Metode er planmæssig fremgangsmåde.
Metode er måden, man gør noget på.
Videnskabelige metoder er fremgangsmåder som kan bruges til at indsamle informationer, opnå viden eller besvare spørgsmål
"Videnskabelige metoder er metoder, som har til formål at vi får viden."
(Esben Nedenskov Petersen)"Videnskabelige metoder er metoder, der er systematisk udvalgt og sat i anvendelse på grund af deres høje pålidelighed, dvs. deres gode evne til at generere korrekte eller sande svar inden for et nærmere bestemt område."
"Hver metode er som en kikkert, der kan stille skarpt på en del af verden, som de andre metoder ikke kan."
"Man må blande metoderne, så de virker."
"Ved en metode forstår man en planmæssig fremgangsmåde - som oftest en planmæssig måde at undersøge noget på. Brugen af metoder er ikke forbeholdt videnskaben. (...) Men de videnskabelige metoder er normalt mere planmæssige end dem man bruger i dagligdagen. Ud over at øge sandsynligheden for at man når frem til det rigtige resultat, skal brugen af metoder sikre at undersøgelserne bliver ensartede og gentagelige."
(Klausen, 2005, side 111-112)Hvem kan være særligt interesseret i at få et bestemt resultat i en undersøgelse?
Hvilken betydning kan valget af metode have for undersøgelsens konklusion?
Hvad kan man finde ud af om 'forelskelse':
ved brug af metoder i naturvidenskabelige fag?
ved brug af metoder i humanistiske fag?
ved brug af metoder i samfundsvidenskabelige fag?
Giv andre eksempler på komplekse fænomener som kan undersøges ved brug af forskellige metoder fra de tre hovedområder.
Hvorfor kan forskere ikke bare gribe deres undersøgelse an sådan, som de selv har lyst til?
Gør rede for de forskellige trin i "den klassiske naturvidenskabelige metode".
Giv konkrete eksempler på "at der i virkeligheden er mange forskellige naturvidenskabelige metoder – endda inden for samme fag".
Hvad kendetegner den viden, man kan få ved at følge naturvidenskabelige metoder? Hvad kan de naturvidenskabelige metoder ikke give viden om?
Hvad kendetegner den viden, man kan få ved at følge humanistiske metoder?
Hvorfor er humanistiske metoder også videnskabelige?
Hvad kendetegner samfundsvidenskabelige metoder?
Hvorfor gælder det at "Man må blande metoderne så de virker"?
Hvordan holder forskerne deres metoder up-to-date?
Arbejd med de "Tre eksempler på brug af videnskabelige metoder" ved at svare på spørgsmålene i den videnskabelige basismodel:
Hvad er metoder?
Hvad kan videnskabelige metoder bruges til?
Hvorfor er det vigtigt at overveje hvad det er man vil bruge metoden til?
Hvorfor er den samlede metode ofte sammensat af en række delmetoder?
På listen nedenfor findes eksempler på metoder som kan anvendes i flere forskellige faglige sammenhænge.
For hver metode på listen skal du nævne så mange fag som muligt som anvender den. F.eks. kan 'opvarmning' anvendes som metode i idræt, kemi, biologi, fysik, ...
Bemærk, at de samme ord på listen kan betyde noget forskelligt og beskrive forskellige fremgangsmåder afhængigt af hvilke faglige kontekster, de indgår i (f.eks. ‘koncentration’ af væsker i kemi og ‘koncentration’ under faglig læsning i engelsk).
Vælg fem metoder fra listen. For hver metode skal du overveje:
Hvad kan du få viden om ved at anvende metoden? Dvs. Hvilke ting er metoden egnet til at undersøge? (f.eks. væskers egenskaber, forfatterens intention, folks holdninger til kongehuset).
Hvad kan du ikke få viden om ved at anvende metoden? (f.eks. kan du ikke få viden om forfatterens intention ved at anvende titrering).
Begrebsafklaring
Titrering
Koncentration
Nærlæsning
Sammenligning
Opmåling
Strategilægning
Ligningsløsning
Litteratursøgning
Argumentation
Interview
Eksemplificering
Modellering
Dramaturgisk analyse
Feltobservationer
Æltning
Afvejning
Oversættelse
Bevisførelse
Opvarmning
Afstemning
Induktion
Kildekritik
Udførelse af eksperiment
Etiske vurderinger
Personlighedstest
Kommunikationsanalyse
Udvælgelse af citater til fortolkning
Beregning af konfidensinterval
1. Vælg fire af dine fag. For hvert fag skal du:
Give eksempler på metoder som ikke er nævnt på listen ovenfor.
Overveje hvorvidt nogle af fagets metoder er de samme som i et af de andre fag.
Vælg en problemstilling og overvej:
Er spørgsmålet relevant? Er det interessant? Er det muligt at besvare? Begrund svarene.
Beskriv forskellige metodiske tilgange som kan anvendes til at undersøge problemstillingen.
a) Hvilke metodiske tilgange vil det være uhensigtsmæssigt at benytte til at undersøge problemstillingen?
Begrund for hver enkelte metode at den er egnet til at undersøge problemstillingen.
a) Hvad kan du få viden om ved at anvende metoden?
b) Hvordan bidrager metoden til undersøgelsen?
Vurdér hvilke begrænsninger der er ved den enkelte metode.
a) Kan begrænsningerne udbedres ved at supplere med andre metoder?
b) Giver begrænsningerne anledning til at vælge at bruge helt andre metoder?
Giv et bud på et fag som kan anvendes til at undersøge problemstillingen.
a) Hvilke metoder kan faget bidrage med?
Hvilke andre fag kunne vælges til at undersøge problemstillingen?
a) Hvilke metoder kan de andre fag bidrage med?
b) Hvilken viden kan du få ved at anvende andre fags metodiske tilgange?
Din fremgangsmåde skal være synlig og du skal kunne forklare den
Du skal begrunde dine valg af metoder
Du skal forholde dig kritisk til dit valg af metoder og vurdére pålideligheden af dine resultater