Embedded Files
Introduktion
Introduktion
Formål med forløbet:
Eleverne skal gennem forskellige øvelser med MaKey MaKey få en forståelses for, forskellige materialers evne til at lede strøm, samt hvordan et elektrisk kredsløb fungere.
Målgruppe og fag:
Forløbet tager afsæt i natur/teknologiundervisnen i 6. klasse. Med lidt mere introduktion, kan det også sagtens bruges nede i 4. klasse.
Forhåndskendskab:
Eleverne behøver ikke nogle særlige forudsætninger for, at kunne gå i gang med forløbet. Dog vil det være en fordel, hvis de forud for forløbet har prøvet, at arbejde med simpelprogrammering i scratch. Samt at de har arbejde med, hvordan et elektrisk kredsløb er opbygget.
Målsætning
Målsætning
Fælles mål
Fælles mål
Natur/
Natur/
Teknologi
Teknologi
Teknologi-forståelse
Teknologi-forståelse
Læringsmål
Læringsmål
Tegn på læring
Tegn på læring
1. Jeg kan undersøge forskellige materialers evne til at lede strøm
2. Jeg kan lave et elektrisk kredsløb, hvori jeg selv kan indgå som en del af forbindelsen.
- Eleven kan lave en opstilling med henblik på at undersøge forskellige materialer
- Eleven kender til nogle strømledene materialer
- Eleven kan forklare hvorfor det kun er nogle materialer der kan lede strøm
- Eleven kan lave et simpelt elektrisk kredsløb
- Eleven kan forklare hvordan et elektrisk kredsløb fungere
- Eleven kan forklare hvilken funktion jeg selv har i kredsløbet
Lektionsplan
Lektionsplan
Didaktiske principper og overvejelser
Didaktiske principper og overvejelser
Programmeringsfaglige
Programmeringsfaglige
Computational Thinking
Computational Thinking
Når eleverne skal programmerer, arbejder de med seks væsentlige kompetencer, logisk ræsonnement, algoritmisk tænkning, dekomposition, mønstre og generalisering, abstraktion og evaluering. Samt 5 tilgange som er eksperimentering, udformning, fejlsøgning, vedholdenhed og kollaboration.
Eleverne skal for eksempel bruge deres logiske ræsonnement når de skal finde ud af hvilke materialer som kan lede strøm, måske kender de nogen i forvejen og ellers skal de bruge deres eksperimenterende tilgang til at finde ud af det.
De skal også arbejde med pseudokoder og dermed dekomposition. Eleverne skal re-make et tegneprogram, hvor de skal fejlsøge og finde frem til hvorfor pennen for eksempel ikke løfter sig. For at lave denne fejlsøgning skal de genkende mønstrene i scratch, og når de har genkendt og forstået dem, kan de nemt udføre og tilpasse det nye spil.
De 5 didaktisk principper:
De 5 didaktisk principper:
Didaktisk princip #2: Læringsaktiviteterne tager udgangspunkt i programmer, der allerede virker:
Når eleverne skal arbejde med at re-make tegne programmet, kommer de til at tage udgangspunkt i et program som allerede virker, hvilket medvirker til at vi benytter og af en top-down-tilgang. Hvor eleverne langsom kommer til at lærer programmet at kende og langsomt selv videreudvikle det således, at det kommer til at indeholde flere muligheder, end det starter med. Det kan for eksempel være, at eleverne synes det kan være en fordel hvis det er muligt at løfte pennen fra papiret, således at de ikke behøver at lave hele deres tegning ud af en streg. Dette gør de således ved først at udarbejde en pseudokode, for hvilken handling det er de gerne vil programmere, og herefter finde ud af hvilke værktøjer de skal bruge inde i scratch for at opnå den ønskede hendeles sker.
Didaktisk princip #3: Anvend før produktion
Når eleverne skal arbejde med at konstruere deres egen kontroller til at spille pac-man med, kommer de i lektionen inden til at have arbejdet med, hvilke materialer der kan lede strøm, således at de allerede inden de selv gå i gang med at producere, har afprøvet hvilke materialer de kan anvende. I takt med at de konstruere deres kontroller, bliver de tvunget til at afprøve og mortificere den op til flere gange. Da det næsten aldrig er den første, eller sjoveste ide, som vil være den mest bruger venlige. Elever kommer derfor til hele tiden at gå frem og tilbage mellem de forskellige arbejdsprocesser “afprøv; analyser, modificer, konstruer”.
Dette didaktisk princip kommer også i brug, både når elever skal designe deres eget operation spil, samt når de skal re-make i scratch. Eleverne vil gentagende gange i løbet af hele forløbet, bliver bedt om at træde et skridt tilbage i deres arbejdsproces, og herefter med kritiske øjne videre analysere om der er steder hvor de kan modificere deres produkt, således at det bliver mere effektiv, overskueligt, eller brugervenligt.
Didaktisk princip #5: Trinvis forfinelse
Når elever skal lave deres eget operations spil vil de opleve at de bliver nød til at bryde spillet ned i flere små enheder, som de så kan konkretisere problemerne i, og herefter løse. Efterhånd som eleverne får løst delelementerne, for de også udvidet deres endelig løsning, i dette tilfælde et fungerende spil. Men i takt med denne udvidelses, kommer eleverne også i en situation, hvor de bliver nødt til at omstrukturere nogle af deres løsningsforslag, således at den endelig løsning bliver så logisk og effektiv som muligt.
Report abuse