Konkrete indsatser:
Forskellige kontekster skaber forskellige mulighedsrum for eleverne (McDermott). En måde at lave skift i kontekst er ved at få variation, leg, spil og bevægelse ind i undervisningen.
Lav akvariumøvelse så deltagelsesbanerne synliggøres for eleverne og tal evt. bagefter om, hvad de forskellige deltagelsesbaner kan.
Projektet sigter mod at undersøge, om lærere med konkrete didaktiske greb i undervisningslokalet kan styrke, fastholde og motivere drengene i læringsfællesskabet. Denne didaktiske idébank kan være et hjælpende værktøj til inspiration. Den diskuteres og konkretiseres løbende på de transnationale møder.
Lav undervisningsaktiviteter som udfordrer drengenes fixed mindset (Dweck, Zimmerman, Qvortrup).
Ifølge Qvortrup (2022) forbinder drenge i høj grad ‘klogskab’ med ‘dygtighed’ (fixed mindset), mens piger forbinder ’klogskab’ med ‘flittighed’ (growth mindset). Zimmermann (2022) understreger i den forbindelse, at “Pojkar resonerar oftast, att man är bra i ett ämne och flickor att man blir bra i ett ämne”. Problemfeltet ved dette mindset hos drengene er, at "flittighed/anstrengelse" på den måde ikke opleves som en legitim strategi i forhold til at klare sig godt i skolen.
Konkrete indsatser:
Træn growth mindset gennem fokus på proces/klog er noget man øver sig på etc.
Tydeligt eksplicitér tid, der skal bruges på en opgave samt forventninger til, hvad eleverne skal kunne.
Skab bevidsthed om “mindset” som øjenåbner for eleverne. Lad evt. eleverne tage denne test: https://www.londonacademyofit.co.uk/blog/interactive-quiz-fixed-vs-growth-mindset
Diskutér evt. efterfølgende med eleverne: Hvilken kultur (præstationskultur/læringskultur (mindset)) synes at dominere i det danske uddannelsessystem? Hvordan kan man ændre elevers fokus på præstation til proces?
Styrk studievaner. Lær drengene om værdien af noter og og feedback (Qvortrup, Zimmerman).
Et vedvarende fokus på studievaner bidrager til at synliggøre, at man ikke ER god til et fag, men BLIVER god i et fag (Zimmermann, 2022). Fokus på studievaner skærper, ifølge Zimmerman (2022), blikket for processen/arbejdsindsatsen, og fæstner den grundlæggende antagelse, at man er nødt til at anstrenge sig og studere for at blive dygtig. Især bør værdien af noter og feedback accentueres over for drengene (Qvortrup)
Fra: Lars Brian Krogh & Hanne Møller Andersen " Elevernes motivation i undervisningen. Fra Gymnasiepædagogik - en grundbog. 2.udg.
Konkrete indsatser:
Gør drengene opmærksomme på vigtigheden af noter. Formålet og værdien af noter skal ekspliciteres (Qvortrup,2022)
Tydeliggør at noteskrivning ikke kun er til for at anvendes senere. Værdien af noter handler om, at når man skriver noter, fæstner viden sig bedre (i langtidshukommelsen). Man er mere koncentreret, og man selvregulerer sig og holder fokus (Qvortrup, 2022).
Udnyt at drengene er vant til læring gennem gamification, men lær også drengene om digitale distraktioner (CEFU).
IT og brug af computer skaber en større polarisering i drengegruppen, hvor nogle drenge går ind og agerer produktivt i undervisningen, mens andre ’forsvinder ind i computeren’ på bagerste række. Computeren kan på den måde både fungere inkluderende og ekskluderende (CEFU, 2013)
Konkrete indsatser:
Tydelige regler, rammer og retningslinjer for brug af computer.
Øv begreber gennem computerspil som opsamlingsøvelse.
Udnyt konkurrenceelementet til at skabe engagement
Kan både bruges individuelt og kollektivt
Øjeblikkelig feedback
Styrk drengenes intrinsiske motivation (Ryan & Deci, Roberts).
Ifølge Roberts (2022) er mange drenge motiveret af ekstern regulering og extrinsiske motivationsformer. De er desuden styret af “performance goals” frem for “mastery goals”. Det er ifølge Roberts (2022) et problem, fordi det får drengene til at overvurdere egne evner og dermed lave mindre. Det kan desuden resultere i en tendens til at undgå udfordrende arbejdsopgaver og i nogle tilfælde til og med selvsaboterende adfærd, hvis drengene er bange for ikke at kunne leve op til de eksterne reguleringer. Det kan derfor være en fordel at træne drengenes intrinsiske motivation.
Konkrete indsatser:
Gode relationer motiverer. Vær opmærksom på, om alle elever er blevet set og hørt. Hvis ikke med en faglig dialog, så med en personlig snak, så du sikrer, at den enkelte elev føler sig set.
Giv eleverne medbestemmelse i det omfang, det kan lade sig gøre.
