Hvad handler det om?
For at afrunde vores projekt om målgrupper skal vi arbejde på en case opgave, hvori vi skal hjælpe en opdigtet politikker Casper Jørgensen med at blive valgt ind i Roskilde kommunes byråd. Casper har ikke mange penge til plakater, så vi skal anvende vores ny indsamlede viden til at finde de bedste steder til at opsætte de få plakater han kan købe sig.
Casen lyder helt konkret således:
I forbindelse med et nært forestående kommunevalg vil Casper Jørgensen der er 38 år, og selv bosiddende i Roskilde rigtig gerne vælges ind i byrådet for partiet venstre. Om han kommer ind afhænger jo af hvor mange stemmer han får til kommunalvalget og han er derfor gået i gang med at tilrettelægge sin valgkampagne. Her har han tænkt på følgende mærkesager der vil kunne bruges i kampagnen
Udvikling af velfærd uden skattestigninger
1. Bedre faglighed i skolerne, max grænse for brug af ikke-uddannede vikarer, bedre trivsel og generelt løft af de fysiske rammer på skolerne. 2. Styrke kollektiv trafik med S-tog og individuel trafik med flere cykelstier og sikre veje. 3. Styrke vores fællesskaber og investere i et aktivt fritids, kultur, idræts- og foreningsliv og ungdomsliv.
Udvikle Roskilde Sygehus som omdrejningspunkt for et stærkt, lokalt sundhedstilbud
Roskilde Sygehus skal stå som et fyrtårn i fremtidensom et unikt sygehus/sundhedscenter, hvor der udover sygehusbehandling også vil være plads til speciallæger, praktiserende læger, fysioterapi mm kan samles.
En kommune i fortsat udvikling
Roskilde kommune skal være kendt for og opleves af borgerne som en af landets bedste kommuner til at skabe vækst og høj kvalitet i vores velfærd. Det kan vi hvis vi driver kommunen med omtanke og i dialog med borgerne om at udvikle kommunens velfærdstilbud. Vi skal have en kommune der bygger på stærke lokale fælleskaber, så de mange lokal- og bysamfund kan fortsætte deres udvikling.
Da det er første gang Casper stiller op til byrådet, er det kommet lidt bag på ham hvor mange penge det koster at lave valgplakater, foldere, og den slags. Faktisk er det så dyrt, at han kun har råd til 400 plakater (til lygtepæle), og 10000 foldere (til husstandsomdeling) hvor han uddyber sine mærkesager. Det er jo langt fra nok til at komme ud til alle i hele Roskilde kommune så derfor har han brug for hjælp til at finde ud af hvor han skal placere plakater, og i hvilke områder han vil få mest ud af at husstandsomdele sine foldere.
Ydermere vil han gerne have hjælp til at få layoutet en god og sigende forside til hans folder. Folder skal følge Venstres designmanual.
Link til gruppesite: