Tekst 9 og 10
Travlhed
Jeg står ved rundkørslen i Søborg Hovedgade en mandag morgen. Kl er 9:30, og det er myldretid. Bilerne kører, og en kvindelig cyklist cykler hurtigt forbi som en racerbil. Hun er iført en tyk hvid vinter jakke som en isbjørn. Damen har stærk orange støvler på, som minder mig om storkens ben. Syrenerne råber højlydt gennem den travle vej. Det minder mig øjeblikkeligt om døden, nogen er kommet til skade og trafikuheld. Det er travlt som i New York city. Den knasende lyd fra mennesker der går i det frosne græs, er som at spise popcorn og chips i biografen. Bladene er brune som mudderet og solopgangen kaster orange lys på vejen, som stjernekaster. En krave sidder på det nærmeste træ, og fortæller mig en historie fra den forrige nat. Vejret er koldt, og luften ærer mig på kinden som en istap. Vinden hvæser om ørerne på mig, som en dommer der fløjter. Den gule bus har farven som en æggeblomme, klar til bagning. Bygge lastbilerne tramper løs på vejen, som marcherende militærmænd. Jeg går over fodgængerfeltet som ligner zebraens striber, og ankommer til Gladsaxe Gymnasium.
TravlhedLyd
Parken
Felix: “Det var så meget bedre at være her i sommers en nu.”
Magnus: “Hvordan kan du sige det, kan du seriøst ikke se det fredfyldte i at være her lige nu?”
Felix: “Der er altså et eller andet galt med dig hvis du syntes det her er dejligt. Her er isnende koldt, bladene er brune og visnet, træerne er lige så døde som en fisk på landjord og vi kan ikke engang spille bordfodbold uden at fryse os selv ihjel.”
Felix: “Hvor imod i sommers da vi var her, var der en god stemning, vi var massere af menneske, vi blev tegnet og skrevet på og vi drak her hver fredag sammen med de andre for skolen”
Magnus: “Du kunne jo bare have taget mere tøj på, og bare fordi vi ikke ser øje til øje på det her punkt betyder det ikke at en af os tager fejl”.
Felix: “Sure du har ret, men kan vi seriøst ikke lige gå hen på McDonald's så jeg kan få noget mad og varmen er ved at miste følelsen i mine fingre”
Magnus: “Det kan vi helt sikkert, lad os gå nu så vi når over lyskrydset i rundkørslen”