Naturvidenskabeligt grundforløb afsluttes ved en individuel mundtlig prøve(eksamen) af ca. 20 minutters varighed. Det betyder at der er ca. 15 minutter ved eksamensbordet, og ca. 5 minutter til at give karakter. To af dine NV-lærere vil være til stede. Prøven afholdes i slutningen af NV-forløbet. Grundlaget for den mundtlige prøve er din egen portfolio (se nedenfor).
Du skal medbringe din portfolio til prøven. Der gives ingen forberedelsestid.
Eksaminationen indledes med, at du fremlægger udvalgte dele af din portfolio, og former sig derefter som en uddybende samtale mellem eleven og eksaminatorerne.
I den uddybende samtale kan øvrige dele af portfolien inddrages.
Din egen fremlæggelse af de på forhånd udvalgte dele af portfolien omfatter højst fem minutter af eksaminationstiden.
Journal: I Naturvidenskabeligt Grundforløb er det helt basalt at tage systematiske noter i forbindelse med et forsøg. Afrapportering af forsøg sker ofte i form af en journal, der følger en fast skabelon. I NV lærer I at skrive en journal, der de første par gange afleveres for at I bliver fortrolige med journalformen. Journaler adskiller sig fra rapporter ved kun at omhandle selve forsøget og de indeholder hverken teoriafsnit eller diskussion.
Rapport: Når du er blevet fortrolig med journaler, udvides afrapporteringen til en rapport. Rapporter adskiller sig fra journaler ved både at indeholde afsnit om relevant teori om emnet og en diskussion på baggrund af de opnåede resultater og teorien. Normalt afleveres rapporter – i modsætning til journaler.
Portfolie:
I løbet af NV forløbet samles alle de afleverede journaler og rapporter i en portfolie. Portfolien er en samlet oversigt over hvad der er blevet arbejdet med i hele NV forløbet. Portfolien danner udgangspunkt for den mundtlige prøve.