Generalforsamling 2021

Generalforsamling i Dansk Quiz Forbund  25.03.2021. Afholdt via Zoom.

Dagsorden:

Valg af dirigent.

Formandens beretning.

Forslag om vedtægtsændringer

Godkendelse af regnskab.

Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent.

Valg til bestyrelsen. På valg er formand (Brian Syndergaard - modtager genvalg), sekretær (Hans Ewald - modtager genvalg) og bestyrelsesmedlem (Jacob Senius).

Valg af evt. suppleanter til bestyrelsen. (Anders Berthelsen modtager genvalg)

Valg af revisor (Glen Odgaard - modtager genvalg) - (og evt. revisorsuppleant).

Behandling af indkomne forslag. (Der er ingen)

Eventuelt. - herunder drøftelse af muligheden for online-quizarrangementer


Valg af dirigent.

Esben C. vælges til dirigent. Hans Ew. Tager referat.

Formandens beretning.

Det er jo faktisk kun et halvt år siden jeg blev valgt til formand. Samtidig har det halve år været ganske stille pga. corona. Jeg kan derfor ikke fortælle om det hverken, DM, Quiz-liga eller de internationale turneringer som vores medlemmer normalt rejser til.

Der skal dog lyde en stor ros til de bærende kræfter i foreningen, der sørger for at vi kommer med i internationale online-quizzer. Særligt Glen skal roses for hans engagement.

Det eneste større forenings-arrangement var Hygge hos Hans i haven, som heldigvis var en tradition som vi kunne holde i hævd – restriktioner til trods. Tak til Hans og resten af familien, for at lægge hus til.

Ser vi frem mod det kommende quizår, vil det nok ligne 2020 meget, i hvert fald med hensyn til rejser. Det lader sig nok heller ikke gøre at kåre en vinder af quizligaen anno 2021.

Dog ser vi frem til at kunne holde DM i efteråret, som vi stadig har store forhåbninger om at kunne afvikle 18. september. Husk at sætte kryds i kalenderen allerede nu.

Foreningen har også investeret i en betalt adgang til Zoom, og håber derved at kunne aktivere en større del af quizdanmark via forskellige online-begivenheder.

Jeg ser frem til endnu et spændende år i foreningen

 

På bestyrelsens vegne

Brian


Forslag om vedtægtsændringer

Esben præsenterer bestyrelsens forslag til vedtægtsændring, der fortrinsvist har drejet sig om at rense ud i regulativerne og gøre bestyrelsens sammensætning mere fleksibel ved at den vil kunne konstituere sig selv, samt at den kan udvides, så antallet af bestyrelsesmedlemmer nu bare hedder minimum 5.

Den understreges endvidere at ændringer, hvis de vedtages, i forhold til bestyrelsens sammensætning først vil være gældende fra enten næste generalforsamling, eller ved en ekstraordinær generalforsamling.

Jens Andersen spørger ind til forskellen på at være suppleant og egentlig medlem af bestyrelsen – særligt i forhold til en eventuel udvidelse af antallet af medlemmer i selve bestyrelsen.
Det forklares, at man suppleant i højere grad kan sidde ude og undlade at deltage, hvis det er det man vil, men der i praksis ikke har været den store forskel ind til nu.

For: 12 – imod: 0

Vedtægtsændringerne er vedtaget


Godkendelse af regnskab.

Esben præsenterer årets regnskab, der grundet situationen omkring corona mest af alt blot er en masse nuller, da der nærmest ikke har været afholdt arrangementer.

Regnskabet godkendes enstemmigt. 12 for, 0 imod.


Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent.

Esben fremlægger et budget han kalder optimistisk i forhold til at kunne afvikle et DM på vanlige præmisser og vanligt deltagerantal.
Anders P. sætter spørgsmålstegn ved udgiften til hjemmesidedrift, der viser sig at skulle korrigeres med ca. 100 kr.
Herefter følger en debat om, hvorvidt bestyrelsen bør forsøge at tjene flere penge ind i kassen. Der kommer forslag om salg er merchandise i form af t-shirts eller kaffekrus.

Budgettet bringes godkendelser med fodnoter om en rettelse i udgiften til hjemmesidedrift samt at bestyrelsens pålægges at overveje mulighederne for indtægter ved fx salg af merchanide.

11 stemmer for godkendelse. 0 imod.

Budgettet er godkendt


Valg til bestyrelsen.

Formand Brian S,, sekretær Hans Ew. og bestyrelsesmedlem Senius genvælges alle uden modkandidater og takker for valget


Valg af evt. suppleanter til bestyrelsen.
Bestyrelsen bemærker her, at de særligt gerne ser folk der gør sig meget i de internationale quizarrangementer stille sig til rådighed med henblik på at få en mere fast dansk kontaktperson om disse ting.
Rasmus stiller sig til rådighed til en sådan post.

Ved valget til suppleanter genvælges Maj-Britt og Anders B., mens Rasmus kontaktperson vedr. internationale quizarrangementer. En post som de jura står uden for bestyrelsesarbejdet, men vil blive inddraget i det omfang bestyrelsen skønner det nødvendigt.


Valg af revisor

Glen genvælges uden modkandidater.


Eventuelt

Her følger en længere drøftelse af muligheder og visioner for online-quizarrangementer med den dertil indkøbte zoom-konto. Referenten har desværre flere forbindelsesnedbrud i denne periode.

Det planlægges dog, at vi forsøger med et arrangement 15. april 19-21 i et format a la det internationale. Rasmus vil lave spørgsmål evt. i samarbejde med Flemming og/eller Mads.


Hans Ew. Laver en facebook-event. Esben og Brian ser i samarbejde med Rasmus på, hvordan Zoom skal sættes op til dette arrangement.



Generalforsamlingen hæves og der takkes for god ro og orden.