Tekst 19 og 20

Jeg hører i baggrunden de larmende biler der suser forbi, som sådan en opmuntrende dejlig stemning. Da parken er så efterladt stille og koldt, så koldt at disse mørkegrønne græsstrå har fået denne flotte hvide frost på spidserne. Og de kedelige, alene, mørkegrønne træer som havde et par orange brune blade på, og dette forladte stillestående fodboldbord med frost som det var støv, der stod midt i den ensomme park, var så trist at se på ved tanken om de gode fester med godt vejr og de varme stunder der nu er blevet holdt her. Men kan knap nok tænke klart af den kolde vind der rammer alle dele på min krop, som næsten forvandler mig til en levende isterning. Dog er himlen skyfri og der er lidt sol der lige er nået toppen af denne her lidt mere levende bygning da, jeg ser mennesker der knokler med sit arbejde. Bliver på en måde lidt jaloux endda lidt irriteret, da de sidder inde i varmen og er koncentreret med måske en dejlig varm kop kaffe som start på morgenen. Hvor jeg sidder ude i kulden på en iskold og tilfrossen bænk og får det koldere for hvert sekund.