Under 'publikationer' kan du registrere skriftlige vidensprodukter som bøger, lærebøger, bidrag til bøger, artikler i tidsskrifter, fagblade, aviser, konferencebidrag, ph.d. afhandlinger og ikke-skriftlige produkter som f.eks. visuelle produkter, software, udstillinger, artefakter eller design. Alle medarbejdere ved professionshøjskolerne er forpligtede til at registrere deres publikationer. Læs om de forskellige definitioner af publikationstyper her.
1. Angiv publikationsart
Vælg 'Forskning', 'Formidling' eller 'Undervisning', alt efter publikationens formål.
Forskning
Publikationen - typisk en artikel, bog, rapport eller proceeding - præsenterer ny viden/forskningsresultater primært for andre forskere eller fagfæller. Publikationen er typisk publiceret i et tidsskrift eller på et forlag med uafhængig kvalitetsvurdering udført af fagfæller (fagfællebedømmelse /peer review).
Hvis 'Forskning' er valgt, angives også om publikationen er fagfællebedømt (’Peer-review’ eller ’Ikke peer-review’).
En definition af forskning kan findes her: Hvad er forskning, udvikling og innovation? — Uddannelses- og Forskningsministeriet
Undervisning
En uddannelsespublikation er først og fremmest beregnet til brug i undervisningssituationer. En lærebog skal inddateres som bog/bidrag til bog med publikationsarten 'Undervisning'.
Formidling
Artikel eller bog eller andet, der formidler ny viden fra forsknings- eller udviklingsarbejde på en måde, så kompliceret stof bliver let tilgængeligt for et bredt publikum, fx studerende, fagprofessionelle og andre brugere.
2. Angiv publikationsstatus
Vælg publikationsstatus og dato. Indberetningsår udfyldes automatisk.
3. Angiv publikationsoplysninger
Angiv titel og den eventuelle undertitel (første bogstav med stort) samt en kort beskrivelse af artiklen (abstract) på ca. 5-10 linjer. Kopier eventuelt ind fra forlagets/tidsskriftets webside eller database.
4. Angiv forfattere og affiliering
Her angives de personer og organisationer, der har bidraget til publikationen. Alle medforfattere skal fremsøges eller oprettes og tilføjes med de organisationsoplysninger, der er relevante for denne publikation. Du kan redigere egne og andre bidragsyderes organisationer, så alle og kun de affilieringer (organisationstilknytninger) fremgår, som faktisk er relevante for publikationen. Du kan flytte op og ned på rækkefølgen med pilene.
5. Tilføj forlag/tidsskrift fra liste eller opret nyt
Fremsøg forlag eller tidsskrift. Hvis ikke det findes i systemet, oprettes det. Nedenstående skema er forlag, men skemaet for tidsskrift ligner. Angiv de informationer, der er nødvendige for, at en mulig læser kan identificere og finde publikationen. Fx udgivelsessted, Vol/bind, udgave og ISBN.
(Rubrikken 'Udgivelsessted' er til et geografisk sted, ikke til forlagets navn.)
6. Tilføj filer og links
Under 'Tilføj elektronisk version (fil, DOI eller link)...' kan du uploade publikationen. Du opfordres stærkt til at gøre det, hvis forlaget/tidsskriftet tillader det. Se eventuelt guide til Open Access. Anvend kun 'Andre links' og 'Andre filer' til arkiveringsformål, da indhold, som ligger her, ikke vises på ucviden.dk.
7. Tilføj emneord og målgruppe og emneord
Tilføj emneord, som beskriver artiklen. Først vælges fra en menu, og herefter kan der tilføjes frit valgte emneord.
Under målgruppe angives det, hvem der kan drage nytte af publikationens resultater. Du kan tilføje flere målgrupper. Hvis din lærebog eller bidrag til lærebog skal tælles som sådan i professionshøjskolernes Videnregnskab, skal studerende på professionsbacheloruddannelser være blandt målgrupperne.
8. Begivenhed
Under begivenhed kan du angive oplysninger vedrørende evt. konference, som publikationen er relateret til.
9. Angiv relationer
Her tilføjes eventuelle relaterede projekter, publikationer, priser, aktiviteter og/eller presseklip. Det kan gøre det lettere for kolleger, videnssøgere og potentielle samarbejdspartnere at finde frem til dit arbejde.
10. Vælg synlighed
Der er fire niveauer for synlighed. Ved 'Frit tilgængeligt' bliver dine inddateringer offentligt tilgængelige for alle i og uden for professionshøjskolerne. Ved 'Internt tilgængeligt' og 'Backend' bliver dine inddateringer tilgængelige for brugere med adgang til Pure. Ved 'Fortroligt' bliver dine inddateringer er kun synlige for dig selv og dine lokale UC Viden redaktører.
11. Gem publikation
Klik på 'Gem' for at gemme publikationen i UC Viden.