tænkt og skrevet indholdsdelen. Det er som at tage et par andre briller på og skifte fokus. Rettefasen handler om sprogets flow og korrekthed i detaljerne. Det er afgørende for bedømmelsen af din opgave, at du bruger tid og energi på at rette og omformulere til sidst. En rigtig god idé er at læse højt fra opgaven. Det er en effektiv metode til at opdage, at sætninger er for lange, knudrede, uklare eller lignende.

Det flotte, velfungerende sprog:
Det er umuligt at skrive en komplet guide til et flot sprog. Grundlæggende vurderes formuleringer dog på, om sproget er klart og flydende. Med klart menes, at det budskab, du vil formidle, står tydeligt for læseren. Med flydende menes, at læseren glider gennem teksten uden at skulle stoppe op, læse igen og finde rundt i sætningen for at forstå den. Når du arbejder med de sproglige formuleringer, er det en god idé at være særligt opmærksom på følgende:

1. Klarhed
Når du ser efter klarhed i en sætning, skal du overveje præcis, hvad læseren skal forstå. Prøv at formulere det så enkelt som muligt. Der er rigtig mange steder i novellen, hvor sproget, der tit er meget beskrivende, bliver ekstremt detaljeret. En mere klar udgave → Novellens beskrivende sprog bliver flere steder ekstremt detaljeret.

2. Ét udsagn i hver sætning.
Det er forvirrende, hvis man forsøger at komme med flere pointer i én sætning. Hav fokus på dine lange sætninger, og overvej, om de med fordel kan opdeles i flere.

Holbergs drama Erasmus Montanus, som er skrevet i 1723, og som er ét af de tidligste dramaer, Holberg skrev, begynder med, at Rasmus Bergs far Jeppe taler med Per Degn om, at Rasmus Berg snart kommer hjem fra København, hvor han – selvom han er vokset op i en landsby – har boet i nogle år og studeret på universitet.

Ét fokus i hver sætning → Holbergs drama Erasmus Montanus fra 1723 er ét af de tidligste dramaer, Holberg skrev. Det begynder med, at Rasmus Bergs far Jeppe taler med Per Degn. Deres samtale drejer sig om, at Rasmus Berg snart kommer hjem. Rasmus Berg har studeret i København i nogle år, men er vokset op i landsbyen.

3. Ordvalg og variation.
De ord, du vælger at bruge i sætningerne, skal selvfølgelig være meningsfulde i sammenhængen. Når det er sagt, kan du gå videre og overveje, om det netop skal være dét ord – og om du gentager ordene for tæt på hinanden (mangel på variation).

I de to digte er der adskillige metaforer, men metaforerne i de to digte ligner ikke hinanden. Der er adskillige forskelle på de to digte.

Variation og ordvalg → Der er adskillige metaforer i begge digte, men de ligner ikke hinanden. Dette er en vigtig forskel på de to tekster.

4. Tale- og chatsprog.
Der er forskel på tale-, chat- og skriftsprog. I opgaven forventes det, at du kan formulere dig i et professionelt skriftsprog. Vær derfor opmærksom på ord og vendinger, der kan fungere som talesprogsmarkører: ’jo’, ’meget’, ’lidt’, ’ligesom’, ’nok’, ’sådan’, ’som der’ osv. En anden faldgrube er chatsprogtræk, der ofte ses som udeladelse af subjekt og brug af interne forkortelser.

Der er ligesom lidt for mange klicheer i en film, når man nærmest slet ik bliver overrasket. Syns det tit virker som en dårlig film så.

Fra tale- til skriftsprog → Der er for mange klicheer i en film, når publikum på intet tidspunkt overraskes. Jeg mener, at det er tegn på, at filmen er af lavere kvalitet.

5. Ordsprog og vendinger (idiomatiske udtryk).
Hvis du bruger ordsprog eller idiomatiske udtryk, er det en god idé at slå det op. Betydningen eller ordlyden i udtrykket kan være en anelse anderledes, end du har opfattet det. Det kan medføre, at din pointe bliver fordrejet eller helt forkert.

Nogle gange må man erkende, at livet ikke er lut og lagkage.

Slå op og ret → Nogle gange må man erkende, at livet ikke er lutter lagkage.

Hun gik for luderkoldt vand.

Slå op og ret → Hun gik for lud og koldt vand.

Retskrivning og sproglig korrekthed:
Sidste del af dit arbejde med at finpudse opgavens sprog er, at du sørger for at læse korrektur og at sætte kommaer. Dvs. at du læser din opgave grundigt igennem for slåfejl og stavefejl, og at du sætter korrekte kommaer. Din stavekontrol vil naturligvis fange mange af dine stavefejl, men du kan ikke stole på, at den opfanger alt. Du skal derfor selv gå din opgave igennem med kritiske briller. 

KOBLINGSUDTRYK

Under din skriveproces vil du talrige gange have brug for at lede læseren videre fra ét afsnit til et andet. Det kan for eksempel være fra ét afsnit i redegørelsen til det næste, eller fra den diskuterende del af dit projekt til konklusionen.

Det sammenhængsskabende i dit projekt kan derfor ikke alene klares med enkelte koblingsord som endvidere, dernæst osv. Her skal længere "broer" til, for at læseren ledes sikkert videre i projektet og undgår oplevelsen af, at projektet er bygget op af afsnit og dele, der ganske vist står tæt på hinanden, men faktisk intet har med hinanden at gøre.

I figuren nedenfor kan du se en liste over anvendelige koblingsudtryk, der har forskellige funktioner. Det er faktisk sjovt at eksperimentere med, og det gør din tekst mere indbydende for læseren at gå til. Sørg for at variere, så din læser ikke bliver træt af gentagelserne.