"Vores hjerner arbejder ikke altid langsommeligt, fornuftigt og bevidst - det ville være udmattende.

I stedet bruger vi noget, som kaldes kognitive heuristikker, som er de genveje, vores hjerner ubevidst tager, når vi skal træffe en beslutning, som styrer vores adfærd, og som gør os i stand til at handle hurtigt. [...] 

Der er simpelthen for mange små beslutninger, vi skal tage hver dag, til ikke at have disse genveje.

En kognitiv bias minder om kognitive heuristikker, men med en vigtig forskel - der en fejl indlejret i beslutningen."

Politikere er bare mennesker.

»Inden for psykologi og kognitionsvidenskab er det velkendt, at vi mennesker gør en enorm indsats for at holde fast i vores eksisterende verdenssyn i stedet for at tage ved lære af ny evidens,« siger David Budtz Pedersen, der er professor mso på Aalborg Universitets Institut for Kommunikation og Psykologi, til Videnskab.dk.

»Det er en almen menneskelig mekanisme: Vi har brug for at organisere vores verdensbillede i mentale skemaer for at holde orden. Folk kan blive helt paralyseret af data, hvis det får dem til at føle, at de skal lave om på deres verdensbillede. Automatreaktionen er at tilbagevise ny evidens, hvis den strider imod ens holdninger,« fortsætter han.

»Folk, som benægter klimaforandringerne, gør det ikke nødvendigvis, fordi de er dumme eller ikke kender den evidens, der dokumenterer, at klimaet forandrer sig. De gør det snarere, fordi der for dem ligger en social gevinst i at sige, at de ikke tror på klimaforandringer,« siger Klemens Kappel. 

"»Tidligere forskning har i høj grad fokuseret på, at gruppeidentitet, som eksempelvis at være højre- og venstreorienteret, har betydning for, om du tror på falske nyheder om en modstående part,« fortæller Michael Bang Petersen, der er professor ved Aarhus Universitet og en af forfatterne bag studiet.

»Vores studie viser, at det ikke bare handler om identitet. Det centrale er, om du opfatter en konflikt. Det er det, der gør, at du er villig til at tro på falske nyheder, der portrætterer en gruppe på en negativ måde,« siger professoren.

Forsker i desinformation og digitale medier på Malmø Universitet Johan Farkas mener, at studiet peger på, at tillid er et essentielt værktøj, når man skal bekæmpe falske nyheder.

»Falske nyheder har de seneste år fyldt mere og mere, og langt hen ad vejen har opfattelsen været, at det skal bekæmpes med faktatjek – hvilket også er vigtigt,« fortæller forskeren, der ikke har været involveret i det nye studie, til Videnskab.dk

»Men studiet understreger, at det måske mest effektive våben mod desinformation er at opretholde en grundlæggende tillid og respekt – om det så er mellem befolkningen og myndighederne, indvandrere og indfødte danskere eller jyder og sjællændere.«"

Først og fremmest skal vi forholde os til 'selection bias', eller på dansk 'selektionsbias', som betegner den skævhed, der kan være i valget af respondenter i et studie. [...]

I forskningen taler vi også om den såkaldte 'social desirability bias'; subjektive besvarelser, som for eksempel kan være, når respondenterne besvarer spørgsmålene, udfra hvad der er socialt acceptabelt. [...]

Slutteligt er det værd at bemærke, at artiklen endnu ikke er blevet peer-reviewed (fagfællebedømt af uvildige forskere).

Når danske ledere er imod kvoter, er det, fordi de tror, de altid vælger den bedste kandidat til stillingen. Men de er blinde for deres egen bias, som holder kvinder ude fra ledelsesgangen. [...]

Kvoterne udfordrer vores tro på, at vi lever i et meritokrati, hvor den bedst egnede (mand) – efter en professionel rekrutteringsproces – altid får jobbet. Uden bias og vennetjenester. [...]

Problemet er, at en blind tro på merit giver frit løb for vores bias, der uundgåeligt påvirker vores beslutninger, når vi helt ubevidst trækker på kønsstereotyper og andre antagelser i vores vurdering af hinanden. [...]

Det er vigtigt at forstå, at alle har bias. Bias er de 'briller', vi ser og forstår verden med.