Viden

Nøglebegreb

Sand, begrundet overbevisning

Viden er sand, begrundet overbevisning, hvor der ikke er nogen relevant mulighed for, at man har taget fejl.

- overbevisning skal her forstås som en mental tilstand hos en person. Formening, mening eller tro er synonymer i denne sammenhæng. Pointen er, at der er knyttet personer til viden. Viden er noget, som nogen har.

Af filosoffen Platon defineres viden som "sand begrundet mening"

(Rangvid m.fl., 2019, ID c776)

Personlig erhvervet viden og videnskabelig erhvervet viden

"Noget af den viden, vi har som individer, er personlig erhvervet, anden viden beror på videnskabelige teorier, observationer og eksperimenter. Mange af de formodninger, som produceres inden for forskning og teknologi, angår ting, som individet ikke umiddelbart kan iagttage og derfor ikke kan begrunde individuelt. Derfor får sådanne formodninger først vidensstatus, når det relevante forskersamfund støtter op omkring dem."

(Faye m.fl., 2012, side 13)

Det, der kræves af offentlig viden, er, at dens begrundelser kan opspores

(Rangvid m.fl., 2019, ID p137)

Sandhed som evidens og sandhed som korrespondens

"Begrebet sandhed i forbindelse med videnskab findes i to hovedbetydninger: Sandhed som evidens (lat.: ex: ud af, og videre: at se), og sandhed som korrespondens (Lat.: con: sammen med, og respondere: svare).

Sandhed som evidens: Sandheden er det som træder frem når alle illusioner, tilsløringer, tvetydigheder og uvidenhed er elimineret, og tingen selv træder frem i lyset sådan som den virkelig er (jvf. udtryk som oplysning, opdagelse, opklaring, åbenbaring, afsløring, og ord som viden og vished der er afledninger af det latinske videre, som betyder "at se"). Sandheden ses i denne betydning som tingenes skjulte kerne eller virkelige væren som det er videnskabens opgave at drage frem, og kriteriet på sandhed er den subjektive oplevelse af pludselig at forstå hvad man hidtil har forstået, oplevelsen af at være blevt klogere, at være overbevist og have opnået vished. Denne evidenserfaring hænger ofte sammen med at have opdaget sammenhænge mellem fænomener, man ikke før havde forbundet med hinanden. Derfor taler man også undertiden om koherensteorien for sandhed (lat.: con: sammen med, og haerere: hænge fast), dvs. det at et forskningsresultat kan indpasses modsigelsesfrit i et allerede etableret system af sandheder, garanterer dette forskningsresultats sandhed.

Sandhed som korrespondens refererer først og fremmest til sandhed som et sprogligt fænomen: Sandhed er en egenskab ved sproglige udsagn og domme, som kan være sande eller falske alt efter om de stemmer overens eller ikke stemmer overens med det som udsagnet er et udsagn om. Afgørelsen af dette spørgsmål kan kun ske empirisk, dvs. ved at undersøge den virkelighed udsagnet udtaler sig om. Det er det man kalder at verificere (lat.: verus: sand, og facere gøre, udføre) en videnskabelig hypotese eller teori. Hvis resultatet er at udsagnet ikke stemmer overnes med virkeligheden, siger man at det er falsificeret (lat.: falsus: falsk, usand).

Naturvidenskaberne arbejder fortrinsvis med det sidstnævnte sandhedsbegreb, mens det ofte ikke giver mening at søge empirisk verifikation af humanvidenskabernes forskningsresultater, hvorfor kriteriet for f.eks. en tekstfortolknings sandhed snarere vil være i hvor høj grad den skaber forståelse af sammenhænge mellem tekstens helhed og dens enkeltelementer."


(Troelsen, 2008, side 163-164)

Også i dagligdagen er vi ofte interesseret i at finde ud af hvordan det faktisk forholder sig.

Videnskaben søger at formulere påstande og teorier der passer. Den søger at beskrive tingene som de virkelig er. Teorierne skal stemme overens med virkeligheden.

Denne korrespondensteoretiske opfattelse af sandhed er blevet kritiseret fra mange sider. I praksis er den dog næppe til at komme uden om. Også i dagligdagen er vi ofte interesseret i at finde ud af hvordan det faktisk forholder sig."

(Klausen, 2005, side 88)