I biologi er der primært tre skriftlige genrer:
I biologi er det helt basalt at tage systematiske noter i forbindelse med et forsøg. Afrapportering af forsøg sker ofte i form af en journal, der følger en fast skabelon. I NV lærer I at skrive en journal, der de første par gange afleveres for at I bliver fortrolige med journalformen. Journaler adskiller sig fra rapporter ved kun at omhandle selve forsøget og de indeholder hverken teoriafsnit eller diskussion.
Når du er blevet fortrolig med journaler, udvides afrapporteringen til en rapport. Rapporter adskiller sig fra journaler ved både at indeholde afsnit om relevant teori om emnet og en diskussion på baggrund af de opnåede resultater og teorien. Normalt afleveres rapporter – i modsætning til journaler.
Her præsenteres du for en eksamensopgave besvaret af to forskellige elever. Du kan se lærernes kommentarer til besvarelserne og dermed kan du få en fornemmelse af forskellige niveauer af besvarelser for den samme opgave.
De skriftlige eksamensopgaver er det kun A-niveau, der kan komme til eksamen i, men de bruges ofte som arbejdsopgaver på B-niveau.