Lærervejledning

• er en ramme som afspejler videnskabens arbejdsmåde (systematisk valg af metoder, ikke-lineær proces, mv.)

• integrerer metode-anvendelse og meta-metodisk refleksion hele vejen igennem undersøgelsen, for at undgå at meta-refleksionen først klistres på til sidst

• forudsætter kendskab til de faglige metoder for at den meta-metodiske refleksion kan foregå på en meningsfuld måde

• favner alle fag

• kan anvendes af alle elever før, under og efter en undersøgelse

• fungerer som redskab for lærere under vejledning af elever i FF-forløb, samt som udgangspunkt for dialog ved eksamen

• kan ikke anvendes som demarkationskriterium til at adskille videnskabelighed fra det, som falder uden for videnskabens område

"Den videnskabelige basismodel er bygget op omkring fire spørgsmål, som eleven skal besvare: 

1. Hvad er dit spørgsmål? 

2. Hvordan kan du gribe din undersøgelse an? 

3. Hvorfor kan du gribe det an på den måde?

4. Hvad kan gå galt i din undersøgelse? 

Dermed integrerer modellen metode-anvendelse og meta-metodisk refleksion ved at relatere dem til samme grundlæggende mål-middel struktur. 

Svaret på 1 definerer målet; svaret på 2 angiver midlet til at opnå målet; svaret på 3 angiver, hvorfor midlet er egnet til at opnå målet; og svaret på 4 angiver, hvad der kan gå galt til trods for at midlet er egnet til at opnå målet."

"De spørgsmål, den [videnskabelige basismodel] er opbygget omkring, kan således besvares på vidt forskellige abstraktionsniveauer og med vidt forskellig grad af nuancerigdom, præcision og kompleksitet. For eksempel kan man inden for modellen forholde sig til alt fra de allermest enkle fremgangsmåder til de mest avancerede analyse- og målemetoder, ligesom de forudsætninger ens metoder hviler på kan beskrives mere eller mindre tilbundsgående og mere eller mindre præcist."

".. om forholdet mellem videnskab og videnskabsteori. Antagelsen repræsenterer den opfattelse, at videnskabsteoretiske overvejelser er en fuldstændig naturlig og fast integreret del af det at bedrive videnskab. Idet videnskabsteoretiske diskussioner beskæftiger sig med normative spørgsmål om, hvordan man bør bedrive videnskab, mens videnskabelige undersøgelser i vid udstrækning foregår ud fra af en bestræbelse på at følge de teoretiske normer for god videnskab i praksis, kan man således betragte konkret videnskabeligt arbejde som en form for anvendt videnskabsteori. På denne måde kan man betragte skellet mellem videnskab og videnskabsteori i traditionel forstand, som et skel mellem anvendt videnskabsteori på den ene side og rent teoretisk videnskabsteori på den anden. "

"Selve forholdet mellem videnskab, videnskabshistorie og videnskabssociologi udgør et filosofisk problem. Giver man et bud på det, har man fremsat et filosofisk synspunkt - lige meget om synspunktet går ud på at man så vidt muligt skal afstå fra at fælde filosofiske domme og holde sig til historie og sociologi (...). Derfor anser man normalt også videnskabsteorien for en filosofisk disciplin."