Vi mødes kl 16.00 ved parkeringspladsen. Træningen i dag varer kun ca 45 minutter, da matchen allerede starter kl 17.00.
Tema: Indspil og benarbejde
Plan
Der opsættes 2 stationer på træningsområdet. Man er på hver station i 15 minutter inden byt. Til sidst laver vi en puttekonkurrence sammen.
Benarbejdet til et baghåndsdrive trænes helt fra bunden med fokus på kryds-bagom-benarbejde (X-step). Vi bruger både net og driving range. Nettet til at få det mest basale på plads.
Hver spiller tager maks. 5 drives. Hent discs sammen, så ingen bliver ramt.
Man hjælper hinanden med at holde øje med fokuspunkterne - især fodstillinger og rotration.
Der er markeret to øer, hvor kurven står på den bagerste.
Hver spiller finder en modstander at dyste mod.
Hver spiller har 5 discs ved tee.
Begge spillere kaster efter den forreste ø. Herfra spilles videre mod bagerste ø med de discs, der var in-bounds på den første.
Slutteligt har spilleren et putt pr in-bound disc på bagerste ø.
Vinderen har sat flest putts.
Husk fokusområderne fra de sidste par træninger, når du putter.
Der opstilles kegler på 4-5-6-7-8-9-10m fra kurven.
Spilleren fordeler sig i 2-3 grupper. Hver spiller har ét putt.
Grupperne starter fra 4m og arbejder sig ud mod 10m.
En gruppe må kun rykke længere ud, hvis spilleren sætter sit putt.
Hvem får først "lukket"?
Husk at tilmeld dig klubmatchen på Discgolfmetrix