Quizprincipper

Gode råd til quizmastere

At være quizmaster er en fantastisk aktivitet, hvor man får mulighed for at fornøje, udfordre og underholde en masse engagerede og forventningsfulde mennesker, men det kan måske også virke som en uoverskuelig opgave. Derfor er her nogle gode råd til quizmastere og en række principper, som alle, der gerne vil lave en god quiz, med fordel kan følge.

Præcision

Det burde give sig selv, men det er altid en god idé at sikre sig, at deltagerne ved, hvad de bliver spurgt om. Det kan ofte være svært at få øje på mulige tvetydigheder i et spørgsmål, før man måske bliver gjort opmærksom på det af en deltager, når man stiller spørgsmålet, eller – endnu værre – når man giver svaret.

Spørger man f.eks., hvor mange lande der har vundet fodbold-VM gennem tiden, er der så tale om VM for herrer, for kvinder eller begge dele? Og hvis man spørger til det højeste bjerg i Europa, kan man komme ud for, at ét hold svarer Mont Blanc, mens et andet svarer Elbrus (i de russiske Kaukasus-bjerge). Det rigtige svar afhænger af, hvordan man definerer Europas grænser (hvilket kan gøres på flere forskellige måder), så begge hold har i princippet ret. Derfor bør man som quizmaster så vidt muligt præcisere på forhånd, hvad der spørges til. Spørger man til både herre- og kvinde-VM, og inkluderer man Kaukasus i sin definition af Europa?

Det kan forekomme, at man har brugt en bestemt kilde til at finde svaret på et spørgsmål, men at andre kilder giver andre svar. I sådanne situationer er det selvfølgelig en god idé at gøre deltagerne opmærksom på, at det svar, man beder om, er baseret på den pågældende kilde. Hvis man f.eks. spørger, hvilket land der har verdens tredjehøjeste BNP, er svaret Tyskland ifølge den Internationale Valutafond, men Japan ifølge Verdensbanken. 

Måske er man så heldig, at deltagerne selv beder om at få præciseret forudsætningerne for spørgsmålet. I så fald behøver man ikke blive irriteret, men bør i stedet opfatte det som et udtryk for interesse i quizzen og quizmasterens arbejde og være taknemmelig over, at en mulig kilde til konflikt bliver afværget i tide. Og hvis man er i tvivl om, hvad man egentlig spørger om, er der ingen skam i at bruge et minut på at undersøge det. Det er langt bedre at få afklaret tvetydigheder med det samme end at skulle diskutere med frustrerede quizzere, når runden eller quizzen er færdig.

Et konkret emne, som man skal være meget forsigtig med, er størrelser på byer. I Danmark har vi så veludviklet et statistisk apparat, at det er ret entydigt, om Randers eller Vejle er størst, men mange steder i verden er der ingen pålidelige oplysninger om byernes præcise indbyggertal, og de lokale myndigheder kan definere bygrænserne på vidt forskellige måder. Hvis man f.eks. spørger, hvilken by der er den største i Afrika, kan man finde kilder, der peger på mindst tre forskellige (Cairo, Lagos og Kinshasa). Når man stiller spørgsmål om bystørrelser, bør man derfor altid medtage andre oplysninger, som gør det entydigt, hvilken by der spørges til. Man kan f.eks. supplere med, at den by, der ledes efter, er en hovedstad og ligger på den anden side af en flod i forhold til en anden hovedstad, som man kan flyve til derfra på fem minutter. I så fald kan svaret kun være Kinshasa.       

Research

Det burde også være selvindlysende, at det svar, man beder deltagerne om, faktisk skal være det korrekte svar. Men nogle gange kan man tro, at man kender svaret på et spørgsmål, for så at opdage, at man har taget fejl (måske i mange år). Derfor bør man selvfølgelig altid researche sine spørgsmål og svar grundigt. Det gælder ikke bare emner, som man ikke selv er så stærk i, men også emner, hvor man ellers føler sig ret velbevandret.

Spørger man f.eks., hvilken film der vandt en Oscar for bedste film ved Oscar-uddelingen i 1997, kan man have overbevist sig selv om, at det selvfølgelig må være Titanic. Den er ganske rigtigt også fra 1997, men Oscar-statuetterne bliver som regel først tildelt året efter filmens premiere, så Titanic vandt først i 1998 (i 1997 vandt Den Engelske Patient). Det er selvfølgelig bedst for både quizmasterens og deltagernes blodtryk og generelle velbefindende, hvis den slags fejl opdages og rettes i researchfasen.     

Det kan også ske, at svar, som på et tidspunkt har været rigtige, ikke længere er det. Måske har man som barn lært, at Sudan er Afrikas største land, men har man tænkt sig at stille det spørgsmål, bør man alligevel researche det en ekstra gang – og vil i så fald opdage, at Sudan blev delt i 2011, og at Afrikas største land nu faktisk er Algeriet.

