Generalforsamling 2022

Referat af generalforsamling for Dansk Quizforbund 26/4 2022 på Taphouse


1. Valg af dirigent: Anton Høj Jacobsen blev valgt.

1a. Valg af referent: Esben Christiansen blev valgt.

2. Formandens beretning: se bilag

3. Vedtægtsændringer (vedtaget i 2021): De er nu gældende.

4. Godkendelse af regnskab: Regnskabet blev godkendt.

5. Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent: Budgettet blev vedtaget med forbehold for ændringer som konsekvens af senere punkter. Kontingentet fastsættes til 0kr.

6. Valg til bestyrelsen: Anders Pedersen, Hans Ewald Skov-Hansen, Jacob Senius Clausen, Brian Syndergaard og Esben Christiansen modtager genvalg. Anders Berthelsen ønsker også at indtræde i bestyrelsen. Alle blev valgt.

7. Valg af evt. suppleanter til bestyrelsen: Maj-Britt Christensen og Freja Liva Lind blev valgt.

8. Valg af revisor - (og evt. revisorsuppleant): Maj-Britt Christensen

9. Zoom-abonnement: Bestyrelsen opfordrer til, at der kommer brugerbetaling på Zoomquizzer - engangsbeløb 100kr. Der blev nikket til dette forslag.

10. Tour de Quiz/Quizliga: Genoplivning af Quizliga vil blive arbejdet for.

11. VM i quiz: Anders Pedersen vil overtage afholdelse. Forsøg på at gøre det i Valby Kulturhus.

12. DM i quiz: Anders Berthelsen vil prøve en kontakt i IDA. Skal afholdes 1. oktober 2022. Der nedsættes en marketingsgruppe bestående af Anders Berthelsen og Jacob Senius Clausen.

13. Behandling af indkomne forslag. 

14. Eventuelt: Der blev reklameret for Jeopardyquiz d. 15. maj i Lutherkirken samt Battle of Brains d. 10. september samme sted.



Bilag

Formandens beretning:

Hvis vi skal se tilbage på året der er gået, kan man jo glædes over at vi er kommet ud af coronaens skygge. Bl.a. lykkes det at afholde som sædvanligt vellykket DM, og en delegation til EM i Krakow, mens dog Quizligaen også lå stille i sæsonen 21/22. Til gengæld har der været stor opbakning til Zoom-arrangementer, og til min store glæde er det ikke som sådan bestyrelsen, der har arrangeret. Det er glædeligt at vi har så stærkt forbund, at alle giver en hånd. Tak til alle der har givet en hånd i det forgangne år, og som man kan se er der i høj igen brug for ”all hands on deck” igen i år, hvor de kommer endnu flere arrangementer.

 

Hovedvægten i min beretning i år vil dog være på det fremtidige arbejde i foreningen. Jeg kunne godt tænke mig at gøre foreningen for flere, end de relativt få, vi er pt. Jeg kunne godt tænke mig at få flere ikke-elitequizzere med, flere byer med og jeg kunne især godt tænke mig at få den nye generation af glade quizzere med. Jeg har ikke alle svarene, men kunne godt tænke mig at vi som bestyrelse brugte tiden på mere fremadskuende ting, og måske også gerne mødes oftere end de to-tre gange det er blevet til i år. Måske man skulle dele DM i en A og en B række? Måske man kunne prøve at tage fat i nogle af de andre hold til de quizzer vi deltager i, og finde ud af hvad der ville få dem med? Måske vi skulle prøve at finde ud af hvor dem der ikke quizzer i DQF-regi, er til stede. Der er mange muligheder, men det er som sagt, det jeg vil bruge mit formandskab på at tænke over det næste år. Alle der kunne tænke sig at være med, er både velkomne som bidragydere i mindre grad eller som bestyrelsesmedlemmer i højere grad.