Analyse

I langt de fleste DHO-, SRO- og SRP-opgaver skal analysen fylde mest. 

Ordet analyse kommer fra græsk og betyder opløsning af noget i dets bestanddele. Man kan fx analysere, hvad komælk består af, eller analysere svarene i en spørgeskemaundersøgelse. I begge tilfælde har man noget materiale (mælk / spørgeskemabesvarelser), som man undersøger nærmere ved at kigge på de enkelte dele af materialet ud fra en bestemt metode (bestemte faglige værktøjer, fx fagbegreber). 

Når man analyserer musik, undersøger man de enkelte dele af et stykke musik, fx rytmen og melodien, og i sprogfag analyserer man som regel fx noveller, digte og taler ved at se på sprog, komposition, virkemidler mm. I biologi og andre naturvidenskabelige fag analyserer man for det meste målinger eller andre resultater fra eksperimenter.

Alt efter fag analyserer man altså forskellige typer af materiale med forskellige metoder, som passer til materialet.  

Når man skal skrive en analyserende tekst, er der oftest tale om, at man tager udgangspunkt i et materiale (fx en novelle i dansk eller nogle forsøgsresultater i biologi), som man undersøger selvstændigt for at forstå sammenhænge i det. Afsnittene i analysen består i, at man fremhæver enkelte dele af materialet (fx nogle bemærkelsesværdige målinger fra forsøget eller en bestemt sprogbrug i novellen) og kommer med bud på, hvordan de kan forstås, forklares og fortolkes i en større sammenhæng og ud fra den teori, man har. 

Derfor anvender man grundlæggende en argumenterede skrivemåde i analyseafsnit. 

Man kan i mange fag arbejde med modellen: 

1. Påstand: Du fremsætter en faglig påstand ud fra dit materiale. 

2. Dokumentation: Du citerer eller gengiver detaljer fra dit materiale, som støtter din påstand.  

3. Begrundelse: Du argumenterer fagligt for din påstand, dvs. at du forklarer, hvorfor for mener, at din påstand er rigtig (eller i det mindste sandsynlig).