Religion

Om religion i SRP. Fra "Ud med sproget" (udmedsproget.statskolen.dk)

SRP i Religion (for elever på den nye studieordning):

Når du i 3g skal skrive dit studieretningsprojekt (SRP), kan du overveje at bruge faget Religion C. I så fald vil du skulle kombinere faget med et studieretningsfag på A-niveau.

Hvad kan du bruge religionsfaget til?:

Religionsfaget anvendes overordnet set til at karakterisere og forklare religiøse fænomener, såvel som religiøse og ikke-religiøse (herunder etiske og religionskritiske) synspunkter, ud fra religionsfaglige begreber, teorier og metoder, hvilket indebærer en form for dybdegående analyse. Religionsfaget har ikke sine egne metoder, men ”låner” metoder fra andre fag.

Overordnet set er religion både et humanistisk og et samfundsvidenskabeligt fag, da religionsfaget studerer såvel menneskers kultur-produkter (humanistisk) som sociale organisering og adfærd (samfundsvidenskabeligt). Oversigten nedenunder kan hjælpe dig til at indsnævre, hvad du ønsker at undersøge (dit genstandsområde):

Humaniora: Hermeneutiske metoder:

Når man arbejder med menneskeskabte tekster, udtalelser, fænomener, ritualer etc., arbejder man overordnet set hermeneutisk, idet man undersøger, hvordan tekstens enkelte dele fungerer i eller påvirker tekstens helhed, og omvendt. Herunder findes der en række hermeneutiske analysemetoder, som har hver sin tilgang til teksten, og som derfor giver forskelligt udbytte:

 Religionsfænomenologisk indholds- og begrebsanalysemetode

 Strukturalistisk analysemetode

 Historisk-kritisk analysemetode

 Argumentations- og retorisk analysemetode

 Billed-/filmanalytisk metode

Særegent for religionsfaget er en vurdering af kildens synsvinkel (indefra/udefra), der afdækker, om der i teksten er tale om en selvforståelse (indefra) eller en kritisk synsvinkel (udefra).

Samfundsvidenskab: Sociologiske metoder:

I religionsfaget bruger vi sociologiske metoder til at indsamle og behandle data fra den virkelige verden om religiøse menneskers sociale organisering og adfærd, fx i forhold til identitetsdannelse eller forhold til samfundet. Der kan dog også være overlap med det humanistiske genstandsområde, hvis man er interesseret i at undersøge, hvordan religiøse mennesker bruger og forholder sig til fx religiøse tekster eller ritualer. Sociologien skelner mellem to metoder til indsamling og behandling af data, der kan anvendes enkeltvis eller kombineres:

 Kvalitativ metode

 Kvantitativ metode

Teori:

Til anvendelse af disse forskellige metoder findes der et hav af forskellige religionsfaglige teorier, der fungerer som forståelsesramme for undersøgelsen. Som forståelsesramme udgør en teori en række sammenhængende påstande, der giver en mulig løsning eller forklaring på komplicerede forhold i virkeligheden. Disse teorier kan også inddeles efter genstandsområde, som du ser i det nedenstående lille udpluk:

 Religionsfænomenologisk teori, fx Van Gennep om overgangsritualer.

 Religionssociologisk teori, fx Giddens om religion i det senmoderne samfund.

 Religionspsykologisk teori, fx Whitehouse om imagistiske og dogmatiske ritualer.

 Religionsfilosofisk teori, fx Bultmann om gudstro i den moderne verden eller Feuerbachs religionskritik.

 Etisk teori, fx Kant og Bentham om henholdsvis pligtetik og nytteetik.

Både teori og metode bør udsættes for kritisk overvejelse af muligheder og begrænsninger i forhold til den valgte sag. Ifølge de faglige mål i læreplanerne skal man nemlig ikke alene kunne udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder i de to fag, der indgår, men man skal også kunne gøre sig metodiske og basale videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med behandlingen af den konkrete sag.

Indledende overvejelser om valg af faget :

Hvis du overvejer at bruge religionsfaget i et flerfagligt eksamensprojekt i 3g, bør du gøre dig følgende indledende overvejelser – og drøft dem gerne med din religionslærer:

 Er faget relevant? Med andre ord, hvordan vil religionsfaget kunne bidrage til din forståelse af sagen? Særligt hvor der er overlap med andre fag (fx samfundsfag, historie eller psykologi), bør du kunne argumentere for at anvende netop religionsfaget.

