Et bilag er en samling af det materiale, du gerne vil stille til rådighed for læseren, men som ikke hører hjemme inde i opgaven. Bilag tæller derfor normalt ikke med i opgivelsen af tegn i din opgave.
Et bilag kan blandt andet være større tekst-, nodeuddrag, interviewudskrifter, grafer, statistikker eller tabeller.
Et bilag skal:
stå sidst i opgaven.
have en overskrift, et nummer/bogstav.
evt. have en forklarende tekst.
Henvisning til bilag:
Medtag kun materiale som bilag, hvis du henviser til det i opgaven.
Når du henviser til et bilag, skal du opgive dets nr./bogstav og sidetal, fx: (Se bilag 3, s. 47).