Vurdér troværdigheden
Refleksion:
- Hvorfor skal du selv kunne vurdere troværdigheden af historier om forskning?
Udvalgte citater fra artiklen:
"Videnskab.dk: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier"
"Videnskab.dk: Sådan undgår du at blive snydt af rapporter fra ministerier"
"Når ministre får deres embedsmænd til at lave en rapport, skulle man tro, at målet er at gøre os alle klogere. Men på det seneste er det modsatte sket. Ministre har tre gange på blot en måned præsenteret nye rapporter, der snarere har skabt forvirring og mistro.
Ministrene har i medierne fortalt, at integrationen af ikke-vestlige indvandrere går i stå i 3. generation, at der er et stort, »uforklarligt« problem med sygefravær i det offentlige, og at det ikke betyder noget for virksomheders skattebetaling, om de bliver kontrolleret af en revisor eller ej.
Men de tre rapporter har så afgørende forbehold og metodiske svagheder, at de slet ikke giver belæg for ministrenes skarpe konklusioner, lyder det fra en lang række forskere.
Lidt af kritikken går på selve rapporternes kvalitet. Men anklagerne går hovedsageligt på ministrenes måde at fremstille rapporterne på, og deres medieoptrædener er blevet kaldt alt fra »avanceret spin« til »vildledning«.
[...] du kan ikke regne med, at journalisterne altid kan gennemskue, hvad der er fakta, og hvad der er spin. Berlingske hoppede på historien om fejlslagen integration, da ministrene kom viftende med deres nye rapport. [...] Hvis du vil undgå at blive snydt, næste gang en minister præsenterer en rapport, er du derfor nødt til selv at kunne vurdere, om der i rapporten virkelig er evidens for de påstande, du kan læse om i medierne."
5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning
"forskningsresultater er ikke den evige sandhed. De er blot den bedste viden, vi har lige nu. De er altid behæftet med usikkerheder, forskere er ofte uenige, og ikke al evidens er lige stærk eller lige god.
Kan du gennemskue det, er du klædt på til rent faktisk at blive klogere af de mange historier om, hvad ’ny forskning’ nu viser. Og du vil værdsætte al den vigtige viden, forskerne skaber.
Videnskab.dk's manifest.pdfHvor kan du få god viden fra?
Færdiggør citatet: "Husk! En statistisk sammenhæng er ikke det samme som ..."
Hvorfor er 'helt ny forskning' ikke nødvendigvis den bedste viden om et emne?
Hvilke fem spørgsmål kan hjælpe dig til at vurdere troværdigheden af historier om forskning?
Opgave: Vurdér troværdigheden
- arbejd med artiklerne nedenfor, og tag kritisk stilling til historier om forskning ved brug af de fem spørgsmål:
Spørgsmål 1: Er det solid forskning?
Artiklen "Manifest del 1: Vurder, om forskningen er solid" giver flere eksempler på historier hvor forskning tages til indtægt for overdrevne eller falske konklusioner.
Eksempler fra artiklen på historier om forskning
Derfor skal du ALDRIG drikke te på arbejdet
Alkohol kan rense din hjerne
Se videoen og læs om eksemplerne i artiklen.
For hvert eksempel skal du forklare hvorfor du bør forholde dig kritisk til historien. Tag udgangspunkt i spørgsmålene:
Står en forsker fra en anerkendt forskningsinstitution bag?
Er studiet udgivet i et videnskabeligt tidsskrift?
Lyder forskernes metode god nok til at bakke deres konklusion op?
Inden for sundhedsvidenskab findes en rangstige for hvor stærk evidens de forskellige metoder giver.
Find evidenspyramiden nederst i artiklen, og læs om de tre øverst placerede metoder i tekstboksen.
Hvorfor betragtes metoderne som egnede til at give evidens for et resultat?
Spørgsmål 2: Hvor læser du nyheden?
Artiklen "Manifest del 2: Find medier, du kan stole på" giver flere eksempler på historier hvor forskning tages til indtægt for overdrevne eller falske konklusioner.
