Julehilsen og Mix

Julehilsen

Sneen er placeret som hvidt støv på det lave græs. Træerne har slynget alle deres blade af, kun få hænger fra de tynde grene. Et gammelt par hviler på en bænk, mens mågerne blafrer over dem. En menneskemængde myldrer over gaden for at nå de sidste julegaver. Billerne buldrer og brummer hen ad vejen, for at bringe julegaverne hjem. Julepynten svæver over den travle gade, og man kan høre kirkeklokkernes klingen, da klokken rammer 10. Bilernes larm forsvinder og kommer igen. Mennesker der hygger sig i det kolde vejr, selv når frosten bider den bare hud. Nogen tager også hunden med ud, mens den snuser og snøfter til den kolde jord. I vinduerne lyser de små julelys, hvor der inde bag ved sidder folk som arbejder. En ambulance haster forbi ude på vejen, så det rumler igennem hele gaden. Man kan hører julesangene spille i butikkerne, efter ambulance har kørt forbi, mens kunderne omhyggeligt vælger de rigtige gave. Mennesker forlader roligt den store Rådhusplads, nu er der helt stille.

Mix

Det er efterår. Bladene er faldet. Det blæser og det er køligt.

Årstiden begynder at krybe os mere og mere indenfor, i modsætning til sommeren, der opfordrer os ud af vores hjem. Nu går vi lidt i dvale for til vinter skal vi gå i hi.

Den store røde murstensbygning i den kolde efterårsdag er blevet helt mørk og dyster.

Det normalt grønne græs er nu hvidt på grund af den stikkende kulde.

Den støjende trafik af frostbiler der skal nå noget.

Rundkørslen der bare er der med forskellige veje og sammenkoblinger.

De hurtig susende cyklister, de støjende unger, de drønende ambulancer, de sniffende næser og stikkende ører, den glimrende måne og de naturlige farver fra solopgangen. Alt sammen her og nu.

På trods af denne lortedag er der stadigvæk mennesker her i den store røde murstensbygning med gigantiske vinduer, for det er jo nemlig en arbejdsdag.