CUDOS-normer og modnormer

Mertons CUDOS-normer

CUDOS er en forkortelse for de engelske ord: communality, universality, disinterestedness og organized skepticism

  • C = communality norm (fælleseje): Denne foreskriver, at videnskabsfolk åbent deler ny viden med kolleger. Videnskabelige fund er typisk produktet af en fælles indsats og konstituerer et fælles gode, en fælles menneskelig arv, som den enkelte videnskabsmand ikke kan gøre krav på ud over den anerkendelse, der følger med at have bidraget til at frembringe denne viden.

  • U = universalisme normen: Ny viden evalueres kritisk alene efter universelle og saglige kriterier (efter forskningsområdets faglige standarder) uden hensyntagen til forskerens race, køn, nationalitet, eller klasse.

  • D = disinteresserethed norm (upartiskhed): Videnskabsfolk skal være motiveret af ønsket om at finde sandheden om et emne, dvs. opnå ægte viden og gøre opdagelser, ikke af personlige, pekuniære, politiske eller ideologiske grunde. Videnskabsfolk skal kun tjene én Herre, videnskaben, og bør ikke have andre. Derfor bør deres arbejde til gavn for videnskaben i sig selv indebære langt den væsentligste tilfredsstillelse.

  • OS = organiseret skepsis norm: Videnskabsfolk bør være parat til at underkaste ideer, teorier, nye hypoteser og fund en indgående kritisk evaluering, selvom det vil udfordre de samme forskere. Ofte nævnes de videnskabelige tidskrifters system med fagfællebedømmelse (peer review) som det bedste eksempel på denne norm: Før en artikel optages i videnskabens annaler skal den vurderes kritisk af eksperter indenfor fagområdet.

Læsefokus til artiklen:

  1. Hvad forventer vi af en forsker, ifølge artiklen?

  2. Hvad menes der med, at en social norm både tilhører "sfæren for 'det man bør' og 'det som er'."?