I en diskussion skal man ende med selv at tage stilling til tekstens synspunkter, men inden skal man diskutere sagen fra forskellige sider. Her kan det være en fordel at angribe sagen fra nogle forskellige vinkler, så man får flyttet argumentationen væk fra private holdninger til sagen, og i stedet gør den mere generel. Man kan både skrive direkte, at man ser sagen fra fx en økonomisk vinkel, men det kan også bare fremgå indirekte af argumentationen.
Her er inspiration til vinkler, man evt. kan angribe en sag fra i en danskfaglig diskussion:
ØKONOMISK – Det kan fx fra medieindustriens synspunkt være økonomisk nødvendigt med grænseoverskridende elementer i TV-programmer, da det fører til høje seertal og dermed en økonomisk gevinst. Eller man kan anlægge en økonomisk vinkel i forhold til brugen af sociale medier, hvor brugerne kan benytte produktet gratis, men udbyderne som Facebook og instagram tjener penge på at sælge og bruge vores personlige data. Helt basalt, så handler det ofte om økonomisk fordelagtighed.
BUSINESS – man kan argumentere for at noget er givtigt ud fra en forretningsmæssig synsvinkel / markedsførings-synsvinkel – fx at humor og sex sælger, og derfor kan det være fornuftigt at bruge, selvom det fx kan være etisk problematisk at udstille svage grupper.
JURIDISK – Det kan fx være juridisk i orden, at politikeren Jeppe Kofod har haft et forhold til en 16-årig pige, da den seksuelle lavalder er 15 år, selvom det etisk er problematisk. Det kan også være juridisk i orden, at statsministeren har modtaget gaver fra erhvervsfolk, men moralsk problematisk, hvis det kan have påvirket lovgivningen inden for det erhvervsområde.
ETISK:
Nytteetik er spørgsmålet om en handling er moralsk rigtig – I nytteetik tænker man, at en handling skal gøre størst mulig nytte for det højeste mulige antal mennesker. Så hvis man nedriver én families hus for at lave en motorvej, må den enkeltes rettigheder vige for at mange kan få gavn af bedre veje.
Pligetik er spørgsmålet om der ligger en en pligt bag en handling. Ifølge den tyske filosof Immanuel Kant, er den gode handling en handling, hvor der ligger en pligt bag og man vil gerne have, at det man gør skal skal kunne være en almen lov. En måde alle kan handle. Her er det mere princippet det handler om. Man vil fx ikke ofre nogle få menneskers rettigheder for at man kan undgå terror. Det betyder, at det enkelte menneske har noget ukrænkeligt over sig.
EKSISTENTIALISTISK – Her kan man fx argumentere ud fra den viden man har om fx den franske filosof Albert Camus. Hos Camus har mennesket altid et valg. Det er ikke de ting, vi kommer ud for i livet, der gør os til dem, vi er. Det er måden, vi forholder os til livets hændelser. Han skriver: “Der gives ingen skæbne, der ikke kan overvindes med foragt / trods”. I kraft af menneskets ubetingede frihed bærer det altid det fulde ansvar for dets handlinger og følgerne af disse.
HISTORISK – Her kan man argumentere imod en påstand ved at påpege, at den er udtryk for fx en lineær eller en cyklisk historietænkning. Man kan også argumentere ud fra, at noget historisk set har fungeret eller ikke fungeret. Eller man kan påpege historiske paralleller.
POLITISK – Her kan man argumentere imod en påstand ved at indtage en ideologisk vinkel på emnet. Det kan fx være ud fra en socialistisk vinkel, man mener, at de svage bør beskyttes og understøttes af staten. Eller ud fra en liberalistisk vinkel man mener, at mennesket skal have frihed til at handle uden statens indblanding. Man kan også argumentere ud fra idealistiske eller realistiske vinkler på en sag.
SAMFUNDSFAGLIG / SOCIOLOGISK – Man kan inddrage begreber som minervamodellen, kapitaler, segmenter, social arv, socialisering, senmodernitet eller teoretikere som fx Giddens, Beck eller Dencik.
PSYKOLOGISK – Hvis der er tale om fx TV, kan man tale om, at man gennemlever noget pr. stedfortræder. Katarsis – man gennemlever som seer et drama og føler sig måske som bedre end personen i programmet.
RELIGIØS – Man kan snakke om forskellige religioner og deres tro, herunder hvordan religion kan forklare personers handlinger eller måde at anskue verden på. Men vær opmærksom på, at religion ofte argumenterer ud fra henvisning til det metafysiske. Det er altså ikke logosargumenter, men etos (man henviser til Gud).
FILOSOFISK – Her kan man tage fat i filosoffer fra oldtiden frem til nu. Der findes filosoffer inden for alle mulige områder, såsom etik, menneskeopfattelse, opvækst, personlighed. Den filosofiske vinkel kan bruges på mange punkter.
LIGESTILLINGSVINKEL – Hvis man fx skriver, at mænd besidder flere topposter end kvinder, så kan ligestilling være en vinkel.
MENNSKERETTIGHEDER – Man kan argumentere ud fra menneskerettighederne, der blev vedtaget af FN's generalforsamling i 1948. Dermed har man en meget stærk rygdækning for sine påstande. Man kan tage udgangspunkt i de enkelte artikler, hvis man fx vil argumentere imod ulighed, forskelsbehandling, statens indblanding i private forhold osv. Menneskerettighedernes formål er at beskytte det enkelte individ mod overgreb fra staten.
Artikel 1 lyder således: "Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd."
Artikel 2: "Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, for eksempel på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling".
Artikel 12: "Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb."
Artikel 19: "Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser."
KONTEKSTUEL VINKEL – Handler om at forstå og evt. angribe et standpunkt ud fra den konkrete kontekst, den er skrevet ind i. Fx når en artikel varetager ytringsfrihedens interesser på et tidspunkt, hvor der lige har været et terrorangreb.
KONKRETE EKSEMPLER – Man kan præsentere egne oplevede eksempler eller fx aktuelle historier fra medier, der er relevante i forhold til problematikken. MEN her skal man altid passe på ubegrundede holdninger og generaliseringer! Hvis du eksempelvis skriver “I går sad jeg i bussen ved siden af én, der sad og sms’ede HELE vejen i skole”, så kan det føre til følgende argument: “Alle unge sms’er hele tiden, for jeg har selv oplevet at sidde ved siden af én, der gjorde det”. Denne generalisering bygger på et spinkelt grundlag, nemlig din personlige erfaring en enkelt bustur. I stedet kan man skrive: “Næsten alle unge har i dag en mobiltelefon, som de bruger til at sms’e med. Det fører bl.a. til, at man ikke umiddelbart begynder at snakke med hinanden i bussen, fordi det er vigtigere at skrive med en ven eller veninde, der sidder i en bus et helt andet sted”. Forskellen her er, at du i stedet for blot at henvise til din personlige oplevelse forklarer en situation, som du går ud fra alle har oplevet: unge der sms’er i bussen. Derved kommer du til at fremstå langt mere troværdig. Du kan bruge eksempler, men brug IKKE PATOS som argument i din diskussion.
OSV, OSV, OSV - FX BIOLOGISK , KLIMAVINKEL