Tekst 23 og 24

Færdig

Ensomhed

Den rædselsvækkende park, kulden er dur

Græsset så hvidt som snelag, et dystert sted, men om sommeren et paradis.

Træet visner, vinteren er nær, en bænk der ikke er tilbøjelig og besidde,

som vinteren er begyndt og sommeren venter, som forladt som festerne om sommeren.

Som børnene der leger, men ikke mere, som ønskede om at ikke at blive forladt.

som livets tid er ovre, i en bestemt periode, en tristhed man føler, som et sind der går tabt, som en tid der går spild,et halvt år man kunne have brugt på glæde, men de glemmer mig, de tænker ikke på mig, men når solen skinner, får jeg opmærksomhed, en vrede der strejfer mig, en vrede der væltede mig omkuld men mit liv er ikke tabt, jeg rejser mig, fordi, der kommer en sommer,

glæde, spænding, tålmodig. Nu venter jeg, til dagen kommer, og spændingen falder, da tiden er kommet, sommeren