 Vil du kunne anvende religionsfaglig analyse på dit valgte materiale (empiri)? Eller vil du skulle finde andet (evt. supplerende) materiale at undersøge med religionsfaget?

 Spiller de to fag godt sammen? Vil du kunne bruge anden teori og metode i religionsfaget, end det du bruger i det andet fag? Det bør fremgå af din endelige problemformulering, at du anvender begge fag til at undersøge din valgte sag.

Det kan være en god idé, at du sætter ord på nogle af disse overvejelser forud for vejledning med dine faglærere. Du finder et vejledningsskema på skolens hjemmeside.

Eksempler på skriftlighed i religion:

Emne: Scientology

• Eleveksempel 1, 2019 religion B niveau

“Universer” udtrykker en form for dualisme, hvor der findes to universer, MEST universet og thetanernes univers som i teksten kaldes det personlige univers. Ifølge Hubbard er de to universer modsætninger og skal dermed ikke blandes sammen, “Disse to universer er totalt forskellige, og det kan hævdes, at den største til forvirring og aberration hos individet stammer fra forvekslingen af det ene med det andet.” (s. 35, linje 11-14). Netop det at MEST universet ikke må forveksles med thetanernes univers viser dualisme i Scientologien. Disse to universer kan også betegnes som det hellige og det profane univers. De fungerer nemlig som forskellige sfærer, hvor MEST Universet er det profane og thetanernes univers er det hellige. Her gælder det i MEST universet at “ærlighed er umulig” (s. 35, linje 61) og at “Kun den stærke har råd til at være etisk og alligevel avler brugen af magt kun brugen af magt.” (s. 35, linje 63-63). Disse principper ses som negative og er dermed en kontrast til det hellige univers, thetanernes univers, hvor der findes “ærlighed, etik, glæde, god opførsel, retfærdighed.” (s. 35, linje 74-76 ).

Modsætningen mellem det hellige og det profane er i scientologien opstået ved verdens skabelse, der ses i teksten “Faktorerne” af L. Ron Hubbard (1953). Teksten er en skabelsesmyte, både i form af en kosmogoni samt en antropogoni, og den fortæller hvordan splittelsen mellem de to universer har fundet sted og hvordan thetanerne er blevet fanget af MEST universet.

• Eleveksempel 2, 2019 religion B niveau

Paul Heelas anvender tre forskellige begreber til at beskrive tre typer af selvspiritualitet; world-rejecting, harmonial og world-affirming. “Universer” afspejler tydeligt world-rejecting, da den blandt andet beretter: “når man er blevet helt enig med MEST universet, vil man finde sig ude af stand til at opfatte det klart. I ens eget univers vil, på den anden side, ærlighed, etik, glæde, god opførsel, retfærdighed blive muligt (s. 2, l. 30-35). Citatet underbygger, hvordan de to universer ifølge Hubbard er uforenelige, netop på grund af den krop-sjæl-dualisme, som finder sted i Scientology. Der vil aldrig kunne skabes balance mellem de to, da MEST altid vil forsøge at udrydde det personlige univers. Derfor skal mennesker søge at realisere den åndelig virkelighed frem for at søge en balance mellem den fysiske og åndelige verden

• Eleveksempel 3, 2019 religion B niveau

Teksten benytter sig i høj grad af modsætningsforhold for at understrege sin pointe om de universer, den præsenterer. Disse modsætningsforhold knyttes til hvert af disse universer. Således kommer hvert univers også til at repræsentere hver sit værdisæt og levevis . Det første modsætningsforhold, der præsenteres i teksten er, at MEST-universet i sin afgrænsning er statisk, mens det personlige univers (dvs. Thetanens univers) er dynamisk. Dette skyldes, at det er kendetegnet ved individets ubegrænsede kreativitet og er evigt formbart. Dernæst stiller teksten følgende modsætningsforhold op: Det personlige univers kaldes “aktualitet,” mens MEST-universet kaldes “realitet.” Teksten beskriver MEST-universet som en “realitet,” der er baseret på enighed. Dvs. at det ikke er noget, der som sådan er til i sig selv. Vores fysiske verdens mening kun eksisterer i kraft af, at vi har opnået en enighed om, at den har den givne mening vi tillægger den. I denne forståelse ligger der en sproglig filosofisk dimension. Det vil også sige, at vores forståelse og enighed om MEST-universet er sprogligt betinget i Scientology. Dermed er MEST-universet en illusion som kun eksistere inden for vores kollektive bevidsthed og enighed.

Herunder er relevante kapitler fra vores grundbøger om begreber og metoder: