Da matchen starter tidligt, har vi ikke meget tid til træning. Derfor kører vi noget let træning med putteren, så den er varm til matchen - både til indspil og putts.
Vi mødes kl 16.00 ved parkeringspladsen. Træningen i dag varer kun ca 45 minutter, da matchen allerede starter kl 17.00.
Tema: Indspil og putts
Plan
Der opsættes 3 stationer på træningsområdet. Man er på hver station i 15 minutter inden byt.
Der sættes kegler op på forskellige længder til kurven.
Mellem hver kegle og kurven sættes to markeringer, som kastene skal navigere på bestemte måder.
Tag opstilling ved en af de opstillede kegler. Her fra laves indspil til kurven. Brug 3 puttere pr station.
Du skal kaste en hyzer rundt om markeringen.
Du skal kaste en anhyzer rundt om markeringen.
Du skal ramme mellem de to markeringer.
Benarbejdet til et baghåndsdrive trænes helt fra bunden med fokus på kryds-bagom-benarbejde (X-step). Vi bruger net, så vi ikke skal bruge tid på at hente discs.
Hver spiller tager 3 drives, inden den næste spillers tur. Man hjælper hinanden med at holde øje med fokuspunkterne.
Det tekniske fokus ligger på at få sendt discen rigtigt afsted, hvilket begynder med at stille sig rigtigt op. I dag forsøger vi at følge Kristin Tatters 5 tips til putting.
Stil dig korrekt i forhold til kurven.
Sæt spin på discen og en lille smule "næsen-op". (håndled)
Follow through til samme sted hver gang. "Sig goddag til kurven".
Kraften kommer fra samspil mellem forskellige kropsdele. Fra ben til håndled.
Opbyg selvtillid - stol på det du laver.
Eksperimenter med forskellige længder. Hold fokus på de 5 tips. Hvad betyder det for dine putts fra forskellig afstand?
Husk at tilmeld dig klubmatchen på Discgolfmetrix