Metaforer: Når man finder metaforer i teksten, skal man gerne kigge på målområde og kildeområde. Mål området er det, som man prøver at beskrive ved hjælp af kildeområdet.
SKRIV IKKE KLICHÈEN AT METAFORER GØR SPROGET MERE LEVENDE! NO GO!
Målområde: Målområdet er det man prøver at beskrive ved hjælp af kildeområdet. F.eks. “Pigen er en smuk rose”. Her er målområdet pigen og kildeområdet rose.
Kildeområde: Kildeområdet er det der beskriver målområdet. Hvilken særlig effekt har dette kildeområde. Hvilke associationer skabes der ved hjælp af det bestemte kildeområde.
Associationer: Vær opmærksom på hvilke associationer kildeområdet skaber. Disse associationer er ofte bevidste brugt fra skribentens side, for at påvirke læseren gennem billeder (associationer)
Besjæling: Når naturen eller døde ting tillægges menneskelige egenskaber. Anvendes ofte i digtning. Fx ”træerne hviskede i vinden” eller ”bilen gav et støn fra sig og gik så i stå”.
Personifikation: Når abstrakte begreber får menneskelige egenskaber. Fx ”tiden slæbte sig af sted” eller ”lovens lange arm”.
Sammenligning: Ligner meget en metafor, men forbindelsen mellem det konkrete plan og billedplanet markeres altid med et ’som’. Fx ”hendes mund er som en rose” eller “hun løb som en hest”.
Symbol: Symbolet adskiller sig fra metaforen ved at være en fast forbindelse, der altid repræsenterer det samme. Fx er duen et symbol for fred, liljen et symbol på uskyld, rosen et symbol på kærlighed osv.