Når den sproglige prøve er færdig mandag, begynder forberedelsen til skriftlig fremstilling. Efter den sproglige prøve får du nemlig udleveret et teksthæfte, som du har 24 timer til at læse og sætte dig ind i. Dagen efter begynder prøven i skriftlig fremstilling kl. 10 og du skal være der 30 minutter før.
Prøven i skriftlige fremstilling på D-niveau varer 4 timer (5 timer, hvis du har forlænget tid). Dagen før prøven starter, får du udleveret et teksthæfte som du har 24 timer til at læse og sætte dig ind i. Teksthæftet indeholder de tekster, hvis indhold du skal forholde dig til, og der er eksempler på forskellige genrer. Teksthæftet skal du medbringe til prøven. Når prøven begynder næste dag udleveres opgaveformuleringerne.
Du må kun benytte ordbøger og tekstbehandling (fx Word eller Google Docs) som hjælpemidler under prøven. Opgaven i skriftlig fremstilling kræver, at du skriver en tekst i en bestemt genre, rettet mod en specifik modtager.
I forberedelsestiden skal du grundigt gennemarbejde og analysere alle tekster. Det er vigtigt at få et klart overblik over hver tekst, herunder dens genre, indhold, formål, synspunkter og argumenter. Denne forståelse vil hjælpe dig med at vælge den rigtige opgave og skrive din skriftlige besvarelse. Du kan forberede dig hvor som helst og bruge forskellige hjælpemidler, som notater, bøger og internet, og du må også arbejde sammen med andre.
Når selve prøven går i gang, får du udleveret opgaveformuleringerne. Du vælger én opgave du vil skrive. Opgaverne vil bruge danskfagligt sprog, og det kan inkludere opgaver som at redegøre, tage stilling, kommentere eller informere baseret på en specifik tekst, du har arbejdet med.
Det er vigtigt at du læser hver opgave nøje og at du gør dig helt klart, hvilke krav opgaven stiller. Understreg i opgaveformuleringen de ord, der viser, hvad din besvarelse skal indeholde (indhold), hvem den skal skrives til (modtager) og med hvilken hensigt, hvor den skal læses (medie), og hvilken genre og kommunikationssituation den skal skrives i.
Når du er helt klar over, hvilke krav der ligger i opgaven, planlægger du dit indhold og den rækkefølge, du vil skrive dit indhold i – eller du kan gå direkte i gang med at skrive og bagefter flytte rundt på afsnittene, så der bliver en god sammenhæng i teksten.
Regler og rammer:
Prøvens varighed er 4 timer (5 timer, hvis du har forlænget tid)
De eneste hjælpemidler du må bruge er ordbogen. Ordbogen må gerne være elektronisk på en computer. Har du en anden sproglig baggrund end dansk, må du også bruge en ordbog fra et fremmedsprog til dansk og omvendt.
Telefoner skal være slukket/på flytilstand og i tasken. Slå notifikationer fra på din computer.
Du må gerne medbringe snacks og drikkevarer
Du må gerne aflevere og gå når du er færdig med din opgave, men computeren skal dog blive i lokalet indtil hele prøven er færdig
Den skriftlige opgave forudsætter, at du kan kombinere og anvende danskfaglige kompetencer, herunder viden om:
tekster og tekstlæsning
skriveprocessen
kommunikationssituationen
skriftsprog
formidling
argumentation
teksttyper og genrer
sprog og stil
et danskfagligt begrebsapparat
Hvad bliver du bedømt på?
Bedømmelsen af din præstation vurderer i hvilken grad, du opfylder de faglige mål. Det inkluderer bl.a. at du kan udtrykke dig præcist, varieret, personligt og tilpasset kommunikationssituationen, og at du kan gennemføre en skriveproces fra idé til færdigt produkt. Du kan se de præcise faglige mål i lærerplanen.