Eksempler fra artiklen på historier om forskning
Ny forskning: Hunden kan 'se' med sin næse
Chok-forskning: Børn skal sove med deres mor, til de er tre år
Kræftgennembrud: Danske forskere får dødelige hjernesvulster til at forsvinde
Det er farligt at koge sit vand to gange
Gennem en forskningsbaseret kost kan du tabe dig uhyggeligt meget på ingen tid
Se videoen og læs om eksemplerne i artiklen.
For hvert eksempel skal du forklare hvorfor du bør forholde dig kritisk til historien. Tag udgangspunkt i spørgsmålene:
Stoler du i forvejen på mediet?
Hvor har mediet sine oplysninger fra?
Hvordan har mediet arbejdet med historien?
Hvor kommer informationerne fra?
Har afsenderen en agenda?
Spørgsmål 3: Hvad står der egentlig?
Artiklen "Manifest del 3: Få styr på tal og statistik" giver flere eksempler på historier hvor forskning tages til indtægt for overdrevne eller falske konklusioner.
Eksempler fra artiklen på historier om forskning
Ost kan øge risikoen for at blive kvalt i sengetøj
Sociale medier øger risikoen for at få en depression
Folk, der har haft hjernerystelse eller kraniebrud, får oftere en demensdiagnose end andre
Risikoen for flystyrt øges med 100 procent på et år
P-piller øger risikoen for brystkræft med 20 procent
En kendt person dør, hver gang fodboldspilleren Aaron Ramsey scorer mål
Omskæring kan skade drenges urinveje
Cyklister har 40 procent lavere risiko for tidlig død
Se videoen og læs om eksemplerne i artiklen.
For hvert eksempel skal du forklare hvorfor du bør forholde dig kritisk til historien. Vær opmærksom på:
Statistiske sammenhænge (korrelation) er ikke altid det samme som at der er en årsagssammenhæng
Tal og procentsatser kan drille
Et enkelt statistisk studie kan aldrig bevise at der er en årsagssammenhæng. Der skal laves rigtig meget forskning før man kan være nogenlunde sikker på at en korrelation er det samme som at det ene medfører det andet.
Hvad kan øge sandsynligheden for at der er tale om en årsagssammenhæng?
Spørgsmål 4: Hvad viser den øvrige forskning?
Artiklen "Manifest del 4: Tjek altid, hvad den øvrige forskning viser" giver flere eksempler på historier hvor forskning tages til indtægt for overdrevne eller falske konklusioner.
Eksempler fra artiklen på historier om forskning
Ny mirakelkur mod kræft
Rødvin er sundt
Rødvin modvirker bivirkninger af overvægt
Forskere har netop fundet Jordens ældste tegn på liv
Neandertalere er ’dumme’ fortidsmennesker, som ikke har særlig meget til fælles med mennesker
Ninka-Bernadette Mauritson har kureret sin egen søn for autisme ved at omlægge hans kost
Klimaforandringerne er ikke menneskeskabte
Se videoen og læs om eksemplerne i artiklen.
For hvert eksempel skal du forklare hvorfor du bør forholde dig kritisk til historien. Stil spørgsmål til "nyheden":
Stritter resultatet mod øvrig forskning?
Hvad siger uafhængige forskere?
Har politikere, bloggere, medier, forskere eller andre en særlig dagsorden, som gør at de håndplukker særligt udvalgte studier, som støtter op om lige netop deres eget budskab ('cherry picking')?
Giver mediet dig fejlagtigt et indtryk af at der er stor uenighed indenfor et forskningsfelt?
Spørgsmål 5: Hvor kommer pengene fra?
Artiklen "Manifest del 5: Læg mærke til, hvor pengene kommer fra" giver flere eksempler på historier hvor forskning tages til indtægt for overdrevne eller falske konklusioner.
