Tema: Personlig hjælp. Case: Bodil Jakobsen (Knogleskørhed) revideret september 2022
Bodil Jacobsen på 72 år bor alene i en moderne, ældrevenlig bolig ikke så langt fra det lokale plejecenter. Hun har to voksne børn. En søn der bor i USA, og en datter, der bor i København. Bodil er enke, men har en sød kæreste, som ofte kommer på besøg. Hun har en rummelig lejlighed i stueplan med udgang til en lille overdækket terrasse. Badeværelset er med bruseniche, hvor der er et væghængt brusesæde og støttegreb. Der er også støttegreb på væggen ved toilettet. Bodil har investeret i et vaske-tørre-toilet, og der er vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden.
Hun har gennem de seneste 10 år haft osteoporose, og sygdommen har bevirket ændringer af hendes kropsfacon. Hun vejer nu 52 kg og er 165 cm høj, hvorimod hun i sine unge dage oprindeligt var 170 cm høj.
Hun har i sit arbejdsliv været sekretær på en avis, hvor en del af kulturen var, at man røg mange cigaretter og var stillesiddende. Bodil interesserer sig stadig meget for, hvad der sker rundt om i verden. Der ligger altid aviser fremme på spisebordet, og hun elsker at tale om dagens begivenheder.
Da hun fik knogleskørhed, besluttede hun at skære drastisk ned på cigaretterne, og nu ryger hun 4-5 cigaretter om dagen. Hun har et lille vægdrivhus, hvor hun dyrker lidt cherrytomater og agurker. Det er oftest de eneste grøntsager, hun får spist.
Bodil går ikke så meget op i madlavning. Det bliver ofte rugbrød til både middags- og aftensmad. Hendes læge har rådet hende til at spise varieret kost, især med fokus på mejeriprodukter, og at hun husker at få D-vitamin og calciumtilskud hver dag.
Aktuel situation: Bodil har fået et sammenfald i ryggen og har været indlagt på sygehuset til smertebehandling. Hun er lige blevet udskrevet og er visiteret til praktisk og personlig hjælp. Hun får hjælp til rengøring hver 14. dag, og den personlige hjælp består af daglig morgenpleje og et aftenbesøg, der skal sikre, at hun har det godt og evt. hjælpe hende i seng. På grund af smerterne sover hun ikke altid så godt. Det gør ondt, når hun vender sig, og hun ligger ofte vågen og tænker over sin situation. Det piner hende, at hun ikke længere kan klare sig selv, som hun altid har villet og kunnet.
Data indsamling Bodil Jacobsen
72år
Enke
Bor alene
Har en kæreste
10 med Osteopeose
Vejer 52kg
højde 165 cm
Har haft en højde på 170 cm
Har arbejdet som Sekretære
Bodil interesserer sig stadig meget for, hvad der sker rundt om i verden.
Ryger 4-5 cigaretter om dagen
Hun dyrker lidt cherrytomater og agurker
Bodil har fået et sammenfald i ryggen og har været indlagt på sygehuset til smertebehandling
Visiteret til praktisk og personlig hjælp
Hjælp til rengøring hver 14
Personlige hjælp består af daglig morgenpleje og et aftenbesøg
Grund af smerterne sover hun ikke altid så godt