De grundlæggende skrivehandlinger eller fremstillingsformer er
At analysere
En analyse tager udgangspunkt i den tekst, man arbejder med. Det centrale er derfor at finde ud af, hvad der er det vigtigste i lige præcis den tekst, du bliver bedt om at analysere, og hvilke danskfaglige ”værktøjer” du kan bruge til at åbne den op. Formålet med en analyse er at undersøge tekstens enkeltdele for bedre at kunne forstå deres betydning for helheden. Ofte vil der i opgaveformuleringen dog være formuleret et fokus for din analyse, som er elementer, du skal komme ind på. Derudover kan du inddrage andre relevante analysebegreber. Det er vigtigt, at du ikke kun redegør for de analytiske elementer, du kan finde i teksten (f.eks.: ”Der bruges mange minusord i teksten.”), men at du også hele tiden medtager, hvad effekten og virkningen er (f.eks. ”De mange minusord i teksten gør, at…”). Brug enkelte, velvalgte citater til at underbygge dine vigtigste analytiske pointer.
At fortolke
I en fortolkning af teksten skal du tage udgangspunkt i det, du har fundet frem til i analysen, men du skal hæve dig op over den tekstnære analyse. Du bruger delelementerne fra analysen til at få en samlet forståelse af teksten. Man kan også sige det på den måde, at du bruger iagttagelserne fra analysen som belæg for din påstand om, hvad der er tekstens formål, budskab eller holdning. I fortolkningen kan du således kommentere teksten mere generelt og f.eks. komme ind på, om teksten udtrykker en positiv eller negativ vinkel på dens overordnede tema; om teksten giver udtryk for en bestemt grundopfattelse/ideologi; eller om der er en sammenhæng mellem den tid, den er skrevet i, og hvem den er skrevet af, og det tema, den tager op.
At perspektivere
Formålet med en perspektivering er at opnå en bredere forståelse af en tekst ved at sætte den ind i en større sammenhæng. Som en del af opgaveformuleringen kan du blive bedt om at perspektivere din analyse og fortolkning til noget bestemt. Dette kan f.eks. være en genre, et tema eller en litteraturhistorisk periode.
I en perspektivering skal du vise, at du kan se træk fra den tekst, du lige har analyseret, gå igen i andre danskfaglige sammenhænge. Det er her vigtigt, at du ikke tager fat på alt, du kan komme i tanke om, du kan perspektivere til, men at du viser, at du kan se, hvad der er det mest centrale at fremhæve. Perspektiveringen skal ikke være et referat af andre tekster, du tidligere har læst, men den skal tilføje nye betragtninger og perspektiver til din læsning af teksten. En perspektivering kræver derfor en danskfaglig viden, som skal bringes meningsfyldt i spil.
At vurdere
Når du laver en vurdering, skal du lave en faglig bedømmelse af et eller flere elementer af teksten. Det vil ofte stå direkte i opgaveformuleringen, hvad du skal vurdere. I en vurdering skal du tage udgangspunkt i dét, du allerede har fundet frem til i analysen og fortolkningen, og du skal bruge det som afsæt for din vurdering. Husk at kvalificere denne vurdering med dine faglige iagttagelser, begreber og pointer, så det ikke bliver en ”jeg synes”-vurdering, men mere en ”på baggrund af brugen af virkemidlerne i klippet, kan man…”-vurdering.
At diskutere
Når du diskuterer, skal du sætte forskellige synspunkter om et emne op imod hinanden. Synspunkterne vil i denne skriftlige genre være knyttet til en eller flere tekster, som forholder sig til det overordnede emne. Når du sætter synspunkter fra teksterne op imod hinanden, skal du bl.a. gøre brug af korte og sigende citater. Herved gør du både dig selv og din læsere klogere på nuancer i uenigheden. Formålet med diskussionen er at vise bredden i forskellige holdninger og ikke at overbevise modtageren om, at man har ret (det gør du først efter, du har fremlagt og diskuteret de centrale synspunkter – se ”at debattere” nedenfor). Det kan være en andens synspunkter, som de kommer til udtryk i en af teksterne. Det kan også være ens egne synspunkter, eller det kan være synspunkter, der formuleres som mere generelle, og som man finder ud fra sin almene viden om sagen. Synspunkterne diskuteres ved at problematisere dem, vise paradokser, undersøge konsekvenser og markere uenigheder mellem egne og andres synspunkter.
At debattere
Når du debatterer, skal du overbevise en modstander om, at du har ret i dine synspunkter. Dette skal du gøre på en overbevisende måde gennem en stærk og saglig argumentation. Diskussion og debat hænger ofte tæt sammen, fordi diskussionen er med til at markere forskellige synspunkter på emnet. Men hvor diskussionen søger at opnå forståelse og overblik, er debattens formål også at fremføre de stærkeste argumenter og anvende en solid og saglig argumentation for at overbevise. Det er derfor sjældent sådan, at en diskussion og en debat kan adskilles fra hinanden. I debatten vil der ofte fra afsenders side blive anvendt forskellige argumentationsformer og andre retoriske virkemidler, som er med til at understøtte argumentationen og overbevise modtageren.
At reflektere
Formålet med at reflektere er at gøre dig selv og din modtager klogere ved åbent at undersøge et emne eller en problemstilling, og du kommer således ikke frem til en endelig konklusion på problemstillingen. Du skal her overveje problemstillingens/emnets forskellige vinkler og nuancer og engagere dig i flere aspekter af problemstillingen. Du skal ikke lave en udtømmende og redegørende gennemgang af problemstillingen, men mere undersøge forskellige aspekter af denne. Husk i dine refleksioner også at inddrage faglig viden! Vær opmærksom på, at dét at reflektere ikke er det samme som en diskussion, hvor synspunkt A sættes op imod synspunkt B.