Kategorien "Indlæg i netbaserede medier" dækker skriftlige bidrag på hjemmesider og andre online medieplatforme. Andre typer af bidrag, som lyd, video eller billeder, bør lægges i deres respektive kategorier under "Ikke-skriftlige produktion". Korte beskrivende tekster til interne hjemmesider, f.eks. en tekst der beskriver et videnscenters faglige specialisering, skal ikke registreres. Intranet-bidrag skal ikke registreres. Opslag på LinkedIn, Facebook og andre lignende social medier skal heller ikke registreres i UC Viden
Det kan være vanskeligt at skelne mellem et online medie og et online tidsskrift. Nogle online medier kan for eksempel have et ISSN nummer, selvom de ikke udgiver som eller kalder sig selv et tidsskrift. Bidrag til den type medier bør registreres i denne kategori, ikke som tidsskriftsartikel.
Eksempler på netbaserede medier kan være:
skolemonitor.dk
altinget.dk
folkeskolen.dk
videnskab.dk
emu.dk
WasteTech
Obs: Listen er bare en række eksempler og er ikke på nogen måde udtømmende. Hvis du er i tvivl om hvor dit bidrag skal registreres, så kontakt din lokale UC Viden superbruger
Du finder finder kategorien Indlæg i netbaserede medier her:
Under type finder du felterne Kort beskrivelse og Medie/website hvor bidraget er udgivet.
Desværre bliver ingen af disse to felter udstillet på portalen, så der er ingen grund til at udfylde dem. I stedet for kort beskrivelse kan du anvende feltet Abstrakt, der bliver udstillet.
Elektronisk version(er) af dette værk og Andre links.
Hver registrering i denne kategori bør have et link til hjemmesiden hvor bidraget er udgivet.
Begge versioner bliver udstillet på portalen, men der er forskel på hvilke oplysninger du kan tilføje til dem.
Elektronisk version(er) af dette værk giver dig mulighed for at angive bidragets version og information om Open Access. Disse oplysninger vil oftest give mere mening på andre bidragstyper som tidsskriftsartikler.
På Andre Links kan du ikke angive OA oplysninger. I stedet har du felterne "Tekst, der skal vises" og "Beskrivelse".
P.t. bliver "Tekst, der skal vises" ironisk nok ikke vist på portalen. "Beskrivelse" bliver vist, men overskriver samtidig også URL (sådan som det andet felt burde gøre)
Nogle personer vil muligvis være mere påpasselige med at trykke på et link når de ikke kan se selve URLen, så overvej om "Beskrivelse" giver mening at udfylde.
Som det ser ud på portalen: