Gode læringsfællesskaber

Fokus på dynamikker i drengegrupper og gode læringsfællesskaber blandt drengene (Zimmerman).

Zimmerman (2022) Hævder, at der på nogle skoler udvikles en "ingen-anstrengelse kultur" blandt drengene, hvor normen er, at det er “cool ikke at deltage”. Drengene kommer dermed til at lave selvsaboterende handlinger for at vise, at de er ligeglade med skolen. Den bagvedliggende årsag handler ikke nødvendigvis om modstand/modkultur, men kan også handle om sårbarhed/manglende mestringsfølelse: jf. Hvis du ikke deltager i konkurrencen, kan du heller ikke tabe.

Mange drenge kan desuden have svært ved at bede om hjælp. Ifølge Zimmerman (2022) er mange drenges strategi, når de har det dårligt eller ikke kan leve op til krav, at flygte, blive væk eller være ligeglade med opgaver. Ifølge Zimmerman (2022) er det koblet til dominerende normer omkring maskulinitet, hvor det for nogle drenge kan signalere svaghed at bede om hjælp til det, de ikke kan eller ikke forstår.

Eksempel på øvelse: Rollespil

• Tanken er at eleverne skal bringe deres faglighed i spil i en debat.

• Rollespillet kan dels fungere som afslutning på et længere forløb, men det kan også være som optakt. Endelig kan rollespillet bruges både indledningsvist og til sidst. Dette for at synliggøre den læring, der var nødvendig for at kvalificere rollespillet. Husk evaluering.

• Rollespillet kan forhåbentlig engagere drengene i højere grad, da de kompetencer der bringes i spil er nogle andre end de traditionelle klasserumsdyder.

Spørgsmål i gruppearbejde 

Måske 2 stærke og 2 mindre gode elever. I slutningen af gruppearbejdet skal gruppen formulere 2 spørgsmål til noget, de ikke forstår eller er usikre på. Ideen er, at de mindre fagligt sikre elever tør stille et spørgsmål, idet det er gruppen, der spørger sammen og ikke dem alene. De fagligt stærke elever kan muligvis også fungere som gode rollemodeller, idet de viser, at de ikke forstår det hele.

Læringsrum, hvor der ikke efterspørges et rigtigt svar

Her arbejdes der med, at alle perspektiver er vedkommende. Det kan fx være med tekstlæsning, hvor man kopierer teksten og sætter sig i en rundkreds. Her læses teksten højt, og alle reaktioner inviteres indenfor. Det kan være følelsesmæssige reaktioner, løse tanker, indskydelser. Læreren stiller så vidt muligt åbne spørgsmål og lader eleverne styre dialogen og reagere på hinandens indlæg. Der gives ikke feedback/ros osv. på indlæg. 

Bruge redskaber til anonyme spørgsmål

 Fokus er, at få eleverne til at stille spørgsmål til det de er usikre på, eller ikke forstår uden at de behøver føle sig usikre eller utilstrækkelige.

I slutningen af en sekvens, hvor eleverne har arbejdet med noget fagligt, vil vi gerne få eleverne til at spørge, hvis der er noget, de ikke forstår, er usikre på eller nysgerrige omkring. Derfor skal der deles et link til en digital tavle, hvor alle anonymt kan skrive spørgsmål. Derefter kommenterer underviseren på spørgsmålene, og de besvares i fællesskab, eller de tages op næste gang.

Digitale redskaber: fx Wordcloud eller Mentimeter

Omvendt håndsoprækning 

Ræk hånden op, hvis du ikke vil svare på lærerens spørgsmål. Tanken er, at alle tænker over spørgsmålet, idet de skal gøre noget for ikke at blive spurgt - de skal være aktive. Derudover er det måske en lille, sjov øvelse, hvor der sker noget andet. Øvelsen kan ændres, så det bliver mere besværligt ikke at svare. Stå op, stå på et ben etc.

Stå op, indtil du har sagt noget-øvelse 

Eleverne skal stå op, når timen starter. Det kan enten være i en cirkel eller bagved deres stole. De må først sætte sig ned, når de har sagt noget fagligt, der relaterer sig til fx dagens lektie eller noget i forbindelse med foregående time. Eleverne må kun sige noget en gang

Skab et positivt miljø ved at give noget af dig selv, forhold dig til eleverne, vis dem, at du ser dem og deres interesser

 Måske en cirkel, hvor alle skal tale om deres styrker eller hvad de er gode til i starten af ​​et klasseværelse, kunne gavne klassen. Så kunne man tage det videre og arbejde med det, de taler om. Senere kunne man så tale om, hvad deres svagheder er, eller hvad de vil blive bedre til. Det kunne dreje sig om emnet i klassen og så kunne læreren tage det videre og diskutere det med klassen. Dette kan gøre omgivelserne positive og mere afslappede over for at bede om hjælp, stille spørgsmål, afsløre svagheder og være okay med det. Det kunne skabe en vis tillid hos eleverne til at deltage, stille spørgsmål og mere.

Kender du typen-øvelse

Når du møder en ny klasse. Lad dem i grupper tale om, hvad de tror, de ved om dig. Det kan være ægteskabelig status, børn, bopæl, hobbier, husdyr, hvordan du kommer på arbejde...Lad alle grupperne give deres bud, før du be- eller afkræfter deres antagelser.

"Skriftlige" afleveringer/genrer afleveret mundtligt

Lade eleverne aflevere ‘skriftlige’ afleveringer, hvor de ikke skriver, men indtaler afleveringen. Fx når de skal lave en ‘hvad kan der udledes’ af grafen-øvelse. Der skal være en progression, så de går fra det mundtlige til det skriftlige. Det kan betyde, at de får små succesoplevelser, så de ved, at vi ved, at de prøver og kan. Og så kan de begynde at omsætte det mundtlige til noget skriftligt.

Literature Circles (hentet fra “Reading Normal People” af Dorthe Hjort Jensen). Forpligtende fællesskaber. 

Bruges til læsningen af et værk eller uddrag af et værk. Inden læsningen af en specifik sekvens er klassen blevet inddelt i grupper, som på forhånd udvælger en rolle fra et katalog af muligheder:

Obligatoriske roller:

Summarizer: Opsummerer dagens uddrag af værk. 

Discussion leader: Forbereder på forhånd diskussionsspørgsmål til teksten og er ankerperson på diskussionen. 

Quotation hunter: Udvælger gode citater, som samtalen kan tage udgangspunkt i. 

Connector: Trækker forbindelser fra teksten til andre tekster, eller til den øvrige verden generelt. 

Valgfri roller: 

Illustrator: Tegner en valgfri scene fra sekvensen og forklarer sine visuelle valg samt hvorfor scenen er vigtig. 

Quiz master: Forberede faktaspørgsmål til uddraget.

Kan også laves i en “light”-udgave til arbejdet med kortere tekster i undervisningen.