Mere om praksisformidlings-indikatoren

Hvad tæller med i praksisformidlingsindikatoren?

Podcasts, videoer, udstillinger, software, spil og andre ikke-skriftlige vidensprodukter
Her medtælles alle publikationer af typerne podcast, musik- og lydproduktion; video og andre visuelle produkter; Udstilling; Software; Spil; Design; Performance; Faciliteter, anlæg og artefakter.

Indlæg i netbaserede medier/vidensportaler, bidrag til leksika, fagblade og nyhedsbreve, kommentarer og debatindlæg
Her medtælles alle publikationer af typerne Andet>Indlæg i netbaserede medier; Bidrag til tidsskrift>bidrag til nyhedsbrev, magasin e.l.; bidrag til tidsskrift>kommentar/debat; Bidrag til bog/antologi/rapport/ph.d.-afhandling>bidrag til encyklopædi/leksikon.

Rapporter og kliniske retningslinjer
Her medtælles rapporter og kliniske retningslinjer, som er forfattet eller redigeret af en medarbejder.

Formidlingsartikler, -bøger og bidrag til -bøger publiceret i kanaler i Kanalregisteret eller på Fagligt anerkendt-listerne
Her tælles publikationer af de samme typer som til Videnregnskabets publikationsopgørelser, dog undtagen rapporter: Tidsskriftsartikler, reviewartikler, konferenceartikler i tidsskrift eller proceedings, bøger, antologier, bidrag til bøger /antologier og bidrag til rapporter. Her medtælles kun formidlingspublikationer forfattet eller redigeret af en medarbejder og publiceret gennem  tidsskrifter eller udgivere i Kanalregisteret eller på professionshøjskolernes lister over fagligt anerkendte tidsskrifter og udgivere.

Artikler, bøger og bidrag til bøger publiceret gennem andre kanaler
Her medtages publikationer af typerne nævnt ovenfor, forfattet eller redigeret af en medarbejder og publiceret gennem andre kanaler end dem i Kanalregisteret eller på fagligt anerkendt-listen. Denne kategori er medtaget, fordi praksis viser at de bidrag, der publiceres f.eks. af professionshøjskoler eller fagblade uden for autoritetslisterne, i altovervejende grad er formidling til praksis af netop den type, som praksisformidlingsindikatoren skal indfange.

Hvad tæller ikke med i praksisformidlingsindikatoren?

Foredrag, oplæg osv. for fagprofessionelle tæller ikke med. Og det er ærgerligt, fordi det er en meget vigtig kanal for formidling af viden til professionerne (og den anden vej). De er ikke medtaget i version 1.0 af indikatoren, fordi erfaringer med registrering af aktiviteter i UC Viden viser, at der kræves en meget stor indsats med registrering og validering samt et stykke udviklingsarbejdet ift. systemet, hvis registrering af disse typer arbejde skal give troværdige analyseresultater. Det skal undersøges, om indikatoren senere kan udvides med registreringer af mundtlige formidlingsaktiviteter.

Indlæg i sociale medier som LinkedIn og Facebook tæller ikke med.

Avisartikler tæller ikke med. De importeres automatisk fra Infomedia til UC Videns Presse/medie-kategori og skal heller ikke inddateres.  

En rimelig bagatelgrænse for inddatering er svær at specificere for alle fagområder og publikationstyper, men må langt hen ad vejen overlades til den enkeltes dømmekraft.

Publikationen skal være relevant ift. dit faglige virke ved professionshøjskolen. F.eks. skal udstillinger af hobbyarbejder ikke inddateres. Du opfordres til at vurdere, om dine publikationer er relevante at lægge i UC Viden, dvs. om de i bred forstand har noget med dit faglige virke ved professionshøjskolen at gøre eller ej.

Andre (fravær af) krav

Du opfordres til at lægge fil eller link til produktet i UC Viden. Men det er ikke et absolut krav at inddateringen skal forsynes med fil eller link, da f.eks. fortrolige rapporter eller materiale fra eksternt honoreret arbejde også skal kunne indgå i opgørelsen.

Der er ikke krav om at publikationen tager afsæt i dit eget forsknings- og udviklingsarbejde. Et forskningsresultat kan gøre samme nytte, uanset om det formidles af forskeren selv eller af hendes fagfæller. En snæver begrænsning til eget FoU-arbejde ville kun give mening i lyset af et forsimplet billede af vidensøkosystemet og den gavn det gør at professionshøjskolearbejdet er forskningsbaseret.

Begrænsning til FoU-baseret formidling til professioner og samfund? Det ville være hensigtsmæssigt, hvis man kunne isolere forskningsbaseret formidling til professioner og praksis fra de (ret få) publikationer i UC Viden, der ikke er det. Derfor har det været diskuteret, om man ved registrering skal markere, om bidraget skal betragtes som FoU-baseret formidling til professioner og samfund, eller evt. om det IKKE skal medtages i indikatoren Forslaget faldt på det ekstra tidsforbrug ved inddatering samt på at der må forventes så store variationer i folks vurdering af deres arbejdes relevans ifm. praksisformidlingsindikatoren, at det ikke gav mening at investere medarbejdernes tid i det. Også fordi det sandsynligvis kun er meget få irrelevante publikationer, der ville blive sorteret fra.

Sådan blev indikatoren til

Praksisformidlingsindikatoren er blevet til på baggrund af diskussioner mellem repræsentanter for Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og professionshøjskolernes arbejdsgruppe for fremtidens indikatorer. Benarbejdet er gjort af UC Viden enheden og UCN bibliotek. Indikatoren er blevet drøftet med udvalgte forskere og forskningsledere på alle UC’er og justeret i lyset af deres feedback.

Formålet med praksisformidlingsindikatoren

• Leve op til Uddannelses- og forskningsstyrelsens krav om dokumentation for professionshøjskolernes særlige bidrag til professioner og samfund

• Anerkende medarbejdernes vigtige arbejde med at få forskningsbaseret viden ud til professionerne og samfundet, hvor den skal gøre gavn

• Tjene som indirekte indikator for impact i praksis, som notorisk er svær at måle på en kvantificerbar og generaliserbar og ressourcemæssigt forsvarlig måde.

Den formelle Registreringsinstruks for UC Viden 2024 kan læses her, hvis du virkelig ikke har noget bedre at lave.