Embedded Files
Lorentz Birkedal
Kristiane Birkedal
Jeg har lovet at fortælle lidt om Lorenz Birkedal og hans tilknytning til Hejls. Hans virke her hænger sammen med friskolebevægelsen og sammen med kampen mellem højre og venstre i perioden 1870 - 1901, som jo ikke kun var en politisk kamp om regeringsmagten, men også en kulturkamp, hvor bønderne fik skabt deres egne kulturinstitutioner omkring friskoler, højskoler, efterskoler, frimenigheder og valgmenigheder. Mine kilder til det følgende er dels en beretning, som min oldefar, Knud Krag, skrev i 1910 da han var 81 år. Han var meget indvolveret i begivenhederne omkring friskolen og Birkedal i denne periode, og dels breve til og fra Lorens Birkedal.
Centrum i denne bevægelse i Hejls var Jep Fink, fra gården Bygebjerg. Han havde nær kontakt til den nyoprettede Askov Højskole og kendte forstander Schrøder personligt. Her fik han inspiration til at starte en friskole i Hejls, da han selv havde skolesøgende børn. Skolen startede i 1873 i storstuen på Bygebjerg og der var en halv snes børn. Så kom der året efter en grundtvigsk præst, Topsøe, til sognet, Han ønskede også at sætte sine børn i friskolen, og Jep Fink købte derfor en husmandssted med 2 tdr. land. Han opførte en pæn skolebygning med lejlighed til læreren og familie, der kunne holde ko, i den ene ende og skolestue i den anden ende. Huset findes endnu og ligger på Langgyden i Trappendal sommerhusområdet. Den første lærer Vigtoft var meget liberal og frisindet, og "ville vælte hele samfundet" og havde svært ved at styre børnene. Det var, siger en af hans elever, i hans tid en meget fri skole. Han kom i modsætning til familien Fink og blev afskediget i 1876. Så kom Lorens Birkedal og Kristiane Birkedal hertil. Birkedal var født på Røddingegnen i Sønderjylland, men uddannet på Blågaards Seminarium og lærer i Ods Herred, da han kom til Hejls. Han var en meget dygtig lærer og kredsen omkring friskolen var meget glad for ham.
Hejls Friskole 1884
Da flere nye forældre ønskede skolen flyttet tættere på Hejls by besluttede Jep Fink sig til i 1880 på sin mark i udkanten af byen at bygge en friskole og et forsamlingshus i et. Forsamlingshuset blev sat på aktier, men Friskolen ejedes af Jep Fink. I tilslutning til denne bygning byggedes lejlighed til Birkedal, og der var 3 tdr. land jord til og en staldbygning. Birkedal fik 900 kr. om året i løn og så indtægten fra jorden.
Så døde Jep Fink pludselig i 1882 og familien måtte lettes for nogle af byrderne. Birkedal købte huset han boede i og jorden, der hørte til, og kredsen omkring friskolen måtte overtage det økonomiske ansvar for denne. Allerede omkring 1880 var Birkedal begyndt at have nogle sønderjyske elever på skolen om vinteren, så de kunne få lidt dansk, sprog historie og litteratur. Det var kostelever og gav en ekstra indtægt. En af de første elever var den senere sønderjyske fører H. P. Hanssen fra Nørremølle, som boede hos Jep Fink. Han blev konfirmeret her i Hejls. Min mormor, som var fra Østerlindet var elev her i 1885. Denne skole for sønderjyske elever kaldtes Hejls Fortsættelseskole.
Omkring 1890 var der så få elever i friskolen, at Birkedal ikke mente, at han kunne leve af det. Han opsagde skoleholdet og flyttede til Tingsted mellem Fredericia og Vejle, hvor han blev leder af en opdragelsesanstalt. Men da han ejede lærerbolig med jord udlejede han den til skolekredsen, som ansatte en lærerinde til at føre friskolen videre.