Undgå tilfældighed

Quiz er grundlæggende en konkurrence, der går ud på at vide mest. Derfor er der få ting, som er mere irriterende for quizzere end en quiz, der bliver afgjort på en tilfældighed. Der findes en række spørgsmålstyper, som introducerer et unødvendigt tilfældighedselement i quizzen, men som desværre er ret udbredte i pubquizzer.

For det første bør multiple choice-spørgsmål altid undgås. Ingen synes, det er sjovt at tabe en quiz, hvor man egentlig var det hold, der vidste mest, men hvor et andet hold tilfældigvis gættede rigtigt på, om der er 40, 50 eller 60 kapitler i Første Mosebog, eller om Taylor Swifts mellemnavn er Alison, Carrie eller Evelyn. Og kender man faktisk det rigtige svar på de spørgsmål uden svarmuligheder, er det frustrerende, at andre hold også får point ved bare at gætte, ligesom man fratages glæden ved at svare uden »hjælpemidler«. Hvis du som quizmaster er bange for, at et spørgsmål vil være for svært uden svarmuligheder, bør du for det første overveje, om du ikke undervurderer deltagerne, og ellers finde på et lettere spørgsmål.           

En anden spørgsmålstype med stor tilfældighedskarakter, der desværre også ses tit, er »pusleopgaver«, hvor man skal sætte ting i rækkefølge. Deltagerne kan f.eks. få navnene på seks bands og blive bedt om at sætte dem i rækkefølge efter, hvem der har solgt flest plader. De får så et point for hvert band, der placeres på den rigtige plads i rækkefølgen. Det lyder måske umiddelbart som en sjov opgave, og kan sikkert også være en udmærket selskabsleg, men problemet i forbindelse med quiz er, at et hold sagtens kan kende den rigtige rækkefølge på fem af de seks bands, men alligevel få nul point, fordi de placerer det sidste band på en forkert plads, mens et andet hold kan få tre eller flere point ved at svare fuldstændig tilfældigt. Det er selvfølgelig i åbenlys strid med princippet om, at den, der ved mest, skal have flest point. Derfor hører denne type spørgsmål heller ikke hjemme i en seriøs quiz.

Den tredje spørgsmålstype, som kan medføre, at en quiz bliver afgjort på tilfældigheder, er spørgsmål, hvor svaret er et tal. I modsætning til de to førnævnte typer bør de måske ikke undgås for enhver pris, men som quizmaster bør man bruge dem med stor varsomhed. Det er ikke urimeligt at spørge, hvor mange ben en edderkop har, eller hvor mange planeter der er i Solsystemet, men i lighed med de ovennævnte pusleopgaver kan det ske, at et hold tilfældigvis gætter rigtigt og dermed får lige så mange point som et hold, der faktisk kender svaret. Omvendt kan det ved et spørgsmål som »Hvornår havde operaen Carmen premiere?« ske, at et hold er operakendere og ved, hvilken tidsperiode der er tale om, men måske svarer ét år forkert og dermed får nul point ligesom de hold, der har svaret 20, 40 eller 100 år forkert. I denne forbindelse vil det være langt bedre at spørge til f.eks. komponisten eller til, hvilken by operaen foregår i. 

Variation

Et vigtigt princip, som alle quizmastere med fordel kan tænke over, når de konstruerer deres quizzer, er variation, både i emner og i sværhedsgrad. Deltagerne vil som regel have kompetencer på forskellige områder, og det kan blive en kedelig oplevelse, hvis man f.eks. er rigtig god til naturvidenskab, men der aldrig bliver stillet spørgsmål om det, ligesom det kan være en uforholdsmæssig fordel for et hold med filmeksperter, hvis halvdelen af spørgsmålene handler om film. Derfor er det en god idé at komme rundt om så mange emner som muligt; man kan f.eks. tage udgangspunkt i de klassiske Trivial Pursuit-kategorier: geografi, historie, naturvidenskab, kultur, underholdning og sport & fritid. Hvis man sørger for en nogenlunde ligelig fordeling mellem de forskellige hovedemner (selvfølgelig uden at der behøver at være tale om fuldstændig matematisk ligevægt), sikrer man, at så mange deltagere som muligt føler, at de har noget at bidrage med.

Tilsvarende bør man som quizmaster tænke over, at deltagerne kan være på meget forskellige styrkeniveauer. Nogle har måske quizzet i mange år, mens andre er med for første gang. Derfor er det hensigtsmæssigt både at stille sværere og lettere spørgsmål (og alt derimellem). På den måde kan de uerfarne hold få en god oplevelse ved at svare rigtigt ind imellem, mens de stærkere hold stadig har rigeligt med udfordrende spørgsmål at duellere i.   

Hvis man som quizmaster følger disse fire principper:

• Præcision

• Research

• Undgå tilfældighed

• Variation

kan man nærmest ikke undgå at lave en rigtig god quiz. God fornøjelse!

Rasmus Jørgensen, formand for Dansk Quizforbund, maj 2024