Eksamener og opgavegenrer
Mundtlig eksamen – Samfundsfag A og B
På A og B niveau afholdes der en mundtlig prøve på grundlag af en opgave med et ukendt bilagsmateriale. Opgaven har tilknytning til et af de forløb, der er arbejdet med i undervisningen.
Der gives ca. 24 timers forberedelsestid og på baggrund af det udleverede bilagsmateriale, stof fra undervisningen og materiale fundet i forberedelsestiden skal du udarbejde en synopsis.
Her kan du læse mere om synopsis for samfundsfag.
Skriftlig eksamen – Samfundsfag A
Skriftlig eksamen i samfundsfag varer seks timer. Ved prøvens start udleveres alene opgaveformuleringerne, og du kan i grupper diskutere, hvordan I skal gribe opgaverne an.
Efter 40 minutter udleveres det bilagsmateriale, der hører til opgaveformuleringerne, og de resterende fem timer og 20 minutter anvendes til at udforme en individuel besvarelse.
Til den skriftlige eksamen er opgaven delt op i to dele: En fællesdel og en valgfri del. Du kan kende forskel på opgavetyperne ved hjælp af spørgeordene. Spørgeordene angiver, hvilken opgavegenre, der er tale om, og dermed hvordan opgaven skal besvares.
Fællesdel:
Fællesdelen består af to delopgaver, og begge opgaver skal besvares. Besvarelsen af de to delopgaver må til sammen højst fylde 700 ord. Husk at angive, hvor mange ord du har skrevet. Nedenfor kan du læse mere om de to opgavegenrer, der kan optræde i fællesdelen.
Delopgave 2:
Delopgave 3:
Beregninger
Til den skriftlige eksamen i samfundsfag skal du kunne aflæse tabeller og figurer, og du skal også selv kunne lave beregninger og fortolke resultaterne. Her kan du læse om beregninger til skriftlig eksamen i samfundsfag.