Eksempler fra artiklen på historier om forskning
Positive meldinger om ny medicin
Rygning er ikke skadelig
Sukker feder ikke
Skrappe danske miljøregler koster landbruget op mod syv milliarder kroner om året
Alle børn har gavn af inklusion i folkeskolen
En ændring af reglerne for landbruget er bedre for naturen
Ny Nordisk mad har gavnlige effekter
Se videoen og læs om eksemplerne i artiklen.
For hvert eksempel skal du forklare hvorfor du bør forholde dig kritisk til historien. Tag udgangspunkt i spørgsmålene:
Hvor kommer pengene til forskningen fra?
Har forskeren eller universitetet bag resultatet interesser på spil?
Har nogen fra projektet åbenlyse interesser i særlige konklusioner?
Opgave: Arbejd med historier om forskning
1) Find et eksempel på en historie om forskning.
Tag kritisk stilling til om artiklen giver god viden ved brug af de "5 spørgsmål, du bør stille dig selv, når du læser om forskning".
2) Find et eksempel på en historie om forskning som du mener er troværdig.
Forklar hvorfor du mener historien er troværdig.
3) Find et eksempel på en historie om forskning som du mener er utroværdig.
Forklar hvorfor man bør forholde sig kritisk til historien.
Cases: Historier om forskning
Case: Brug af sociale medier
Opgave til artiklen:
Artiklen Ingen dokumentation for, at Instagram er "gift for unge piger" giver flere eksempler hvor forskning tages til indtægt for overdrevne eller falske konklusioner. F.eks.:
Facebook ved, at Instagram er gift for unge piger, viser virksomhedsdokumenter
Facebooks hemmelige forskning afslører, at Instagram giver teenagere dårligt selvværd
Facebooks egen forskning: Instagram er gift for unge piger
Instagram, som Facebook ejer, gør blandt andet problemer med kropsopfattelsen værre for én ud af tre piger, der bruger platformen
Hvilke medier har publiceret historien?
Hvilke grunde giver artiklen til hvorfor du bør forholde dig kritisk til historien?
Case: Nedlukninger under Corona pandemien
Opgave til artiklen:
Artiklen Detektor: CEPOS siger, nedlukninger kun har reddet fem liv, men metoden duer ikke ifølge flere forskere giver et eksempel hvor forskning tages til indtægt for overdrevne eller falske konklusioner. F.eks.:
Nedlukninger har kun reddet fem danskere fra døden
Hvilke medier har publiceret historien?
Hvilke grunde giver artiklen til hvorfor du bør forholde dig kritisk til historien?
Case: Modermærkekræft
Udvalgte citater fra artiklen:
"Forskere kritiserer Kræftens Bekæmpelse for »skadelig« og »uvidenskabelig« kampagne"
"For Karsten Juhl Jørgensen taler debatten om Kræftens Bekæmpelses kampagne ind i en større diskussion om, hvilken rolle patientforeninger skal spille i samfundet:
»Patientforeninger er politiske organisationer. Deres rolle i verden er at sikre deres egen patientgruppes interesser. Men de blander sig her i raske menneskers liv og puster til en frygt, når de beder os alle om at tjekke vores modermærker regelmæssigt, selvom der ikke er evidens for, at det hjælper. De tager heller ikke hensyn til, at deres anbefaling kan tage ressourcer fra andre grupper, hvor der faktisk er evidens for behandlingerne,« siger han.
En lignende kritik kommer fra John Brodersen. Patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse har en magt og et ansvar, som de ikke lever op til med denne kampagne, mener han.
»Jeg er meget interesseret i, hvorfor en patientforening føler sig kaldet til at bevæge sig uden for sit område, som er at tage sig af deres patienter,« siger John Brodersen.
»Kigger vi på troværdigsbarometrene, så ligger patientforeninger meget højt. Men hvordan kan det være, at vi ser dem som troværdige, når de er så uvidenskabelige? Hvis de vil bevare deres troværdighed og lødighed, så bør de stoppe kampagnen.«"
