Her kan du finde relevante informationer, hvis du skriver DHO eller SRP i HISTORIE.
Historieopgaven skal indeholde følgende elementer:
Indledning
Redegørelse
Historisk analyse
Diskussion/vurdering
Konklusion
Indledning
Den gode indledning består af to dele.
Den første del introducerer emnet for læseren. Det er her din opgave at forklare læseren, hvilket fokus din opgave har. Dvs. at du her skal inddrage noget om den historiske periode, historiske personer eller det historiske genstandsfelt du vil undersøge.
Udover at introducere læseren for emnet, fanger den gode introduktion også læserens opmærksomhed. Vær gerne kreativ i indledningen, og forsøg med forskellige metoder at inddrage læseren i emnet. Det kan være, at du kan referere til en aktuel situation eller debat, der gør dit historiske emne relevant. En anden måde at fange læserens opmærksomhed på er at forklare, hvilken betydning dit historiske emne har haft for vores forståelse af verden i dag. Henvis gerne til artikler, situationer, film, udtalelser eller lign. Du har store kreative udfoldelsesmuligheder i denne del af opgaven.
Den anden del af indledningen forklarer læseren, hvordan du har tænkt dig at besvare problem- eller opgaveformuleringen. Skriv her, hvorledes du har tænkt dig at løse opgaveformuleringen. Du kan kort introducere kilder eller litteratur, som du vil bruge til at besvare opgaveformuleringen. Du kan også skrive her, om din opgave tager udgangspunkt i en årsagsforklarende, kildekritisk eller komparativ metode, eller en kombination af disse. Skriv gerne din problemformulering eller opgaveformulering i indledningen og tydeliggør det gerne i layoutet med fed/kursiv skrift.
En vigtig del af historiefaget er afgrænsning. Det skal stå klart for læseren efter dette afsnit, hvilke overvejelser du har gjort dig omkring afgrænsning. I et fag som historie er det umuligt at inddrage alle fakta og begivenheder. Derfor er det din opgave at lave nogle begrundede valg for, at det netop er denne begivenhed, tidsperiode eller person, der er relevant.
Kort om indledning
-Introducer emnet og fang læserens opmærksomhed
-Skriv gerne problemformulering/opgaveformulering i teksten
-Forklar hvordan du vil besvare problemformuleringen
-Afgræns emnet
Redegørelse
En historisk redegørelse er en fremstilling af væsentlige informationer vedrørende dit emne. På det taksonomiske niveau befinder vi os på det gengivende/beskrivende niveau. En redegørelse vil i høj grad blive vurderet ud fra følgende to kriterier: udvælgelse og grundighed.
Med det første kriterium, udvælgelse, menes der, at det er din opgave at udvælge, hvad der er vigtigt for din opgave. Dvs. at hvis du bruger en masse plads på at skrive om noget, som du ikke bruger senere i din opgave, så er dette ikke relevant. En redegørelse vil oftest tage udgangspunkt i sekundær litteratur, f.eks. historiebøger der er skrevet i nyere tid (men kilder kan også inddrages, så længe man ikke besvarer sit analyserende spørgsmål i redegørelsen). Dit valg af sekundær litteratur, vil ligeledes havde betydning for vurderingen. Du skal i denne proces overveje, om din sekundærlitteratur er relevant. Om sekundærlitteraturen er pålidelig og objektiv. Om dit valgte sekundærlitteratur har en vis faglig integritet. Om du har inddraget flere forskellige vinkler af dit emne fra forskellige forfattere/værker.
Med det andet kriterium, grundighed, menes der, om det lykkes for dig at komme grundigt omkring emnet. Redegørelsen er på mange måder en svær disciplin, da du skal demonstrere en vis dybde om emnet på relativ lidt plads. Hvis du allerede har valgt god sekundær litteratur og har lavet en god afgrænsning, er du kommet langt i forhold til grundigheden. Med grundighed menes der derfor, at du får et dybdegående og konkret indblik i dit afgrænsede emne. Redegørelsen skal udnyttes i analysen, og det er derfor vigtigt, at denne del af opgaven får åbnet op for de interessante problemstillinger og fortolkninger omkring din begivenhed, og får frasorteret alle irrelevante informationer.
Kort om redegørelse
-Redegørelsen er en del af det beskrivende taksonomiske niveau
-Du skal i redegørelsen demonstrere, at du kan udvælge og fravælge informationer og vinkler på dit emne
-Redegørelsen skal bygges på objektiv, faglig og relevant sekundærlitteratur (brug min. to forskellige bøger)
-Der forventes en grundig gennemgang af årsager, begivenheder eller andre vinkler, der er relevant for dit emne.
