Præsentation af Gudrun

Gudrun er spinkel med kortklippet gråt hår. Hun har briller og har meget levende øjne. Hun sidder hele dagen i sin elektriske kørestol. Hun taler om sig selv som "et værre skrog".

Gudrun bor i en plejebolig på det lokale plejecenter. Hun er netop flyttet ind, fordi "de sagde, at hun ikke kunne bo hjemme mere".

Gudruns bolig består af et værelse med tekøkken, gang og et stort badeværelse. Der er ingen dørtrin eller tæpper, og der står en elektrisk seng i det ene hjørne. Gudrun har forsøgt at få plads til sine kæreste møbler, men hun har også måtte sælge mange ting. Der er malerier, billeder og blomster i stuen.

Gudrun har mange bøger og tidsskrifter. Alt står ordnet i hendes reol. Møblerne er lyse og lette, og der er skinnende rent i lejligheden. Gudrun betaler selv en privat hjælp for at komme hver anden dag. Hjælpen laver også mad to gange om ugen, for Gudrun bryder sig ikke om at sidde og spise sammen med de andre beboere i fælleslokalet.

Gudrun har arbejdet som bibliotekar indtil for 5 år siden, hvor hun måtte gå på førtidspension. Indtil da havde hun klaret sig med kørestol og bil med speciel indretning. Hun arbejdede i fleksjob de sidste år, og det betød meget for hende at holde fast i sit arbejde.

Aktuel situation

Gudruns sklerose er i udbrud, og hun får det dårligere for hver dag, der går. Hun får vedligeholdende fysioterapi hver anden dag, og det hjælper på hendes smerter i muskler og led. Hun har hørt, at der skal skæres ned på fysioterapien, og det bekymrer hende en hel del. Hun føler, at øvelserne holder sygdommen i skak. Hun får også en hel del medicin.

Gudrun har styringsbesvær i både arme og ben. Hun spiser med specielt bestik og spiser meget langsomt. Hun får tit hosteanfald i forbindelse med måltiderne. Hun har lidt talebesvær. Gudrun er lige begyndt at blive forflyttet med lift. Hun er plaget af spasmer i benene, især om natten.

Gudrun har tæt kontakt til sin søster og hendes familie. Hun har også kontakt til mange af sine venner, men de har ikke været på besøg, efter Gudrun flyttede i plejebolig. Gudrun bruger sin computer hver dag, og hun sms'er også meget med sine nevøer. Nu kan hun næsten ikke bruge sine hænder mere, så det kniber med at sms'e. Hun prøver at få sine hjælpere til at gøre det for hende.

Gudrun følger med i aviser og radio og tv og kan godt lide at høre P1 hele dagen. Hun vil gerne have radioen kørende, mens personalet hjælper hende.

Det betyder meget for Gudrun, at hun bliver respekteret. Hun har hele livet haft status og har vejledt andre. Hvis hun mærker, at hjælperne ikke respekterer dette, så bliver hun modløs og irriteret. Hun elsker at tale om bøger, teater og især om opera. Det er ikke altid så let at følge med, fordi Gudrun ved så meget.

Gudruns humør er meget svingende. Hun kan grine, så alle bliver i godt humør og griner med. Men hun kan også på ganske kort tid blive rigtig gal og råbe op.

Hun er meget afhængig af at få hjælp af sine faste hjælpere.

Gudrun synes, at hun har mistet sin frihed, fordi hun er flyttet i plejebolig. Hun kan ikke fordrage at sidde sammen med de gamle demensramte beboere og spise. Hun vil helst sidde på sit værelse hele dagen, men personalet overtaler hende nogle gange til at komme med ud til fællesbordet til måltiderne.

Gudrun var vant til at købe lækker, færdiglavet mad til weekenden. Hun fik ofte bragt sushi ud om aftenen. Det har hun ikke gjort, siden hun flyttede, men hun savner den gode mad. Den mad, der serveres i plejeboligerne, er ikke krydret så godt, og det smager ikke af noget, synes hun.

om sygdom -