ISBAR

Case 

Ole på 70 år, kendt med forhøjet blodtryk. Han har røget cigaretter de sidste 25 år, men de sidste 5 år har han reduceret antal, da han synes, at han bliver forpustet.

Ole har haft travlt på arbejde, da han har sin egen virksomhed, hvor han indkøber og videresælger møbler fra Asien. Ole er en meget arbejdsom mand, så arbejdstiden ligger ofte på 80 timer om ugen. Når der er økonomiske nedture, så arbejder han selv lidt mere – firmaet er hans livsværk, og det skal overleve.

Ole er kendt med hypertension og blodpropper. For en uge siden var han til læge pga. brændende smerter i brystet. Lægen ordinerede på det tidspunkt Nitroglycerin 0,25 mg sublingualt. Derudover blev han henvist til nærmere undersøgelse.

1.      Beskriv ISBAR. Hvad skal den bruges til, og hvad står bokstaverne for?

ISBAR er en kommunikationsmodel, der anvendes i sundhedssektoren for at sikre klar, struktureret og effektiv overlevering af information mellem sundhedsprofessionelle om en borger eller patient. Modellen blev født for at reducere misforståelser og fremme borger eller patientsikkerheden.

I - Identifikation:

Identificer dig selv, din rolle og den person, du kommunikerer med.

Identificer patienten ved navn, CPR-nummer eller anden relevant information.

S - Situation:

Beskriv patientens aktuelle problem eller situation.

B - Baggrund:

Give relevant patienthistorik og baggrundsinformation, såsom diagnose, tidligere behandling og aktuelle medicinering.

A - Analyse:

Give din vurdering af situationen, baseret på observationer og data.

R - Råd (eller anbefaling):

Angive, hvad der skal gøres, eller spørge om råd og handling.

2.      Giv et eksempel på ISBAR kommunikation om en borgers tilstand ud fra casen med Ole, hvor du skal forestille dig, at du kommer hjem til Ove for at dispensere medicin, og du møder Ole i døren, som er meget forpustet, hiver efter vejret og læner sig op ad dørkarmen. (Se et eksempel i somatisk sygepleje s. 344 og hent evt. inspiration der.)

I – Identifikation

-        "Jeg er Social og sundhedsassistent Melkior J. Butondo fra hjemmepleje, og jeg kontakter dig vedrørende patient Ole Larsen, CPR 123456-7891."

S – Situation

-        "Ole er meget forpustet, hiver efter vejret og må støtte sig til dørkarmen. Han ser bleg ud og klager over, at han har svært ved at trække vejret. Han fortæller, at han har taget nitroglycerin, men det har ikke hjulpet.

B – Baggrund

-        "Ole er kendt med forhøjet blodtryk, tidligere blodpropper og angina pectoris. Han blev for en uge siden tilset af lægen for brystsmerter og fik ordineret nitroglycerin. Han har desuden en lang rygehistorik og har haft episoder med forpustethed tidligere, men han beskriver denne episode som værre end normalt."

A – Analyse

-        "Jeg er bekymret for, at Ole kan være i akut risiko, enten på grund af en forværring af hans angina eller en anden alvorlig hjerte- eller lungesygdom. Hans symptomer virker akutte og alvorlige."

R – Råd/Anbefaling

-        "Jeg anbefaler, at der straks tilkaldes en ambulance, så han kan komme til vurdering på hospitalet. Er det noget, jeg skal gøre med det samme, eller vil du selv tage over herfra?"

5.      Hvad er retningslinjerne for reaktioner på den indsamlede TOBS score?

De retningslinjer, der knytter sig til reaktioner på en patients TOBS-score, er udviklet for at sikre, at patienter modtager den rette behandling baseret på deres kliniske tilstand. Disse reaktioner varierer afhængigt af den samlede TOBS-score og patientens vitale værdier.

TOBS 0-1: Lav risiko

Situation: Patientens tilstand er inden for normale grænser eller kun let afvigende.

Handling:

o   Fortsæt med rutinemæssig observation og dokumentation af patientens vitale værdier (f.eks. hver 8.-12. time).

o   Ingen akut handling nødvendig.

TOBS 2-3: Moderat risiko

Situation: Der er mindre afvigelser fra normale værdier, som kan indikere begyndende forværring.

Handling:

o   Tættere overvågning af patienten (f.eks. hver 4.-6. time).

o   Diskuter patientens tilstand med ansvarlig sygeplejerske eller læge.

o   Overvej yderligere undersøgelser eller mindre behandlingsjusteringer, hvis nødvendigt.

TOBS 4-5: Høj risiko

Situation: Patienten udviser betydelige afvigelser i vitale værdier, hvilket indikerer mulig kritisk sygdom.

Handling:

o   Hyppigere monitorering af vitale værdier (f.eks. hver 1.-2. time).

o   Tilkald ansvarlig læge og diskuter akut behov for behandling eller indlæggelse.

o   Forbered yderligere behandling, f.eks. intravenøs væske, ilt eller medicin.

TOBS ≥ 6: Kritisk risiko

Situation: Patienten er potentielt livstruende syg og kræver øjeblikkelig handling.

Handling:

o   Tilkald akut hjælp straks (f.eks. læge, akutteam eller 112, afhængigt af situationen).

o   Start behandling på stedet, hvis muligt (f.eks. ilttilførsel, stabilisering).

o   Overfør patienten til hospital eller intensivafdeling, hvis nødvendigt.

6.      Hvad er TOKS, og hvad er formålet med TOKS?

TOKS står for Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom og er et værktøj, der bruges til vurdering af en patients vitale værdier med henblik på at identificere begyndende kritisk sygdom så tidligt som muligt. TOKS anvendes typisk i primær- og sekundærsektoren, herunder på hospitaler, i hjemmeplejen og på plejehjem.

Formål med Tidlig opsporing af kritisk sygdom er at identificere tegn på forværring, før tilstanden bliver livstruende. Ved at handle hurtigt kan risikoen for alvorlige komplikationer reduceres gennem rettidig behandling. En standardiseret tilgang, hvor fokus er på vitale værdier og deres afvigelser, sikrer en ensartet vurdering af patienternes tilstand. Samtidig understøttes tydelig og præcis kommunikation mellem sundhedsprofessionelle, hvilket fremmer samarbejdet og minimerer fejl. Dette bidrager desuden til en mere effektiv prioritering af ressourcer, så kritiske tilstande behandles først, og patientsikkerheden forbedres.