Historisk analyse
Din historieopgave skal have et analyserende afsnit. Din opgave kan eksempelvis tage udgangspunkt i én eller flere af følgende analysemodeller: en årsagsforklarende analyse, en kildekritisk analyse eller en komparativ analyse. Der findes dog flere forskellige tilgange til en historisk analyse, så tal med din lærer om dette.
Den årsagsforklarende analyse forsøger at belyse årsagerne til en historisk begivenhed eller udvikling. Man skal ofte forsøge at lave en nuanceret analyse, der inddrager både politiske, økonomiske, kulturelle og religiøse forklaringer. Eksempler på årsagsforklarende analytiske spørgsmål kunne være: ”Hvilke årsager var skyld i Romerrigets undergang?” eller ”Hvilke grunde var der til den industrielle revolution?”. Hovedformålet med analysen er derfor at give læseren et indblik i forskellige tilgange, syn og forklaringer på din særlige historiske begivenhed eller udvikling. Mange gange vil den årsagsforklarende analyse tage udgangspunkt i eksisterende sekundær litteratur. Dvs. at det du analyserer, er andre historikers fremstillinger af begivenhederne. Det er dog vigtigt, at disse fremstillinger analyseres som kilder, og du skal derfor understrege evt. ideologiske bagrunde, der kan forklare historikernes forskellige opfattelser af emnet. Eksempelvis kunne en opgave, der analyserer den industrielle revolution, tage udgangspunkt i E.P. Thompsons The making of the english working class fra 1963 og T.S. Ashtons The industrial revolution 1760-1830 fra 1968. Disse to forfattere har vidt forskellige meninger om årsagerne til og konsekvenser af den industrielle revolution, pga. deres forskellige ideologiske overbevisning. Her er din opgave at illustrere for læseren, hvordan ideologien påvirker deres konklusioner, og hvilke konsekvenser der har for vores forståelse af begivenheden.
Den kildekritiske analyse forsøger at vurdere kilders troværdighed og hvad vi kan bruge kilderne til. Der er et vist overlap til den årsagsforklarende analyse og andre historiske analyser, idet der forhåbentlig altid vil være kildekritiske overvejelser i en historisk opgave. Den kildekritiske analyse arbejder med primære kilder fra din periode. Eksempelvis kan en opgave der undersøger dansk nationalisme og demokratisering tage udgangspunkt i følgende spørgsmål :”På hvilken måde afspejles nationalisme i Orla Lehmanns tale ”Danmark til Ejderen” fra 1842?”. Det er altid en god idé, når man arbejder med den kildekritiske analyse, at dit analyserende spørgsmål inddrager kilden eller kilderne du vil bruge. Det er her din opgave at analysere talen ud fra den kildekritiske metode. Formålet med den kildekritiske analyse er, at du ud fra én eller flere kilder kan konkludere noget generelt om dit emne. Sagt med andre ord, efter din analyse af talen burde du havde et bedre indblik i, hvordan nationalisme og demokratisering blev opfattet i datidens samfund. En kildekritisk analyse kan dog også nå til en modsat konklusion, der forsøger at vise, hvordan én eller flere kilder giver et misvisende billede af fortiden. Resultatet af den kildekritiske analyse, skal udnyttes i vurderingsafsnittet af opgaven. Det er her du skal vurdere, i hvor høj grad kilden kan forklare en udvikling eller belyse et fænomen.
Den komparative analyse skal tage udgangspunkt i en sammenligning. Det kan f.eks. være en sammenligning af lande, regioner eller udviklinger. Historie er en ideografisk videnskab, hvilket betyder, at vi især interesserer os for enkelttilfældet, i modsætning til f.eks. samfundsfag, der fokuserer på det generelle En komparativ analyse tager derfor oftest udgangspunkt i det unikke eller anderledes tilfælde, f.eks. ”På hvilken måde adskiller dansk absolutisme sig fra absolutismen i resten af Europa i 1600-tallet?”. I den komparative analyse undersøger du, hvilke parametre og faktorer der kan forklare, at en udvikling er anderledes end den generelle tendens. I tilfældet med dansk absolutisme, kunne den komparative analyse f.eks. sammenligne kilder som kongeloven og håndfæstningerne med retsdokumenter fra andre europæiske nationer i denne periode. Man kunne også analysere statistiske data fra lande og ud fra dette belyse, hvordan det unikke tilfælde adskiller sig fra det generelle.
