Tekst 27 og 28

GG-Parken

GG Parken det lyder formelt men er det en værdig titel en græsplæne med et halvslidt bordfodboldbord, et par bænke der savner kropsvarme, et par træer der i deres livs efterår stadig higer efter solens varme stråler, en udsigt til et butikstorv der igen i år forgæves forsøger af skabe juleglæde med et par hjerteformede lamper, en betonbygning uden følelser, en bygning man kan få en depression af at gå forbi, en græsplæne der mangler at blive betrådt, en skulptur der ender med at fremstå som en klump metal, en trafikkeret vej der kun lige bliver afskærmet af en lille dårligt klippet hæk, et tomrum kommunen ikke har ville udfylde, en flok kontormuse der bare glæder sig til billig citronmåne på kommunens regning, et par iskrystaller der laver solhilsen og venter på at skifte tilstandsform, et sommerligt minde der fryser til, men hvad er GG parken egentlig en græsplæne i vinterhi er mere sigende end GG parken, men måske venter den bare på at danskerne igen bliver sødere.

Forladt

Den sporefterladende dag har vendt ryggen til, og nattens gennemtrængende kulde skærer igennem mit panser. Den udfordrende stilhed står lige om hjørnet, og den fundamentbærende opmærksomhed af min glæde er taget hjem. Taget væk fra kulden og nattens intense mørke, mens jeg længes efter sommerens lyse og lange nætter, fuld af latter og den evige oplæsning af mit ensomme navn. Kun lyden af mit frosne åndedræt, og min livsforladte hjertebanken.

Skuer fra mit begrænsede og kedsomlige udsyn, efter den glædesmedførende morgensol, der tiltrækker hundelufterer og mødre med barnevogne, fyldt med nysgerrige og udvidende mennesker, der overdøver parkens hint af vildmark og menneskeforladt natur.

De daglige pusterum af utilsigtet nærvær er nok til at få mig stående.