Så i 1892 fandt man i Sønderjysk Forening ud af, at man ville have en efterskole for sønderjyske børn tæt ved grænsen og besluttede sig for at udbygge Friskolen i Hejls og bruge den til formålet, hvis man kunne få Birkedal tilbage som leder af skolen. Det lykkedes. Man købte lærerinden ud og byggede en større tilbygning mod vest og lejede forsamlingshuset til gymnastiksal. Her holdt man så til et par år, men så ønskede præsten i Hejls, pastor Diemer, at få skolen flyttet tættere på præstegården. Han underviste på skolen og var blevet formand for den. Den sønderjyske Forening besluttede sig for at bygge en stor ny skolebygning i Hejls by med gymnastiksal til efterskolen. Den stod færdig i 1894, og det er som nævnt den bygning vi er i nu. Her var plads til nogle og halvtreds elever. Der blev ansat en lærer mere, lærer Thomsen.
Elevbillede fra Hejls efterskole vinteren 1895
Her fungerede skolen så udmærket i nogle år frem til 1897-98. Så mente pastor Diemer, som var formand for skolen, at det er for dyrt med to lærere. Lærer Thomsen blev afskediget og i stedet blev ansat en frk. Hansen fra Vejle, om hvem man siden hørte, at man gerne ville af med hende der. Hun og præsten fik et tæt forhold og hun bragte al mulig sladder fra skolen til præsten især om Birkedal og hans kone, Kristiane, som hun behandlede meget uforskammet. Til sidst blev forholdene utålelige for Birkedals, og Birkedal satte bestyrelsen stolen for døren og meddelte, at enten måtte lærerinden væk eller også rejste han. Bestyrelsen blev, tilskyndet af pastor Diemer, fornærmet og afskedigede ham. Det var min oldefars indtryk, at præsten, som var højremand, i mange år havde pønset på at få Birkedal væk fra skolen.
Birkedal gav selv senere i et brev udtryk for, at bestyrelsen fandt ham for frisindet og ikke fin nok, idet han blev afløst af to teologiske kandidater. Bestyrelsen så gerne, at efterskolen overgik de andre efterskoler.
Birkedal kunne nemt havde startet en konkurrerende efterskole i de gamle bygninger ved forsamlingshuset, da det var ham, der havde sønderjydernes tillid, og han endnu ejede bygningerne, men uheldigvis havde han, da den nye skole blev bygget, skrevet under på , at han aldrig ville bruge eller sælge bygningerne til oprettelse af nogen som helst efterskole eller højskole.
Han og Kristiane måtte så desværre forlade Hejls og flyttede til Skibelund Efterskole nær Askov, hvor Birkedal underviste.
Men sagen fik følger for præsten og lærerinden. Befolkningen i sognet blev så opbragt, at man fik lavet en takkeadresse til Birkedal og hans kone med skarp brod mod præsten. En lignende takke adresse fra gamle elever i Sønderjylland skulle også minde bestyrelsen om, at den havde handlet forkert. Henved 10 familier fra den grundtvigske kreds omkring friskolen løste sognebånd til en præst ved Vejle. Forholdene blev efterhånden så umulige for præsten, at han i 1901 søgte sin afsked og fik embede i et andet sogn i nærheden. Lærerinden blev også afskediget, og det gik efterskolen rigtig dårligt i et par år indtil man fik en ny forstander i 1904, hvorefter det gik fremad igen.
Hvis man kigger på elevbillederne fra friskolen i 1890´erne, kan man tydeligt se, hvordan præsten sikrer sig en mere og mere central placering og Birkedal og hans kone skubbes ud i periferien.
Friskolen eksisterer ikke mere. Den holdt op i 1938, da kommuneskolen blev så god, at forældrekredsen ikke mente, der var nogen grund til at opretholde to skoler i så lille et samfund. Men Birkedals navn lever stadig videre her i sognet, som den der ledede friskolen og efterskolen, i deres storhedstid.
Page updated
Google Sites
Report abuse