Disse tre analysemodeller er blot eksempler. Din opgave kan sagtens have et overlap imellem tilgangene, dvs. din analyse kan godt være en blanding af både den kildekritiske analyse og den komparative analyse. Det kan også være, at dit specifikke genstandsfelt kræver en helt anden model end belyst her. Tal med din lærer om fremgangsmetode. Herudover er det vigtigt at du får brugt redegørelsen aktivt i din analyse. Din redegørelse skal belyse konteksten for dine kilder. Husk desuden at dokumentere dine påstande i analyse med belæg/begrundelse (citater og henvisninger til kilder og litteratur). Formålet med analysen er, at du enten kan vurdere eller diskutere dine resultater i et efterfølgende afsnit.
Kort om analyse
- En historisk analyse kan f.eks. udformes som en årsagsforklarende, en kildekritisk eller en komparativ analyse.
- Forhold dig altid kritisk til kilder, sekundærlitteratur, statistik og andet materiale
- Dine påstande underbygges med relevante citater og henvisninger
- Husk at brug din redegørelse aktivt i analysen
- Analysen skal lede til resultater, der kan diskuteres eller vurderes i efterfølgende afsnit
Diskussion/vurdering
Din opgave skal også have et diskuterende eller/og et vurderende afsnit. Formålet med dette afsnit er, at du skal demonstrere, at du er i stand til kritisk og selvstændigt at behandle et historisk emne på det højeste taksonomiske niveau. Det vurderende og diskuterende afsnit kunne f.eks. tage udgangspunkt i spørgsmålet: ”I hvor høj grad var de nationalliberale medvirkende til demokratiseringen af Danmark?”(vurderende) eller ”Hvilken betydning har ideologiske fortolkninger af den industrielle revolution haft for nutidens forståelse af denne begivenhed?” (Diskuterende). Din opgave kan besvare lignende spørgsmål med enten en diskussion eller en vurdering eller begge dele. Om du skal have en diskussion eller vurdering afhænger af din specifikke problemformulering, men oftest vil den kildekritiske analyse efterfølges af en diskussion og vurdering, hvorimod den årsagsforklarende og komparative analyse udelukkende har en diskussion.
Hovedformålet med diskussionen er at opnå et nuanceret blik på dit emne. Dvs. at du her skal inddrage forskellige synpunkter og vinkler på dit emne og din problemstilling. Et meget vigtigt element af diskussionen er, at materialet skal gennemgås objektivt. Du skal forholde dig neutralt til de forskellige synspunkter og præsentere dem så troværdigt som muligt, selvom du evt. skulle være uenig med et af synspunkter. I din diskussion kan du med fordel anvende diskuterende vendinger såsom: ”På den ene side…på den anden side”, ”I modsætning til dette…”, ”En anden holdning ses i…”, ”Forfatteren er uenig med disse…”. Du skal bruge redegørelsen og analysen i din diskussion, men herudover må du gerne inddrage ekstra materiale såsom kilder, avisartikler, taldata osv. Til sidst er det vigtigt at tilføje, at en diskussion ikke nødvendigvis behøver definitivt at fremhæve et synspunkt, der er mere rigtigt end et andet. En diskussion kan sagtens afsluttes som en nuanceret belysning af dit spørgsmål, hvor du konkluderer, at der er forskellige meninger om svaret.
En vurdering minder på mange måder om diskussionen, udover at det forventes, at du foretager en decideret udvælgelse af et synspunkt, der ifølge faglige argumenter, har mest troværdighed. Det er yderst vigtigt her, at vurderingen bygges på faglige argumenter og ikke personlige anekdoter eller følelser. Faglige argumenter kan f.eks. være, at kildekritikken viser, at den ene kilde er mere troværdig end den anden, eller at noget sekundærlitteratur er for ideologisk påvirket. Der kan også være konkrete misforståelser, faktuelle fejl eller endda deciderede fordrejninger i kilder, data og sekundærlitteratur, hvilket skal påvirke din vurdering.
Kort om diskussion/vurdering
- Højeste taksonomiske niveau, der kræver stor selvstændighed og overblik
- En diskussion er en nuanceret forståelse for en problemstilling, der på argumenter fra forskellige synspunkter.
- En vurdering er en selvstændig udvælgelse af et synspunkt, der bygger på en faglig begrundelse
- Du skal bruge din redegørelse og analyse i diskussionen, men du må derudover gerne inddrage andet relevant materiale
Konklusion
Din opgave skal afsluttes med en konklusion. I konklusionen må der ikke fremlægges nye data eller vinkler. Derimod skal konklusionen være en opsummering af opgavens resultater. Herudover skal du også besvare spørgsmålene i din opgaveformulering i din konklusion. Idéen med indledningen og konklusionen er, at man ud fra disse to afsnit kan få et overblik over, hvad din opgave handler om, hvad du spørger om og hvad svarene er på disse spørgsmål.