Den store forskel fra almindelig plangeometri til analytisk plangeometri er at man indfører et retvinklet koordinatsystem til fastlæggelse af de geometriske elementers positioner.
To punkter med koordinaterne A(x1, y1) og B(x2, y2) har den indbyrdes afstand:
To punkter med koordinaterne A(x1, y1) og B(x2, y2) har midtpunktet M koordinaterne:
Hvis et punkt og en hældningskoefficient er givet, findes b-koefficienten ud fra formlen b = y - ax
Hvis et punkt (x0, y0) og en hældningskoefficient a er givet, kan linjens ligning findes ud fra formlen:
Populært beskrevet, så er ligefrem proportionalitet et udtryk for, at når x øges, så øges y tilsvarende. Det svarer til en ret linje, hvor b-koefficienten er 0.
Populært beskrevet, så er ligefrem proportionalitet et udtryk for, at når x øges, så øges y tilsvarende. Det svarer til en ret linje, hvor b-koefficienten er 0.
To ikke-parallelle linjer vil have et skæringspunkt. Dette punkt findes ved at sætte ligningerne lig med hinanden og løse dem.
Hvis man enten kender hældningskoefficienten (stigningstallet) eller to punkter, linjen går igennem, kan linjens vinkel med førsteaksen beskrives ved nedenstående formler.
Vinklen mellem to linjer beregnes som differencen mellem de to linjers vinkel med førsteaksen.
To linjer, der står vinkelret på hinanden, kaldes ortogonale.
Hvis linjerne har ligningerne y = ax+b og y = cx+d, og der gælder at ac = -1, står linjerne vinkelret på hinanden
Afstanden fra et punkt med koordinaterne (x0, y0) til en linje med ligningen y=ax+b, kan bestemmes med formlen:
En cirkel med centrum i punktet (a, b) og radius r, har ligningen:
Hvis et punkt (x0, y0) ved indsættelse i cirklens ligning, gør ligningen sand, så ligger punktet på cirkelperiferien.
Hvis venstre-siden af ligningen er mindre en højre-siden, ligger punktet inde i cirklen.
Hvis venstre-siden af ligningen er større en højre-siden, ligger punktet udenfor cirklen.
Omskrivning af cirklens ligning fra polynomieform til formen:
Opgave som link