Bedømmelsen lægger vægt på, at:
skriftlig formulering, herunder komposition, syntaks, tegnsætning og et passende og varieret ordvalg
emnebehandling, herunder evne til at redegøre for det væsentlige i det læste tekstmateriale samt at argumentere ud fra dette
kommunikations- og mediebevidsthed, herunder at besvarelsen demonstrerer opmærksomhed vedrørende genre, formål, målgruppe og medie.
OBS: Du bliver IKKE vurderet på din opgaves layout, dvs. du skal ikke bruge tid på at sætte den op i spalter, med billede osv. Men din opgave skal dog være læsevenlig, dvs. afsnitsinddelinger og gerne eventuelt mellemrubrikker.
På selve dagen får du udleveret et nyt teksthæfte og tre forskellige opgaver. Teksthæftet kender du allerede. Læs opgaverne grundigt, giv dig tid til at finde ud af, hvad hver enkelt opgave kræver, og vælg én af dem. De tre opgaver stilles inden for følgende genrer: Klumme, kommentar og anmeldelse. Du kan finde en "opskrift" til de forskellige genrer under afsnittet Skrivemodeller længere nede på siden.
I opgaverne bliver der brugt et fagsprog, der passer til danskfaget. Det er vigtigt, at du forstår dette sprog og de forskellige typer af opgaver, du kan møde, som fx at redegøre, argumentere, fortælle, vurdere eller skrive en klumme. Du lærer om disse ting i undervisningen, så du er klar til at bruge din viden i prøven.
Det er meget vigtigt, at du gør dig helt klart, hvilke krav opgaven stiller. Understreg fx i opgaveformuleringen de ord, der viser, hvad din besvarelse skal indeholde (indhold), hvem den skal skrives til (modtager), hvor den skal læses (medie), og hvilken genre den skal skrives i.
Når du er helt klar over alle opgavens krav, kan du planlægge, hvad du vil skrive og i hvilken rækkefølge – eller du kan gå direkte i gang med at skrive og bagefter flytte rundt på afsnittene, så der bliver en god sammenhæng i teksten.
Brug den tid, du har til rådighed. Det tager tid at skrive godt, for du skal hele tiden træffe nogle valg, fx:
Hvad er min skriveidé?
Kommer skriveidéen tydeligt frem i min tekst?
Skriver jeg inden for den genre der står i opgaven?
Svarer jeg på opgaven?
Hvilket indhold skal stå først, hvad så – og så?
Hvor skal jeg lave nyt afsnit?
Hvilket ord passer bedst i denne sammenhæng?
Hvor skal jeg sætte punktum, komma, spørgsmålstegn?
Hvorfor er der røde bølgestreger i teksten på pc'en, og hvad gør jeg for at fjerne dem?
Du må bruge alle hjælpemidler på D-niveau. Det betyder at du må bruge de noter du har lavet i forberedelsestiden, de noter du har taget i undervisningen, de papirer du har fået af din lærer og de hjemmesider, du har brugt i undervisningen som fx Classroom og Google site og andre hjemmesider. Men du må IKKE kommunikere med omverdenen, og du må ikke Google. Og du må ikke bruge chatrobotter som fx ChatGPT!
Når alle hjælpemidler er tilladte, kan nogle blive fristet til at skrive lange passager af, men det må man ikke! Du må gerne citere et par linjer – men husk at sætte citatet i anførselstegn og oplyse, hvorfra citatet stammer.
Når du afleverer opgaven, skriver du under på afleveringen. Du skriver under på:
at du selv har skrevet den tekst, du afleverer
at den ikke er bedømt før
at du kun har benyttet tilladte hjælpemidler.
Viser det sig, at nogen har benyttet hjælpemidler, det ikke er tilladt at bruge, eller at man har skrevet af og glemt at oplyse, at der er tale om et citat, er det alvorligt. Ved snyd bliver man bortvist – det kan også ske efter prøven – og man får ingen karakter.
Teksthæfte, maj 2023
Opgaveformulering, maj 2023
Teksthæfte, december 2022
Opgaveformulering, december 2022