Som elev på STX har du enten engelsk på B- eller A-niveau. De to skriftlige eksamener har det tilfælles, at de begge varer 5 timer og begge starter med en 3-4 grammatiske og sproglige opgaver efterfulgt af et længere analytisk essay af enten en fiktions- eller non-fiktions-tekst.
De grammatiske og sproglige opgaver skal du besvare på dansk, og de bliver bedømt på dine evner til at inddrage og kort forklare relevante grammatiske og sproglige regler og derefter skal disse regler benyttes på de konkrete opgaver.
Dit analytiske essay bliver bedømt på, hvor godt du besvarer den stillede opgave, din sproglige præcision, din grammatiske korrekthed, din teksts overordnede struktur, og din evne til at bruge relevante analytiske begreber.
Læs nærmere om de to forskellige niveauer nedenfor.
Engelsk på A-niveau
Den skriftlige eksamen på A-niveau består af i alt 4 opgaver. Der er 5 timer til besvarelse af den samlede opgave og hjælpemidler, som grammatikbøger, ordbøger, antologier, noter fra undervisningen samt adgang til de hjemmesider du har benyttet dig af i engelsktimerne, må anvendes under hele prøven.
A-niveau sættet indeholder tre sproglige opgaver og en opgave, hvor man skal vælge, om man vil skrive om en fiktionstekst (novelle eller romanuddrag) eller en sagprosatekst (artikel, tale eller essay).
På A-niveau skal du i det analytiske essay foretage en stilistisk analyse af et uddrag af teksten. Den stilistiske analyse skal indgå i din overordnede analyse af teksten. (se link om stilistisk analyse længere nede på siden)
Skrivehandlinger
Følgende er det, du kan blive bedt om at gøre, når du skal besvare en eksamensopgave.
Focus on: fokusere på (læg mærke til, at det kun gælder en del af besvarelsen).
Write an analytical essay (900 – 1200 words): skriv en sammenhængende tekst med indledning og konklusion.
Style of writing/style of the language: En udvalgt passage, hvor du skal dokumentere, hvordan sproget i teksten afviger fra hvad man forventer inden for genren, og give et bud på, hvad teksten forsøger at opnå med denne type sprog. Husk at det skal hænge sammen med resten af din analyse
To interpret (kun Assignment A): Med udtrykket interpret menes at forklare, hvordan de enkelte bestanddele skal forstås i tekstens sammenhæng og dermed klarlægge tekstens budskab. Der er med andre ord her, du samler trådene efter din analyse
To discuss: (Kun Assignment B): Med udtrykket discuss menes at fremdrage holdninger til et emne. Emnet vil fremgå af opgaveformuleringen. En diskussion sammenstiller forskellige og ofte modsatrettede synspunkter med argumentation for disse, og den kan afsluttes med din egen holdning til emnet
Include references to the text: medtag citater og tekstreferencer
Læs nedenfor om de fire forskellige dele af opgaven + stilistisk analyse
Assignment 4 på vej
Eksempel på analyse af non-fiktions-tekst til 12
Eksempel på analyse af fiktionstekst til 12
Engelsk B-niveau
Engelsk på B-niveau
Den skriftlige eksamen på B-niveau består af i alt 5 opgaver. Der er 5 timer til besvarelse af den samlede opgave og hjælpemidler, som grammatikbøger, ordbøger, antologier, noter fra undervisningen samt adgang til de hjemmesider du har benyttet dig af i engelsktimerne, må anvendes under hele prøven.
B-niveau sættet indeholder fire sproglige opgaver og en opgave, hvor du skal vælge, om du vil skrive om en fiktionstekst (novelle eller romanuddrag) eller en sagprosatekst (artikel, tale eller essay).
På B-niveau skal du indlede dit analytiske essay med et summary af teksten på 125 ord
Skrivehandlinger
Følgende er det, I kan blive bedt om at gøre, når I skal besvare en eksamensopgave.
B-niveau:
Write a summary (125 words): genfortæl tekstens indhold: neutralt og med fokus på de vigtigste informationer.
Write a short analytical essay (600 – 900 words): skriv en sammenhængende tekst med indledning og konklusion.
Analyse: undersøg teksten nærmere: dens bestanddele, virkemidler, temaer, osv.
Discuss: fremsæt modsatrettede synspunkter og argumenter for disse. Brug teksten! Man kan evt. afslutte med en argumenteret personlig stillingtagen.
Focus on: tag udgangspunkt i det nævnte område.
Include references to the text: medtag citater og tekstreferencer.
Include … analytical terms: medtag nævnte analysetermer og undersøg dem i forhold til teksten.
Interpret: forklar hvordan de enkelte bestanddele skal forstås i tekstens sammenhæng og klarlæg tekstens budskab.
Eksempel på analyse af non-fiktion-tekst til 12
Eksempel på analyse af fiktiontekst til 12