Tilpasning af CV

I UC Viden kan du tilpasse dit CV til dine specifikke ønsker. Nedenstående vejledningsvideo viser, hvordan du redigerer rækkefølgen af indholdet på dit CV. Desuden giver vejledningsvideoen råd til, hvordan du tilpasser din profilinformation samt publikationsliste på dit CV.

Personlige data

Du kan redigere dine personlige data ved at klikke på 'Rediger'.  

Ved at fjerne fluebenet fra 'Vis billede' fjernes dit profilbillede. For at redigere i profilteksten markeres feltet 'Anden tekst...' 

Nu kan du redigere teksten. Klik på 'Opdater', når du er færdig. 

Publikationsliste

Klik på 'Rediger' ved skriftlige produktioner for at redigere din publikationsliste.

Overskrift: Her kan duændre overskriften

Maksimalt antal: Her kan du vælge det maksimale antal af publikationer, der skal vises på dit CV.

Kategorier: Her vælger du om både forskning og formidling skal vises på dit CV.

Typer: Vælg hvilke udgivelsestyper, der skal vises på dit CV.

Peer reviewed: Vælg om der kun skal vises peer reviewed publikationer på dit CV.

Udgivelsesår: Afgræns viste publikationer på dit CV til en given periode.

Visningsformat: Vælg hvilket format dine publikationer skal vises i - eksempelvis APA eller Harvard.

Sortering: Her vælger du, hvordan publikationslisten skal sorteres. Standarden er faldenende publiceringsår.

Vælg liste layout: Du kan vælge om listen skal være nummereret (1, 2, 3).

Dynamisk eller statisk liste

Dine lister på dit CV er i udgangspunktet dynamiske. Det betyder, at dit CV altid opdateres med de seneste inddateringer i UC Viden. Inddaterer du eksempelvis en ny artikel, vil den blive synlig på det dynamiske CV med det samme. Ønsker du ikke et dynamisk CV, kan du vælge statiske lister. Du gør en liste statisk ved at klikke på knappen 'Gør statisk'.