Teori

Æstetiske læreprocesser

Ifølge Peter Brodersen kan æstetiske erfaringer give anledning til oplevelse, fordybelse og virkelyst (Brodersen, 2015). En oplevelse adskiller sig fra den sædvanlige strøm af hverdagsbegivenheder, og en æstetisk oplevelse er, når man fornemmer eller bedømmer noget for dets særlige kvalitet. Den æstetiske oplevelse kan desuden kaste et andet lys over virkeligheden og rummer således også et dannelsespotentiale. Fordybelse er, når man giver noget særlig opmærksomhed, og kan både være af faglig og æstetisk karakter. Virkelyst er lyst eller trang til at handle og må ikke forveksles med motivation. Hvor motivation er bevægelse mod noget, som man har et formål med, beror virkelyst i højere grad på interesse (Brodersen, 2015).

De æstetiske udtryksformer kan med udgangspunkt i Dewey og Vygotskij ses som særlige sprog, som mennesker i lighed med andre sprog bruger til at fastholde, bearbejde og udtrykke oplevelser med. Til æstetiske sprog knytter sig både en indholdsside, en udtryksform og en kommunikationshensigt.

"En æstetisk læreproces er en kreativ læreproces, hvor børnene bearbejder indtryk og skaber æstetiske udtryk for herigennem at udvikle ny forståelse"

(Austring & Sørensen, 2006)

Teoretikeren Thomas Ziehe har undersøgt ungdomskultur og identitetsdannelse. Han fokuserer på, hvordan unge navigerer i et komplekst samfund, og hvordan deres trivsel påvirkes af sociale forventninger og muligheder for selvudfoldelse.

Trivsel igennem legen

I leg kan børn have mulighed for at opleve og udtrykke følelser i et sikkert rum, hvilket hjælper dem med at lære at håndtere deres egne følelser og reaktioner.

Leg fremmer sociale interaktioner og hjælper børn med at danne relationer. I et trygt legemiljø kan børn føle sig anerkendt og accepteret, hvilket er grundlæggende for trivsel.

Trivsel

Trivsel og leg er tæt forbundet, især for børn. Leg fungerer som en essentiel del af børns udvikling og trivsel, da den tilbyder en række fysiske, sociale og følelsesmæssige fordele.

Vores lege arbejder både med sociale relationer, fysisk aktivitet, emotionel udvikling, fantasi og kreativitet, samt tryghed og arbejde med selvtillid.

Sociale relationer:

Leg fremmer samarbejde, kommunikation og empati blandt børn.

Fysisk aktivitet:

Leg involverer bevægelse, der styrker motoriske færdigheder og sundhed.

Emotionel udvikling:

Giver børn mulighed for at udforske og håndtere følelser.

Kreativitet:

Stimulerer fantasifuld tænkning og problemløsning.

Tryghed og selvtillid:

Skaber en følelse af sikkerhed, der styrker selvværd.

Self-Determination Theory

Af Richard Ryan & Edward Deci

I motivationspsykologi skelnes der mellem indre og ydre motivation. Indre motivation handler om at gøre ting, fordi man virkelig godt kan lide det og synes det er sjovt og interessant. Denne form for motivation fører ofte til dybere læring, fordi man er mere villig til at engagere sig i noget, man finder behageligt og tilfredsstillende.

Richard Ryan og Edward Deci har beskrevet indre motivation som den naturlige trang til at følge interesser og vise kompetence, samtidig med at tage udfordringer op. Deres teori fremhæver tre psykologiske behov, som påvirker og fremmer indre motivation (Houkjær, 2017):

- Selvbestemmelse: Følelsen af at have kontrol, at kunne træffe beslutninger selv. I undervisningen kan det betyde at give eleverne valgmuligheder og autonomi.

- Kompetence: Følelse af at være dygtig til noget og mestre det. I undervisningen kan det betyde at tilpasse undervisningsmaterialer til forskellige elevernes færdighedsniveauer.

- Samhørighedsfølelse: Følelsen af at høre til i en gruppe og være værdsat. I undervisningen kan det betyde at skabe et inkluderende og støttende læringsmiljø, hvor eleverne føler sig som en del af fællesskabet.

Ydre motivation handler derimod om at gøre noget for at opnå eksterne mål, såsom belønning, karakterer eller undgå straf. Ryan og Deci skelner mellem fire former for ydre motivation:

Ydre regulering: Kræfter uden for eleven, der styrer sin handling, som fx. vennerne presser en til en leg.
Indre tvang: Eleven har et indre pres til at være med i legen, såsom dårlig samvittighed.
Identificeret regulering: Eleven oplever mindre tvang og mere fornuft til at deltage socialt i en leg.
Integreret regulering: Legen eller aktiviteten er i overensstemmelse med barnets ønsker og eget valg.

Forskning fra psykologerne, Anita Woolfolk, Malcolm Hughes og Vivienne Walkup påpeger, at skellet mellem indre og ydre motivation er teoretisk. I praksis kan begge typer motivation ofte overlappe og påvirke hinanden. Børn kan begynde at lege i en given kontekst på grund af ydre motivation, som ros fra en lærer eller udsigten til et godt resultat, og over tid kan denne ydre motivation udvikle sig til en ægte interesse for aktiviteten. Det samme med nogle børn, der finder interesse i en opgave, vil sandsynligvis også opleve ydre motivation, når deres indsats anerkendes (Manger, 2016).

Flow

Mihaly Czikzentmihalyi bruger begrebet flow, til at beskrive det balancerede stadie, hvor læringen har de mest optimale muligheder. Det er vigtigt at finde balancen mellem, at barnet udfordres tilstrækkeligt, så de hverken opgiver eller keder sig. Det nytter fx ikke at få barnet til at arbejde med atomfysik, hvis ikke de kender til atomets og dets opbygning. Det er her vigtigt at undervisningen har givet eleven de tilstrækkelige værktøjer og viden til at løse den stillede opgave. Lærerens opgave er her at hjælpe hver dem ind i deres flowzone. Udfordringen ligger i at elever er forskellige, og deres vej ind i flowzonen vil være individuel, og en differentieret undervisning, opgaver og mål er bud på strukturering af den motiverende undervisning (Houkjær, 2017, s. 221-239).

Page updated

Google Sites

Report abuse