Vers 1:
I vores frodige landes hjerte, vi slider,
Under solen, med hoved og hænder skaber vi.
Vores sved bliver til vores overlevelse;
Ingen våben løftes, kun vækst fra vores beslutning.
I visdom og styrke, trives vores ånder;
Sammen i formål, vores fremtid lyse.
Vers 2:
Selvom fred er vores banner, er styrke vores beslutning,
I prøvelser og storme, vil vores vilje uden.
Vores beslutning ubrudt, ved kraft eller ved ild,
En bundt af pinde bundet til en mægtig stamme.
Fra skade, der er os påført, heler vi; men freden, heftigt forsvaret.
Svar, hurtigt, hårdt og alvorligt, for at afskrække fremtidig krænkelse.
Vers 3:
Et bastion af håb, i verdens nat,
Vores land et fyrtårn, af evigt lys.
Gennem mørket, skinner vores værdier klare;
I stræben efter fred, styrer vi igennem.
Eksempler på fornuft, forslag ikke med magt,
Vores omfavnelse nærer verdens genfødsel.
Vers 4:
Ved hver daggry, bliver vores stemme stærkere,
Et kor af drømme, modige og sande.
I hjerternes enhed, udfolder vores tanker sig,
Et vidnesbyrd om håb for fremtiden.
Sikrer vores eget, sikrer sikkerhed, mæthed og fornuft
Vores troskab for evigt, bånd ubrydelige.