Du kan blive bedt om at redegøre for indholdet af en tekst, en religionsfaglig teori eller udvalgte begreber. I en redegørelse skal du præsentere og uddrage de vigtigste elementer, og forklare dem for læseren i en saglig fremstilling. Din redegørelse skal gøre læseren i stand til at forstå det centrale indhold af den tekst eller teori, du senere vil anvende i din opgave. I redegørelsen skal du ikke tilkendegive din egen holdning eller analyse, men blot præsentere teoriens vigtigste elementer.
Fokus i analysen er den tekst (tekst skal forstås bredt som fx kildetekst/dokumentar/billede/hjemmeside/interview/statistiske datamateriale), du arbejder med som dit analyseobjekt. Gennem analysen viser du, hvad der er det vigtigste i lige præcis denne tekst, og hvilke religionsfaglige begreber og teorier, du kan bruge til at åbne teksten op. Formålet med en analyse er at undersøge tekstens enkeltdele for bedre at kunne forstå deres betydning for helheden. Ofte vil der i opgaveformuleringen dog være formuleret et fokus for din analyse, som er elementer, du skal komme ind på. Derudover kan du inddrage andre relevante analysebegreber. Brug enkelte, velvalgte citater til at underbygge dine vigtigste analytiske pointer. En religionsfaglig analyse kan religionsfænomenologisk fokusere på hvilken gudsopfattelse, menneskeopfattelse eller opfattelse af religion teksten argumenterer for og vil overbevise sin modtager om. En religionsfaglig analysere kan også være religionssociologisk og fokusere på, hvordan forholdet er mellem mennesker, religion og omverden i en given gruppe, og hvordan det kommer til udtryk i et datamateriale, du selv eller andre har indsamlet. Læs mere om analysemetoder på fanen metoder i fagene (LINK her)
I læreplanen står der under didaktiske principper, bl.a. at ”Undervisningen i faget tager udgangspunkt i religionsvidenskabelige teorier og metoder, som f.eks. komparative, historiske og sociologiske tilgange”. Og videre, at religion behandles ”som fænomen og de enkelte religioner i et komparativt tværkulturelt perspektiv, f.eks. med anvendelse af analytiske og teoretiske religionsfænomenologiske og religionssociologiske begreber”.
Det komparative, det at sammenligne, er altså et grundelement i faget. Man kan typisk blive bedt om at sammenligne forskellige tekster ud fra et fælles fænomen som fx ”bøn”, ”overgangsritual”, ”konversion”. Her bør man ud fra viden om teori kunne redegøre for de typiske træk ved fænomenet og dernæst kunne sammenligne teksterne i forhold til denne viden. Det er klart, at konteksten også bør tænkes ind i analysen (almindelig kildekritik, samt opmærksomhed på store forskelle i tid, kultur etc mellem teksterne). Man kan også blive bedt om at sammenligne to teorier eller metoder, der findes fx i religionssociologien forskellige vinkler på konversion, og man kan så lave forskellige analyser ud fra forskellige modeller på en og samme tekst – og forhåbentlig dermed kunne få øje på det interessante og det centrale i teksten.
Formålet med en perspektivering er at opnå en bredere forståelse af en tekst (eller andet materiale) ved at sætte den ind i en større sammenhæng. Som en del af opgaveformuleringen kan du blive bedt om at perspektivere din analyse og fortolkning til noget bestemt. Dette kan f.eks. være en tekst (eller andet materiale) fra den religion din opgave handler om, eller noget materiale fra en anden religion.
I en perspektivering skal du vise, at du kan se træk fra den tekst, du lige har analyseret, gå igen i andre religionsfaglige sammenhænge. Perspektiveringen skal tilføje nye betragtninger og perspektiver til din tolkning af dit materiale.