• Et fælles kendetegn ved videnskabelige metoder er at de har til formål at indsamle eller producere evidens.

• Videnskaben søger evidens som kan støtte, afvise eller ændre en teori. 

• Videnskabelige problemstillinger er forskellige, og derfor er det også forskelligt hvilke videnskabelige fremgangsmåder der er bedst egnede til at søge evidens om en sag.

"Videnskab er imidlertid mere end laboratorieforskning: Det er en måde at tænke på, der prioriterer empirisk baseret evidens og stræben efter gennemsigtige metoder til indsamling og evaluering af evidens."

"Begrundelse er noget der sandsynliggør at det forholder sig på en bestemt måde. Andre ord for dette er belæg eller evidens. Kravet om evidensgrundlaget er således også helt generelt. Man kan ikke vide noget uden at have noget at have det i, dvs. have en vis evidens for det. I langt de fleste tilfælde er der tale om empirisk evidens (om end der i al videnskabelig argumentation også indgår et element af logik eller tænkning).

• Jo mere solid og fagfællebedømt forskning, der peger i samme retning desto større er sandsynligheden for at en hypotese er sand.

• Anekdoter bekræfter ikke en hypotese.

• Erfaringer og enkelte observationer giver ingen eller meget lidt evidens.

• Evidens er ikke det samme som bevis.

Hvor god og sikker viden man får ud af et humanistisk forskningsprojekt kan for eksempel afhænge af: 

• Om forskeren har valgt den rigtige metode til at belyse sit forskningsspørgsmål.

• Om forskeren kan gøre rede for hvordan han/hun selv påvirker sit forskningsfelt.

• Om forskerens teoretiske baggrundsviden er på plads.

• Om forskeren kan formidle sine resultater sådan at de giver mening og kan bruges.

"Videnskab er altså leverandør af teorier eller påstande om faktuelle forhold belagt med typisk meget solid evidens for, at teorierne eller påstandene er korrekte. Men af retoriske grunde kan det være lettere at tale om, at videnskab leverer viden eller kendsgerninger.

Evidens skal her føres tilbage til, at der er anvendt pålidelige undersøgelsesmetoder. Jo mere pålidelige metoder, man har brugt til at undersøge et domæne, jo bedre evidens. Hvis evidensen er tilstrækkelig god, så kan det være rimeligt at sige, at det, der leveres er viden. Ofte er situationen den, at den tilgængelige evidens om en sag ikke helt tillader at hævde, at man har viden, f.eks. fordi evidensen ikke er helt konklusiv, eller fordi der er modstridende evidens, der også må tages i betragtning. Her kan det være forkert eller misvisende at sige, at vi har viden om en sag. Men vi kan stadig i den situation have en meget velbegrundet formodning eller teori om, hvordan en given sag hænger sammen."