Skab mening for drengene, fx ved at tydeliggøre relevans og formål ved de enkelte aktiviteter (Zimmerman)
Drenge prioriterer ifølge Zimmermann (2022), ud fra, hvad de ser mening i. Gymnasielærere er nødt til at gøre de aktiviteter, som drengene ikke umiddelbart kan se værdien af, relevante for dem.
Konkrete indsatser:
Vær opmærksom på at forklare det meningsbærende i de opgaver, I præsenterer eleverne for, så det tydeliggøres for eleverne, hvorfor det er relevant og meningsgivende at arbejde med det specifikke faglige stof.
Gerne kobling til virkeligheden
Fokusér på at opøve et faglig sprogbrug og gode formidlingsevner hos drengene for at fremme deres sprogudvikling, der på flere parametre er senere end pigernes (Qvortrup).
En række studier viser, at pigers kognitive og sproglige udvikling sker tidligere end drenges, hvilket sætter pigerne i en bedre situation i skolen (Qvortrup, 2022)
Konkrete indsatser:
Træn fagets terminologi fx ved at stilladsere det
Arbejd på at give eleverne succesoplevelser, men vær samtidig opmærksom på at udfordre drengenes "for høje" self efficacy (Bandura, 1977, Qvortrup, Zimmerman).
Meget forskning peger på, at drengene har “for høj self efficacy”. På den ene side er en vis grad af selvtillid og mestringsfølelse afgørende i forhold til motivation. For meget selvtillid kan imidlertid medføre, at drengene gør en mindre indsats (Qvortrup, 2022). Ifølge Roberts (2022) har drenge en tendens til at overvurdere egne evner og derfor yde en mindre arbejdsindsats
Konkrete indsatser
Husk ikke kun at rose ved korrekte svar, men især ved gode arbejdsprocesser eller i situationer, hvor eleverne ikke har givet op.
Byt roller med eleverne, fx gennem find 5 fejl-øvelsen. Læreren præsenterer et stof, som tidligere har været gennemgået, men laver bevidst nogle fejl, som eleverne skal fange. Dette vil omorganisere degraderings-situationer (McDermott) og vise eleverne, at det er ok at fejle.
Husk at verbal persuasion fremmer self efficacy, så hep på eleverne, når I kan.
Lav samarbejdende sessioner blandt lærerteam i forbindelse med summativ evaluering for at overvinde kønsbias (Qvortrup).
Undersøgelser (jf. Qvortrup, 2022) peger på, at gymnasielærere har en kulturel kønsbias i bedømmelsen af elever.
Konkrete indsatser:
Lav kollegial supervision med kønsfokus, hvor I undersøger om læreren ubevidst forskelsbehandler (fx i forhold til hvem der får ordet, hvilken feedback der gives etc.)
Samlæs opgaver som anonymiseres for at se, om køn påvirker bedømmelsen.
Her kan man finde forskellige supervisionsskemaer til brug
Fokus på dynamikker i drengegrupper og gode læringsfællesskaber blandt drengene (Zimmerman).
Zimmerman (2022) Hævder, at der på nogle skoler udvikles en "ingen-anstrengelse kultur" blandt drengene, hvor normen er, at det er “cool ikke at deltage”. Drengene kommer dermed til at lave selvsaboterende handlinger for at vise, at de er ligeglade med skolen. Den bagvedliggende årsag handler ikke nødvendigvis om modstand/modkultur, men kan også handle om sårbarhed/manglende mestringsfølelse: jf. Hvis du ikke deltager i konkurrencen, kan du heller ikke tabe.
Mange drenge kan desuden have svært ved at bede om hjælp. Ifølge Zimmerman (2022) er mange drenges strategi, når de har det dårligt eller ikke kan leve op til krav, at flygte, blive væk eller være ligeglade med opgaver. Ifølge Zimmerman (2022) er det koblet til dominerende normer omkring maskulinitet, hvor det for nogle drenge kan signalere svaghed at bede om hjælp til det, de ikke kan eller ikke forstår.
Konkrete indsatser:
Vær nysgerrig på, hvorfor givne dynamikker og diskurser om læring giver mening for drengene, således at du kan udfordre dem.
Lær drengene, at det er ok at bede om hjælp. Hvis du ser drenge give op, skal du insistere på at hjælpe. Tydeliggør hvorfor den læringsstrategi ikke er gavnlig for dem.
Overvej hvordan vi bedst kan understøtte den perifere legitime deltagelse, men samtidig rykke drengene mod fuld deltagelse (Lave & Wenger, 2003, CefU)
Lave og Wenger (2003) ser læring som en situeret, social aktivitet, hvor individet indgår i et komplekst og dynamisk netværk af forskellige deltagelsesformer. Uanset hvordan individet placeres som deltager i praksisfællesskabet, er det uundgåeligt til stede i læringskonteksten. Dette gælder således også den legitime perifere deltagelse, som nogle drenge placerer sig i. Det bør dog stadig være et fokus for undervisere, hvordan denne deltagelsesform kan rykkes til fuld deltagelse.