Eksterne publikationer

Hvis du har udarbejdet publikationer ved andre institutioner eller virksomheder, men stadig ønsker at få dem vist på din profil, så er det vigtigt at det er den korrekte affiliering der står på publikationen. Grunden til at det er vigtigt er dels at UC Viden bør indeholde så korrekt data som muligt, men særligt så publikationer ikke medtages i interne rapporter.
Selvom andre forfattere på publikationen er tilknyttet interne organisationer som skal tælles med i rapporter, så er det stadig vigtigt at dine egne tilknytninger rettes til den korrekte organisation.

Hvis du er ny ansat og kommer fra en institution der også har brugt Pure, så kan du få importeret dine publikationer fra din tidligere ansættelse, kontakt din lokale UC Viden koordinator eller læs mere på denne side

I denne guide gennemgår hvordan du retter din affiliering manuelt.

I UC Viden skelner vi imellem to typer af organisationer, interne og eksterne.

Interne organisationer kan genkendes ved at det lille hus ikon er fyldt ud med grå farve, og at der under dem står "Organisation"

Eksterne organisationer er ikke fyldt ud og under dem vil der altid stå "Ekstern organisation"


Du kan rette dine affilieringer ved at trykke på "Rediger" knappen til højre for dit navn.


Når du opretter en ny publikation, så vil din nuværende aktive affilieringer være valgt. Så hvis det er en ekstern publikation, så skal du huske at fjerne fluebenet ved de(n) enhed(er).

Med de to knapper under dine aktive affilieringer, kan du vælge at søge efter andre interne og eksterne organisationer.


Hvis den eksterne organisation ikke kan findes via søgningen, så har du mulighed for at oprette organisationen direkte i editoren.

Vi går ikke i detaljer når det kommer til eksterne organisationer, så hvis du eksempelvis har skrevet publikationen ved et universitet, så skal du ikke tilføje fakultet/institut/center, men blot det overordnede universitet. Som vist med Syddansk Universitet længere oppe i guiden.




Når du har fjernet de interne organisationer og har tilføjet den eksterne organisation, så vil du få denne korte påmindelse i editoren.

Selvom der kun er eksterne organisationer affilieret til publikationen, så skal du stadig vælge din nuværende aktive enhed som den administrerende organisation, dette har ikke noget med forfatteraffiliering at gøre, det er udelukkende et systemteknisk felt.