#3
Cuy cuy - en leg fra Ecuador
Cuy cuy - en leg fra Ecuador
Cuy cuy - leg
Formål:
Legen "Cuy cuy" har til formål at styrke samarbejde, fysisk aktivitet og rolleforståelse blandt deltagerne. Gennem legen får eleverne/børnegruppen mulighed for at udvikle deres sociale færdigheder, da den kræver samarbejde og kommunikation i gruppen. Eleverne skal koordinere deres handlinger og støtte hinanden for at opnå succes, hvilket bidrager til et øget fællesskab og trivsel.
"Cuy" er et spansk ord for marsvin, deraf navnet "Cuy Cuy".
Udførelse:
Legen "Cuy cuy" går ud på, at eleverne/børnegruppen opdeles i grupper á fire, hvor hver gruppe udgør en cuy-familie.
Hver familie består af:
Papa Cuy (far-marsvin)
Mama Cuy (mor-marsvin)
Hijo Cuy (søn-marsvin)
Hija Cuy (datter-marsvin)
Når rollerne er fordelt, stiller alle familier sig i en række, hvor Papa Cuy står forrest, så Mama Cuy, Hijo Cuy og til sidst Hija Cuy. Alle familierne danner en cirkel, så de står i en rundkreds og kan se hinanden. Til sidst skal alle stå med benene spredt, så der er plads til, at deres holdkammerater/familiemedlemmer kan kravle igennem.
I midten af cirklen, placeres der en trøje, som det gælder for familierne at få fat i først.
Der skal være en dommer, som, undervejs i legen, råber navnene på familiemedlemmerne. Hvis dommeren fx råber: "Mama Cuy", skal alle, der har rollen som Mama Cuy, hurtigt løbe ud af deres række og derefter løbe rundt om cirklen i urets retning. Når de kommer tilbage til deres familie, skal de kravle igennem benene på deres holdkammerater og tage den trøje, der ligger placeret i midten af cirklen.
Legen fortsætter på samme måde i flere runder, hvor dommeren skiftevist råber de forskellige familiemedlemmers navne. Afhængigt af klassens/børnegruppens størrelse, er det ligeledes muligt at tilføje flere familiemedlemmer til hver gruppe. Her kan man eksempelvis også påtage sig rollerne som:
Abuelo Cuy (bedstefar)
Abuela Cuy (bedstemor)
Tío Cuy (onkel)
Tía Cuy (tante)
** Se illustration nedenfor**