Statistikforløb - 5. klasse

I forbindelse med et PD-modul (Læring og didaktisk design), har Andreas Flint skrevet en opgave om et statistikforløb i en 5. klasse. Hele opgaven kan læses her.

Forløbet er beskrevet gennem Derewiankas sneglemodel, som I kan læse mere om under "planlægningsværktøjer".

Derewiankas snegl har fem faser, som kan ses i modellen her.

I hver af faserne herunder beskrives, hvad der skal være fokus på. De teoretiske beskrivelser af faserne er markeret med kursiv skrift.

Målet med dette undervisningsforløb er, at eleverne lærer at gennemføre en statistiske undersøgelse, og at de i undersøgelsen benytter sig af korrekte fag-faglige termer for statistik.

1. Opleve

I disse faser skal man aktivere elevernes forforståelse gennem konkrete aktiviteter og handlinger. Elevernes nysgerrighed skal vækkes, og man arbejder ofte eksperimenterende i denne fase.

I denne fase bliver eleverne bedt om at finde 15 grene, de skal sortere efter længde. Derefter skal de med målebånd finde længden af pindene. Eleverne skal gennem aktiviteten få en forforståelse af emnet gennem en ”fælles erfaring”. Hovedfokus i denne fase er, at eleverne får en undren gennem de spørgsmål, vi stiller til dem samt får sanselige erfaringer, der knytter sig til det faglige emne.

2. Fastholde

I denne fase skal elevernes nyopdagede erfaringer fastholdes gennem fx mundtlige eller skriftlige aktiviteter. Eleverne skal have muligheder for at dele deres erfaringer med hinanden og stille spørgsmål til det, de har arbejdet med i ”opleve-fasen”.

I klassen skaber vi en ”mundtlig rekonstruktion” af, hvad eleverne var ude at arbejde med. Alle elever kan byde ind, da alle har været med til aktiviteten. Alle har deltagelsesmuligheder. Læreren spørger ind til, hvad de gjorde. Her en gengivelse af lille del af vores ”mundtlige rekonstruktion”. Undervejs sættes elevernes hverdagssprog på et ”sprogbarometer” der går fra hverdagssprog til fagsprog. Det er lærerens opgave at få eleverne til at opdage fagsproget og synliggøre det.

På samme måde fortsatte vi og fik brugt elevernes hverdagssprog til at beskrive begreberne median, middeltal, variationsbredde og typetal (se bilag 3). Med disse fagtermer på plads skulle eleverne lave statistik over klassen. Det er vigtigt, at dette sprogbarometer (sprogligt kontinuum) er synligt og tilgængeligt i klassen i resten af undervisningsforløbet, så eleverne kan bruge det som støtte i det fremtidige arbejde.

3. Eksperimentere

Overskriften på fasen siger det nærmest selv. Eleverne skal have tid til at eksperimentere med stoffet. Dog skal man som lærer stimulere eleverne, så de bliver nysgerrige på at igangsætte egne eksperimenter.

I mit eksempel lavede vi en planche over statistik om klassen. Vi blev i fællesskab enige om at lave statistik over vores fornavne. Hele processen med indsamling af data i en tabel, oprettelse af søjlediagram og beskrivelse af de faglige begreber blev produceret sammen på klassen. Vi lavede det, vi i den sprogbaserede undervisning kalder for en “eksemplarisk fremstilling” (se bilag 4).

4. Arbejde fagligt

I denne fase skal eleverne arbejde med det faglige stof, som undervisningsforløbet kredser om. I dette tilfælde statistik. Eleverne skulle i mit tilfælde læse en kort tekst om de statiske begreber, vi arbejdede med.

Fokus i denne fase er at sætte elevernes forforståelse og erfaringer i relation til det fagsprog som emnet kredser om. Arbejdet kan foregå i fællesskab, i grupper eller man kan arbejde individuelt med at fordybe sig.

Eleverne var ikke helt med på, hvorfor de skulle læse om det, vi lige havde lært gennem pinde-opgaven. De ville bare gerne i gang med deres egen undersøgelse. Dette vil jeg reflektere lidt over senere i opgaven.

5. Producere og evaluere

I denne fase skal eleverne producere forskellige materialer, som kan bevidstgøre dem om, hvad de har lært i det didaktiske design. Derudover skal de også have mulighed for at præsentere deres arbejde og udbytte af forløbet.

Her skulle eleverne i gang med at producere en ”statistik-planche”, som skulle hænge på klassens dør, så alle, der gik forbi, kunne se, hvem det var, som boede bag døren - gennem statistik (se bilag 5).

Eleverne var i denne proces stilladseret gennem vores fælles producerede planche og vores sprogbarometer, som hele tiden hang i klassen. På dette var vores ”oversættelser” af hverdagssprog til fagsprog synligt, så de kunne finde hjælp der, hvis de kom i tvivl.

Eleverne fremlagde til slut deres produkter for hinanden på klassen. I denne præsentation spurgte jeg som lærer indtil fagbegreberne, hvis de glemte at bruge dem.

Page updated

Report abuse