I dag startede vi på projektet. Med alle de mange workshops vi nu har haft i baghovedet blev det tid til at vælge et emne til vores projekt. Sammen i bordgrupper begyndte vi at idegenerere til, hvordan man kunne bruge alternative former for input til at lave et projekt. Der blev hovedsageligt fokuseret på WebCam og lyd baseret løsninger, da det er de værktøjer, som vi har flest til rådighed af. Medielab har også nogle andre værktøjer, såsom en eyetracker, men hvis mange grupper skal slås om at bruge eyetrackeren ville det være svært at få lavet sit projekt, så det tænkte vi ikke så meget på. Bordgruppen samlede alle vores idéer på Magnus' computer, hvorefter vi sammen i klassen skrev alle idéerne op på tavlen og indelte os i grupper, baseret på interesse for projektet. Jeg kom personligt i gruppe med Rasmus Hansen, hvor vi sammen ville lave et flagermus spil kunne man vel kalde det.